Mozambique | Mikoyan MiG-21 Fishbed

LUFTVÅBNET

EWAP/86 : Luftvåbnet i Mozambique modtog 8 MiG-21 kampfly fra Sovjetunionen i 1977, som blev stationeret ved Nacala. Blev suppleret af 35 cubansk-opererede MiG-21 modeller ved Nacala, Tete og Sofala.

AFM 6/90 : Østtyske og cubanske rådgivere har opereret MiG-21 kampfly fra baser ved Beira og Nacala. Omkring 35 MiG-21PFM/MF menes at have afløst de oprindelige 8 MiG-21F fly. Det er dog usikkert, om disse fly tilhører Mozambiques luftvåben.

FG 7/7/14 : Aerostar ved Bacau i Rumænien er ved at opgradere 8 MiG-21 kampfly til Mozambiques luftvåben. Programmet blev indledt for over et år siden og omfatter 6 ensædede [inkl. 222 og 241] og 2 tosædede fly. Flyene bliver bl.a. forsynet med GPS-navigationsudstyr og moderne flight recorder. Nogle af MiG-21 flyene har ikke fløjet i de sidste 20 år. Aftalen omfatter desuden træning af piloter og mekanikere samt levering af 1 opgraderet Aero Vodochody L-39 jettræner. Aerostar har hidtil leveret 6 af de opgraderede fly, mens de 2 sidste følger primo juli 2014.

AFM 9/14 : Aerostar SA ved Bacau i Rumænien har fuldført opgraderingen af 8 MiG-21 jagerfly fra Mozambiques luftvåben 7/7/2014. Aftalen omfatter 6 ensædede MiG-21bis [inkl. 241; c/n N75096524] og 2 tosædede MiG-21UM, hvoraf de 2 sidste blev returneret primo juli 2014. Opgraderingen af MiG-21 flyene, som ikke har været i luften i 20 år, begyndte for over et år siden og har taget op til 120 dage pr fly. Aftalen omfattede endvidere opgradering af en brugt Aero L-39ZO Albatros jettræner af ukendt oprindelse.