Yemen/MiG-29
Enhed | Eskadrille | Base | Type | Noter |
---|---|---|---|---|
Sanaa Air Brigade | 9 Squadron | Sanaa | MiG-29A/UB/SMT | - |
AFM 11/94 : Sydyemen erhvervede 4 MiG-29 Fulcrum kampfly fra Moldova 20/6/1994 sammen med 7 Urugun missilsystemer. Flyene blev leveret til Aden ombord på transportfly, ledsaget af 5 piloter og 12 teknikere fra Moldova. Under en mission blev et af flyene skudt ned af Nordyemen, men piloten skød sig ud med katapultsæde. Yderligere 13 kampfly fra Moldova var ved at blive klargjort til levering til Sydyemen, da Nordyemen vandt borgerkrigen 7/7/94.
WAPJ 22/95 : 5 overlevende MiG-29 jagerfly, fra i alt 12 købt af det separatistiske Sydyemen under den to måneder lange borgerkrig i 1994 (som endte med Nordyemens sejr), vil sandsynligvis ikke blive integreret i det nye samlede luftvåben. Sydyemen købte i alt 30 kampfly fra Moldova da fjendtlighederne startede, alle finansieret af Saudi-Arabien. Omfattede 12 af Moldovas 34 MiG-29 fly, som blev luftfragtet fra Markulesti til Mukalla i Sydyemen, via Bulgarien og Sydafrika, i slutningen af 6/94. Med fulgte også 5 piloter og 12 teknikere fra Moldova. En MiG-29 blev skudt ned under de begrænsede operationer, selvom piloten skød sig ud. 6 andre blev ødelagt på jorden under Nordyemens angreb på Aden, som førte til sejren 7/7/1994.
30 irakiske luftvåbenpersonel fik af den nye regering til opgave at overføre de resterende 5 MiG-29 til Sana'a og påbegynde træning. Men det blev hurtigt klart, at flyene var for få, komplekse og kostbare.
AFM 12/01 : Yemen indgik 9/01 aftale med RAC MiG i Rusland om levering og opgradering (måske til MiG-29SMT standard) af yderligere 24 Fulcrum kampfly. Vil slutte sig til de overlevende af 8 MiG-29 og 2 MiG-29UB erhvervet fra Moldova i 1994.
JDW 41/01 : RAC-MiG har indgået aftale med Yemen 9/01 om levering af yderligere 24 MiG-29 Fulcrum jagerfly. Luftvåbnet erhvervede 8 MiG-29 og 2 MiG-28UB fra Moldova i 1994. Kun 5 af disse menes at være operationelle.
JDW 43/01 : Aftale med Rusland menes at omfatte31 MiG-29 kampfly. Består af 24 MiG-29SMT jagerfly fra Rusland og opgradering af 5-7 eksisterende fly til samme standard.
AFM 9/02 : Den første af to partier MiG-29 Fulcrum jagerfly ankom til Yemen ombord på et An-124 transportfly 27/6/2002. Er stationeret ved Sana'a luftbasen. Ordren fra 2001 menes at omfatte i alt 15 fly. Luftvåbnet har allerede 5 fly fra 10 erhvervet fra Moldavien i 1994.
AFM 2/03 : Yemen har planer om at erhverve yderligere 14 MiG-29 kampfly. Har allerede modtaget 10 stk. og yderligere 5 afventer levering.
FI 9/11/04 : Yemen har modtaget et parti af MiG-29SMT kampfly (inkl. 2 tosædede MiG-29UBT) fra sept. 2004.
AFM 1/05 : De første 2 tosædede MiG-29UBT kamptræningsfly blev leveret ultimo sept. 2004. Det første parti af ensædede MiG-29SMT kampfly vil følge om kort tid. Denne version af Fulcrum har Phazotron-NIIR Zhuk-ME radar. Kontrakten fra 2004 omfatter i alt 6 nye MiG-29SMT, 2 MiG-29UBK og opgradering af 12 eksisterende MiG-29 fly til SMT-standard.
AFM 11/05 : Yemen havde modtaget i alt 6 MiG-29SMT og 2 MiG-29UBT primo juli 2005. Men en af de sidstnævnte gik tabt ved styrt 3/9/2005. Årsagen menes at være motorfejl og piloten skød sig ud med katapultsæde. 14 fly i alt menes at være bestilt. Vil måske bestille yderligere 6 MiG-29SMT inden udgangen af 2005.
AFM (11/05)+1/06 : Et MiG-29 jagerfly styrtede ned 28/8/2005 60 km nord for Al Hodeidah. Piloten blev dræbt.
AFM 11/06 : Yemens luftvåben har planer om at erhverve yderligere 32 MiG-29SMT jagerfly fra Rosboronexport i Rusland. Formel kontrakt forventes indgået inden årets udgang. 6 MiG-29SMT og 2 MiG-29UBT blev bestilt i 2003 samtidig med opgradering af 12 ældre MiG-29 til SMT-standard. De 8 nybyggede fly blev leveret sept. 2004>juli 2005.
AFM 5/07 : 2 MiG-29 jagerfly styrtede ned og brød i brand 230 km nord for hovedstaden Sana'a 7/3/07. Flyene forsøgte at foretage nødlanding ved primitiv landingsbane i Saada-provinsen. Begge piloter blev såret.
AFM 9/17 : Efter at oprørsgruppen Ansar Allah (Guds Partisaner/houthierne) havde taget kontrol over Yemen's hovedstad Sana'a sept. 2014, bad landets præsident om hjælp fra Saudi-Arabien. 26/3/2015 indledte en koalition af 9 arabiske lande (Saudi-Arabien, Forenede Arabiske Emirater, Kuwait, Qatar, Bahrain, Egypten, Jordan, Marokko og Sudan) en luftkampagne samt flådeblokade af Yemen som del af Operation Decisive Storm. I den første uge var flyhangarer til Yemen's MiG-29 kampfly det primære mål. Før krigen var mindre end MiG-29 fly i tjeneste, hvoraf størstedelen var oplagret ved al-Dailami luftbasen ved Sana'a IAP. Et detachement opererede fra al-Anad. Flyenes nuværende skæbne kendes ikke. Al-Dailami blev angrebet igen primo maj 2015 som del af Restore Hope, hvor yderligere et MiG-29 fly blev ødelagt.