Bulgarien | Mil Mi-14 Haze
FLÅDEN
Enhed | Eskadrille | Base | Type | Noter |
---|---|---|---|---|
- | Otdelna Morska Eskadrila Vertoleti | Tchaika | Mi-14PL/BT (8/1) | udfaset |
EWAP/86 : Den bulgarske flåde råder over 3 Mil Mi-14 helikoptere, som har ansvaret for patruljering af kysten ved Sortehavet.
WAPJ 36/99 : Den bulgarske flåde BVMF (Bulgarsky Voenno-Morsky Flot) modtog det første parti på 6 maritime Mil Mi-14PL Haze-A helikoptere mellem efteråret 1979 og 1980 til afløsning af de eksisterende Mi-4/M modeller. Mi-14PL var en dedikeret variant til bekæmpelse af ubåde (ASW/Anti-Submarine Warfare), udrustet med det avancerede Kalmar ASW-system, inkl. Oka-2 dyppesonar, Baku sonarbøjesystem, Initziativa-2M søgeradar og APM-60 MAD. Introduktionen af Haze-A modellen forøgede flådens operationelle ASW-kapacitet dramatisk og typen er fortsat den tungeste og mest pålidelige helikoptertype i bulgarsk tjeneste. I løbet af 18 års tjeneste er kun et eksemplar [806] gået tabt, efter at helikopteren styrtede ned under træningsmission jan. 1983. De 4 besætningsmedlemmer slap ud, inden helikopteren sank. To Mi-14BT Haze-B varianter til minestrygningsmissioner blev leveret i 1983. En af disse helikoptere [812] styrtede ned i havet under træningsmission i 1985. Eksemplaret blev bjærget, men kom aldrig i tjeneste igen og er nu udstillet ved museum i Krumovo. Efter tabet af halvdelen af sin luftbårne minestrygningskapacitet, overførte flåden alle minerydningsopgaver til minestrygerne. Den tilbageværende Mi-14BT model [811] blev ombygget ved Tchaika til passager/transport/SAR-konfiguration ved at fjerne alt udstyr til minestrygning og installere 10 sæder. Fire brugte Mi-14PL helikoptere blev leveret i 1990 som del af en sovjetisk hjælpepakke, som ligeledes omfattede 36 MiG-21 jagerfly til det bulgarske luftvåben. Disse Mi-14PL modeller ankom til Tchaika kort tid før opløsningen af Warszawapagten.
JFS : Den bulgarske flåde råder over 3 Mi-14PL antiubådshelikooptere ved Asparukhovo.
AFM 7/13 : Den bulgarske flådes flyvetjeneste modtog 6 nye Mil Mi-14PL Haze-A ASW-helikoptere [801>806] fra 1979. Typen tilgik enheden OMVE (Otdelna Morska Vertoletna Eskadrila/Selvstændig flådehelikoptereskadrille) ved Chaika AB, Varna. En af disse [806] gik tabt ved ulykke 6/1/1983. Blev suppleret med 2 Mi-14BT Haze-B helikoptere [811>812] i 1983 til minerydningsopgaver. En af disse [812] blev tvunget til nødlanding i Sortehavet medio 1980'erne og er nu udstillet på museum ved Plovdiv/Krumoco. I 1990 ankom 4 brugte Mi-14PL helikoptere [806>809] fra den sovjetiske flåde. Helikopterne er gradvist blevet udfaset, efterhånden som de har nået udløbet af deres levetid. I efteråret 2006 blev 4 stk. ophugget, mens 3 andre blev levetidsforlænget indtil de fik flyveforbud april 2010. I 2012 oplyste det bulgarske forsvarsministerium, at 3 Mi-14PL helikoptere ville blive solgt for at betale for vedligeholdelse af de sidste 3 helikoptere (2 PL og 1 BT). Men der er endnu ikke blevet indgået aftaler i denne forbindelse.