Storbritannien | Lockheed Martin C-130 Hercules
LUFTVÅBNET
Enhed | Eskadrille | Base | Type | Noter |
---|---|---|---|---|
LTW |
24 Squadron | RAF Brize Norton | Hercules C.4/C.5 (12) | OCU; modtager C-130J |
30 Squadron | RAF Brize Norton | Hercules C.4/C.5 (11) | >C-130J i 2002; ud 2016 | |
36 Squadron | RAF Lyneham | Hercules C.1/C.3 | opløst 11/1975 | |
47 Squadron | RAF Brize Norton | Hercules C.1/C.3 (13) | >C4/C5 | |
48 Squadron | RAF Changi, Singapore [1] | Hercules C.1/C.3 | opløst 1/1976 | |
57(R) Squadron | RAF Lyneham | Hercules C.1/C.3 (5) | OCU; ex 242 OCU [2] | |
70 Squadron | RAF Lyneham | Hercules C.1/C.3 (12) | opløst 9/10 | |
OCU | RAF Lyneham | Hercules C.4/C.5 | OCU | |
Air Warfare Centre | 206 (R) Squadron | RAF Brize Norton | Hercules C.4/C.5 | testenhed; ex HATS |
- | 1312 Flight | Mount Pleasant | Hercules | udfaset 4/2018 |
LTW = Lyneham Tactical Wing
[1] FEAF (Far East Air Force); overført til RAF Lyneham 9/1971 | [2] RAF Thorney Island
EWAP/86 : Det britiske luftvåbens Lockheed Hercules transportfly er i tjeneste ved Lyneham Tactical Wing, som består af 24, 30, 47 og 70 Squadron samt 242 OCU (Operational Conversion Unit). 62 fly er i tjeneste, hvoraf 1 blev ombygget til Hercules W.2 standard for vejrforskning. Af de andre 61 fly er 29 blevet ombygget til Hercules C.3 (forlænget krop), 16 til Hercules C.1P (kan optankes i luften) og 6 til Hercules C.1(K) tankerfly.
WAPJ 36/99 : Det første af Royal Air Force's 25 Lockheed Martin C-130J Hercules 2 transportfly på bestilling blev formelt leveret ved fabrikken i Marietta, Georgia 24/8/aug. 1998, næsten 2 år senere end oprindeligt planlagt i nov. 1996. RAF's første C-130J-30 model var Hercules 2 prototypen [c/n 5408], som havde foretaget sin første flyvning 6/4/1996. Flyet ankom til Defence Evaluation & Research Agency (DERA) ved Boscombe Down i Storbritannien 26/8/1998. Det andet britiske C-130J-30 fly vil blive leveret til Boscombe Down ultimo 1998. Typen forventes at afslutte sin FFA-certificering i USA senere i 1998. Derefter vil de første 28 C/EC/KC/WC-130J fly hidtil bestilt blive leveret for amerikansk tjeneste samt 12 forlængede -30 versioner anskaffet af RAAF, blandt 20 Hercules 2 modeller som vil tilgå kunder inden udgangen af 1998. Samtlige af de 15 forlængede Hercules C.Mk 4 (C-130J-30) og 10 C.Mk 5 modeller med kort skrog til RAF forventes at blive leveret frem til primo 20000, mens yderligere 5 eksemplarer er på option. Dert italienske luftvåben vil modtage det første af i alt 18 C-130J fly i 1999. Foruden faste ordrer for 83 Hercules 2 fly, har Lockheed Martin modtaget optioner for yderligere 63 stk. Producenten forventer eksportordrer for op til 400 Hercules 2 fly fra et potentielt marked for omkring 700 nye taktiske transportfly over de næste årti.
AFM 1/01 : C-130J startede sin operationelle karriere ved RAF 14/11/2000 med en flyvning til Puerto Rico og retur. Flyet blev opereret af 24 Squadron.
AFM 3/01 : No. 24 Squadron ved RAF Lyneham er ved at omstille fra C-130K til C-130J. Enheden foretog sin første oversøiske flyvning med C-130J 16/11/2000 til Gibraltar. 8 besætninger er nu kvalificeret på typen og yderligere 4 skal være klar juni 2001.
JDW 5/01 : Lockheed Martin har leveret den sidste af 10 C-130J og 15 C-130J-30 Hercules transportfly til RAF. 24 Squadron vil blive operationel senere i år, efterfulgt af 30 Squadron næste år.
JDW 5/02 : Luftvåbnets Hercules omskolingsenhed, 57 (Reserve) Sqn, ved RAF Lyneham blev opløst 14/3/2002. Der er nu kun 26 gamle C-130K fly tilbage i tjeneste, som opereres af 47 og 70 Squadron. Lockheed Martin køber et fly tilbage for hvert C-130J leveret. De nye C-130J fly opereres af 24 og 30 Squadron samt OCU.
JDW 23/02 : RAF vil danne 30 Squadron, den anden enhed med C-130J transportfly, ved RAF Lyneham juni 2002.
AI 8/03 : Luftvåbnets nye C-130J transportfly skal overflyttes fra RAF Lyneham til RAF Brize Norton. De ældre C-130K fly skal forblive ved Lyneham indtil typen udfases i 2012 og basen lukkes.
AFM 1/05 : RAF erhvervede 66 C-130K Hercules transportfly. 6 fly gik tabt ved ulykker, inkl.1 af de 30 forlængede C.3 fly. Et andet fly blev ombygget til meteorologisk forskning, mens de 6 C.1K tankerfly blev udfaset i 1996. Derefter var der 53 fly tilbage, inkl. 29 C.3 og 24 C.1. Af disse blev 8 C.3 og 18 C.1 solgt til udenlandske operatører eller returneret til Lockheed. Yderligere et C.3 fly bruges til testopgaver. Der er således 20 C.3 og 6 C.1 tilbage i tjeneste.
BBC 30/1/05 : Et Hercules transportfly fra RAF Lyneham styrtede i dag ned 32 km nord for Bagdad, Irak. Mindst 10 mand ombord dræbt.
AFM 6/09 : RAF vil udfase sine sidste C-130K Hercules transportfly 12/2012 trods forsinkelser med Airbus A400M. 17 fly er fortsat i tjeneste og skulle oprindeligt have været trukket tilbage i 2008. Typen har været under højt arbejdspres pga. operationer i Irak og Afghanistan og 4 fly (3 C-130K og 1 C-130J) er gået tabt der. Den forventede levetid for de nye C-130J Hercules C4 er ligeledes blevet reduceret med 4 år til 2026. Flåden på 41 Hercules fly vil således være reduceret til 24 stk. ultimo 2012, men yderligere 5 C-130J fly er planlagt.
AFM 9/09 : RAF mangler Hercules transportfly. I 2003 rådede luftvåbnet over 51 fly af denne type, men siden er 4 gået tabt ved ulykker i Irak og Afghanistan, mens mindst 9 andre er blevet udfaset. Det er bl.a. gået ud over træningen af hærens faldskærmstropper, men nu vil modtage træning på leasede Skyvan fly.
AFM 10/10 : Som del af fortsatte besparelser i det britiske forsvar forventes LXX (70) Squadron, som opererer Hercules transportfly ved RAF Lyneham i Wiltshire, formelt at blive opløst 8/9/2010. Herefter vil den fælles pulje af Hercules C1/3/4/5 fly være i tjeneste ved 24, 30 og 47 Squadron. Et enkelt fly er tildelt 1312 Flight ved Mount Pleasant, Falklandsøerne. Desuden har RAF meddelt, at 4 oplagrede C-130K Hercules C3 fly [XV197, XV217, XV220 og XV305] blive udfaset og ophugget. Disse fly er blevet taget ud af tjeneste i løbet af de sidste 3 år.
AFM 11/10 : En formelt parade ved RAF Lyneham, Wiltshire 8/9/2010 markerede opløsningen af 70 Squadron. Enheden har opereret med Hercules transportfly siden 1975 og forventes at blive gendannet ved RAF Brize Norton, Oxfordshire i 2014 som den første enhed med Airbus A400M transportfly. De ældre C-130K Hercules C1/C3/C3A fly er nu kun i tjeneste ved 47 Squadron, mens de nyere C-130J-30 Hercuels 4 og C-130J Hercules C5 opereres af 24 og 30 Squadron.
AFM 7/11 : Planer om at udfase 2 C-130K Hercules C3 transportfly [XV221 og XV301] fra RAF 31/3/2011 blev udsat en måned pga. operationer over Libyen. Flyene har nu været oplagret ved RAF Lyneham, Wiltshire siden 30/4/2011.
AFM 8/11 : I løbet af maj 2011 blev 3 Hercules C4/C5 transportfly [ZH870, ZH875 og ZH889] overført fra RAF Lyneham, Wiltshire til RAF Brize Norton, Oxfordshire. Det sidste Hercules fly vil efter planen forlade Lyneham 1/7/2011, hvorefter basen lukkes i 2012.
AFM 9/11 : De sidste 4 Hercules transportfly forlod RAF Lyneham, Wiltshire 1/7/2011 for at flyve til RAF Brize Norton, Oxfordshire. Omfattede 3 C-130J Hercules C4 fly [ZH863, ZH873 og ZH874] samt et C-130K Hercules C3A fly [XV214]. Flyene opereres af 24, 30, 47 og 47 (Air Despatch) Squadron. De første fly blev overført til Brize Norton maj 2011. 2 fly ved Lyneham [Hercules C3 XV221 og XV301] vil blive brugt som reservedele, mens et 3. fly [XV290] blev udfaset 2010 og sat til salg. 4 andre udfasede fly er oplagret ved Cambridge og afventer muligt salg. Det første Hercules C1 transportfly ankom til 37 Squadron ved Lyneham 1/8/1967. Basen vil nu blive luftvåbnets primære tekniske træningsfacilitet.
FG 10/1/13 : Storbritannien har udskudt udfasningen af RAFs 8 Lockheed Martin C-130K Hercules transportfly fra dec. 2012 til okt. 2013. Flyene, som kom i tjeneste i 1960erne, skal afløses af 22 Airbus Military A400M Atlas fly fra 2014.
FG 26/10/13 : RAFs sidste Lockheed Martin C-130K taktiske transportfly udfases formelt i næste uge. De 2 sidste fly gennemførte den sidste operationelle flyvning 25/10/2013. Flyene vil blive overført fra Brize Norton, Oxfordshire til St Athan, Wales 29/10/2013. Det første C-130K fly blev leveret i 1966, men bliver afløst af 22 Airbus Military A400M fly fra sept. 2014. De nyere C-130J fly vil fortsætte i tjeneste frem til omkring 2022. Et antal C-130K er tidligere overført til Mexico, Sri Lanka og Østrig.
AFM 12/13 : RAF udfasede sine sidste Lockheed C-130K Hercules transportfly 29/10/2013, da C3A # XV177 og XV214 fra 47 Squadron blev overført fra RAF Brize Norton, Oxfordshire til MOD St Athan, Wales. Her afventer 6 andre fly [C1 XV196, XV200 og XV295 samt C3A XV188, XV209 og XV303] allerede ophugning. I alt 66 C-130K blev leveret fra 1967, men typen er gradvist blevet udfaset og frasolgt over en årrække. Køberne omfatter Mexico (2 C1 og 2 C3), Sri Lanka (2 C1) og Østrig (3 C1).
AFM 1/16 : To udfasede Hercules C3A transportfly fra det britiske luftvåben er blevet overført til firmaet IMP Group Ltd i Canada. Det første fly [XV303 (c/n 4271; C-FNUL)] forlod MOD St Athan, Wales 22/11/2015 for at flyve til St John's IAP, Newfoundland og Labrador. Det sidste fly [XV214 (c/n 4241; C-FNUM)] er fortsat ved St Athan, men forventes leveret i løbet af kort tid. De to fly var blevet udfaset fra Royal Air Force hhv. 22/10/2013 og 29/10/2013. I løbet af sept. 2015 var flyene blevet klargjort til levering af Cascade Aerospace, et datterselskab til IMP. Flyene vil muligvis blive videresolgt til det mexicanske luftvåben, som tidligere har modtaget 4 ex-britiske Hercules transportfly. Omfatter 2 Hercules C1 og 2 Hercules C2 fly, som blev leveret i 2003. Opereres af Escuadrón Aéreo 302 ved Base Aérea Militar 1 Santa Lucia-General Alfredo Lezama Álvarez, som også råder over 2 C-130E samt 1 L100-30 fly.
FG 5/1/16 : Ifølge Storbritanniens Strategic Defence and Security Review fra nov. 2015 skal det britiske luftvåben opretholde en styrke på 14 forlængede C-130J Hercules transportfly frem til 2030 efter en række opgraderinger. Typen bruges til humanitære opgaver samt støtte til militæroperationer i udlandet, fx indsatsen mod IS i Mellemøsten. Flyene vil modtage teknisk støtte fra Lockheed Martin, Marshall Aerospace & Defence Group samt Rolls-Royce frem til 2022.
AFM 7/16 : Royal Air Force's 47th Squadron blev gendannet ved RAF Fairford, Gloucestershire med Hercules transportfly feb. 1968. Enheden har siden opererede forskellige versioner af Hercules og flyttede til RAF Lyneham, Wiltshire i 1971 og til den nuværende base ved RAF Brize Norton, Oxfordshire i 2012. Vil blive luftvåbnets anden operationelle eskadrille med nye A400M Atlas C1 transportfly.
AFM 4/17 : Det britiske luftvåbens Heavy Aircraft Test and Evaluation Squadron (HATS) ved MOD Boscombe Down, Wiltshire blev omdannet som No 206(R) Squadron april 2009. Eskadrillens 'B' Flight har specialiseret sig i test og evaluering af luftvåbnets Hercules transportfly ved RAF Brize Norton, Oxfordshire. Råder bl.a. over Hercules C6 # ZH866.
FG 18/7/17 : Det britiske luftvåben vil fortsætte sine operationer med de resterende Lockheed Martin C-130J taktiske transportfly frem til 2035. Typens levetidsforlængelse bliver kombineret med et strukturelt opgraderingsprogram af nøglekomponenter. Det britiske forsvarsministerium fremlagde 14/7/2018 en kontrakt med Marshall Aerospace and Defence Group for udskiftning af de midterste vingekasser på 14 forlængede C-130J-30 fly, som har RAF-betegnelsen C4. Den britiske regerings Strategic Defence and Security Review fra 2010 indeholdt et kontroversielt forslag om, at hele luftvåbnets flåde af C4 fly skulle udfases. Men da leveringen af nye A400M Atlas fly fra Airbus Defence & Space blev forsinket, blev det i 2015 besluttet at beholde 14 Hercules fly i tjeneste. Luftvåbnets flåde af C4 fly er mellem 17 og 21 år gamle, mens de korte fly af C5 versionen allerede er blevet udfaset og oplagret. Storbritannien anskaffede oprindeligt 25 Super Hercules fly, hvoraf et eksemplar blev ødelagt af eksplosion under landing på primitiv landingsbane i Irak 2007. Hercules flyene er stationeret ved RAF Brize Norton, Oxfordshire ammen med 16 af de 22 bestilte A400M taktiske transportfly. RAF indledte sine operationer med C-130 fly i 1966 og Marshall har lige siden været involveret i støtteopgaver.
AFM 9/17 : Det britiske forsvarsministerium meddelte 14/7/2017, at Royal Air Force's C-130J Hercules transportfly vil blive levetidsforlænget. Programmet vil omfatte en strukturel opgradering, som vil holde typen i tjeneste frem til 2035. I alt 14 Hercules C4 (C-130J-30) fly vil få udskiftet deres centrale vingebokse ved Marshall Aerospace and Defence Group, Cambridge Airport.
AFM 10/17 : Det britiske forsvarsministerium er begyndt at afsætte de udfasede C-130J Hercules C5 transportfly fra Royal Air Force. De 2 første eksemplarer, som er blevet solgt til Bahrain's luftvåben, er ved at blive klargjort til levering ved Marshall Aerospace and Defence Group, Cambridge. Flyene [701 (ex ZH880) og 702 (ex ZH886)] var ankommet til Cambridge hhv. 22/12/2016 og 6/1/2017. Samtidig bliver der forhandlet med Bangladesh om salget af yderligere 2 fly, mens Sri Lanka ligeledes har planer om at anskaffe et ukendt antal Hercules C5 fly. Sidstnævnte nation har tidligere modtaget 2 ex-RAF C-130K transportfly. RAF modtog oprindeligt 24 C-130J fly, inkl. 14 forlængede C-130J-30 Hercules C4 samt 10 Hercules C5. Ifølge Strategic Defence and Security Review 2015 fremlagt 23/11/2015 skulle Hercules C5 flyene udfases, mens Hercules C4 flyene fik deres tjenestetid forlænget fra 2022 til 2030. Forsvarsministeriet indgik en kontrakt med Marshall 14/7/2017 om udskiftning af flyenes centrale vingebokse, hvilket vil gøre flyene i stand til at fortsætte i tjeneste frem til 2035.
AFM 6/18 : Et Hercules C5 transportfly [ZH888] fra Royal Air Force vendte tilbage til RAF Brize Norton, Oxfordshire 5/4/2018 efter deployering ved 1312 Flight, Mount Pleasant Complex, Falklandsøerne. Flyet havde forladt Mount Pleasant 3/4/2018. Dette markerede afslutningen på 36 års støtte til British Forces South Atlantic Islands (BFSAI) af luftvåbnets Hercules fly. Hercules flyet ved 1312 Flight er blevet afløst af et Atlas C1 fly, hvoraf det første eksemplar [ZM415] ankom til Falklandsøerne 27/3/2018. Enhedens opgaver omfatter taktisk transport til støtte for BFSAI, maritim rekognoscering, SAR og humanitære missioner.
AFM 10/18 : Royal Air Force vil beholde et af sine C-130J Hercules C5 transportfly med kort skrog som kompensation for tabet af et C-130J-30 Hercules C4 fly under operationer i Irak. Ifølge den britiske SDSR-forsvarsplan (Strategic Defence and Security Review) fra 2015 skulle samtlige 10 C5 fly udfases, mens kun de 14 Hercules C4 fly med langt skrog skulle forblive i tjeneste.
AFM 3/22 : Et C-130J Hercules taktisk transportfly [ZH875] fra Royal Air Force ankom til Cambridge Airport 12/1/2022 efter flyvning fra RAF Akrotiri, Cypern. I marts 2021 blev det i Defence Command Paper annonceret, at Storbritanniens flåde på 14 C-130J fly ville blive udfaset fra tjeneste frem til 2023. Typen har tidligere fået tilbagetrækningen udskudt til 2030 som del af Strategic Defence and Security Review fra 2015. Ifølge det britiske forsvarsministerium var flyets ankomst til Cambridge del af en beslutning vedr. flådestyring og ikke forbundet med en potentiel salgsmulighed. Men da ZH875 efter planen skal udfases marts 2022, vil der sandsynligvis blive truffet en beslutning om modellens fremtid i de kommende uger for at fastslå, om flyet skal vende tilbage til aktiv tjeneste. Fly, som har behov for planlagt vedligeholdelse, vil kun få lov til at deltage i denne proces, hvis de kan vende tilbage til tjeneste inden deres planlagte tilbagetrækningsdato, ellers vil de blive udfaset.
AFM 5/22 : Spekulationer om, at et C-130J-30 Hercules C4 transportfly [ZH875] fra Royal Air Force ville blive udfaset, har vist sig at være ubegrundede. Flyet ankom til Marshall Aerospace and Defence Group's faciliteter ved Cambridge 12/1/2022, men forblev der kun i 3 uger. En besætning fra 206 Squadron fløj flyet retur til RAF Brize Norton 2/2/2022, hvor det er vendt tilbage til tjeneste.
SCW 25/10/22 : Royal Air Force's (RAF) flåde på 14 Lockheed Hercules transportfly vil blive sat til salg gennem Defence Equipment Sales Authority (DESA) fra 2023. Beslutningen om at trække Hercules flyene tilbage fra aktiv tjeneste var allerede blevet annonceret i Defence Command Paper fra 2021. Tilbagetrækningen af de 14 fly, inkl. 13 Hercules C4 og 1 Hercules C5 modeller, vil være et tab for luftvåbnets transportkapacitet og operationer med specialstyrker. DESA annoncerede 17/10/2022, at flyene vil blive sat til salg efterhånden som de bliver udfaset mellem 2023 og 2025. Marshall Aerospace and Defence Group ved Cambridge er blevet udpeget som den primære detailpartner for salget af flyene og vil stå for service forud for levering, underhold samt modernisering efter behov.
AFM 5/23 : Et Lockheed Martin C-130J-30 Hercules C4 transportfly [ZH866] fra Royal Air Force (RAF) er ankommet til Marshall Aerospace and Defence Group's faciliteter ved Cambridge Airport for at blive afsat. Flyet havde gennemført sin sidste flyvning i operationel tjeneste ved RAF 20/3/2023. Dette eksemplar var oprindeligt ankommet til RAF Lyneham dec. 1999 og har været i tjeneste ved No 206 Squadron. Var en af i alt 3 modeller, der blev bygget som C-130H varianter, inden de blev ombygget og leveret som C-130J fly. Efter sætningen af ZH866 er der kun 7 C-130J modeller tilbage i britisk tjeneste, som efter planen vil blive udfaset frem til juni 2023.
SCW 11/6/23 : Det første Hercules C1 transportfly til det britiske luftvåben, Royal Air Force, ankom til Marshall's ved Cambridge 19/12/1966. Flyet [XV177], som faktisk var det andet byggede eksemplar, kom efterfølgende i tjeneste ved 242 Operational Conversion Unit (242 OCU) ved RAF Thorney Island. Efter mere end 56 års trofast tjeneste vil RAF afslutte æraen for Hercules modellen 30/6/2023. På denne dato vil den sidste operationelle eskadrille, som opererer med fly af denne type, ligeledes blive opløst. Det drejer sig om 47 Squadron, som har været udrustet med Hercules fly siden 25/2/1968. I denne periode har flyene støttet britiske og andre NATO-styrker under den kolde krig, udført humanitære operationer i fx Afrika samt fløjet missioner i krigstid fra Falklandskrigen (1982) frem til Operation Shader, som fortsat er igangværende. Den sidste mission med Hercules fly under sidstnævnte operation blev gennemført 4/6/2023. Det britiske forsvarsministerium anskaffede indledningsvist 66 C-130K fly, som blev leveret mellem dec. 1966 og maj 1968. En stor del af flåden blev udfaset, da 25 C-130J modeller blev anskaffet som en afløser. De nye C-130J fly blev leveret, igen til Marshall's ved Cambridge, mellem 1998 og 2000. Den første C-130J model blev leveret til RAF for operationel tjeneste 21711/1999. Trods dette forblev et lille antal C-130K fly i tjeneste, primært til Special Forces Support Missions, frem til 28/10/2013. I marts 2021 blev det annonceret, at C-130J Hercules modellen ligeledes ville blive udfaset. deres opgaver ville blive overtaget af 22 Airbus A400M fly, hvoraf det sidste eksemplar blev leveret 22/5/2023. Over tid er flåden af C-130J fly gradvist blevet reduceret i størrelse og kun 5 stk. var fortsat i operationel tjeneste primo juni 2023 [ZH867, ZH868, ZH870, ZH871 og ZH889]. Ud af C-130J Hercules flyene er 2 stk. gået tabt i tjenesten [ZH873 25/8/2017 og ZH876 12/2/2007]. Alle andre blev trukket tilbage til Marshall's ved Cambridge for oplagring, hvor de afventede en beslutning vedr. deres fremtid. I alt 7 fly er allerede blevet solgt og leveret til andre lande: 4 stk. til Bangladesh [ZH881, ZH882, ZH884 og ZH887], 2 til Bahrain [ZH880 og ZH886) samt 1 til USA [ZH885 til US Navy Demonstration Squadron Blue Angels]. En afskedsflyvning med deltagelse af 3 fly vil efter planen blive gennemført 14/6/2023.