Italien | AgustaWestland AW139

LUFTVÅBNET

Enhed Eskadrille Base Type Noter
15° Stormo 81° CAE Cervia-San Giorgio HH-139A OCU
82° Centro SAR Trapani-Birgi HH-139A -
83° Centro SAR Rimini-Miramare HH-139A -
84° Centro SAR Gioia del Colle HH-139A -
85° Centro SAR Cervia-San Giorgio HH-139A -
31° Stormo 93° Gruppo Roma-Ciampino VH-139A (2) VIP
72° Stormo 208° Gruppo Volo Frosinone UH-139 træning

AFM 4/12 : Den første af i alt 10 AgustaWestland AW139M helikoptere [CSX81796; 15-40] blev leveret til det italienske luftvåben feb. 2012. Typen vil afløse de eksisterende AB212 ICO CSAR-helikoptere. Vil sandsynligvis tilgå 15° Stormo/81° Centro Addestramento Equipaggi (besætningstræningscenter) ved Cervia-San Giorgio. Typen får den lokale betegnelse HH-139A.

AFM 5/12 : Det italienske luftvåbens første af i alt 10 HH-139A (AW139M) SAR-helikoptere [CSX81796; 15-40] kom formelt i tjeneste ved Cervia AB 8/3/2012. Er tilgået 15° Stormo, hvor de vil supplere de aldrende HH-212 (Agusta-Bell 212AM) og Sikorsky HH-3F helikoptere. Resten af helikopterne leveres inden årets udgang. Typen er en midlertidig løsning inden frem til leveringen af nye AgustaWestland AW149 helikoptere.

AFM 1/13 : Den første AgustaWestland HH-139A SAR-helikopter blev leveret til det italienske luftvåbens 84° Centro SAR ved Gioia del Colle AB 12/10/12. Enheden forlod sin tidligere base ved Brindisi-Casale 6/9/2012 og blev fuldt operationel 10/9/2012.

AFM 8/13 : AgustaWestland har leveret alle 10 HH-139A SAR-helikoptere [inkl. MM81798/15-42] til det italienske luftvåben. Træning forgår ved OCU-enheden 15° Stormo/81° Centro Addestramento Equipaggi (CAE) ved Cervia-San Giorgio. Typen opereres også af de 4 underenheder 85° Centro SAR ved Cervia, 82° Centro SAR ved Trapani-Birgi, 83° Centro SAR ved Rimini-Miramare og 84° Centro SAR ved Gioia del Colle. Typen blev bestilt som afløser for Agusta Bell 212ICO, men fungerer også som midlertidig afløser af luftvåbnets HH-3F Pelican redningshelikoptere. Den første HH-139A helikopter blev leveret jan. 2012 og kom formelt i tjeneste 8/3/2012. Desuden råder luftvåbnet over 2 VH-139A VIP-helikoptere, som opereres af 31° Stormo/93° Gruppo ved Rom Ciampino. Disse blev leveret hhv. maj og sept. 2012.

AFM 6/15 : Det italienske luftvåbens 82° Centro CSAR opretholder 24-timers SAR-dækning fra basen ved Trapani-Birgi, Sicilien. Enheden begyndte at modtage nye AgustaWestland HH-139A helikoptere aug. 2013 efter intensiv træning af piloter og andre besætningsmedlemmer. Typen har typisk en besætning på 4 mand, inkl. 2 piloter, 1 SAR-operatør (OB) samt 1 redder (AR).

AFM 2/20 : Det italienske luftvåbens VIP-enhed, 31° Stormo ved Roma-Ciampino, modtog 2 VIP-konfigurerede VH-139A helikoptere i 2002 til afløsning af SH-3D/TS ved 93° Gruppo. Blev suppleret med 2 UH-139A/B modeller tidligere opereret af Protezione Civile. De 2 sidste eksemplarer opereres på vegne af Protezione Civile, men er del af en pulje under 72° Stormo ved Frosinone i den centrale del af Italien. VH-139A modellen bruges primært til transport af Paven inden for italiensk territorium.

SCW 6/2/22 : Leonardo leverede den sidste af i alt 17 bestilte HH-139B helikoptere til det italienske luftvåben 31/1/2022. Det sidste eksemplar [HH139B MM82038/15-75] blev overført til Cervia luftbasen nær Ravenna for at slutte sig til 83° Gruppo SAR. HH-139B er en dedikeret variant af den succesfulde AW139 platform til det italienske luftvåben, som bliver anvendt til CSAR (Combat Search and Rescue), brandslukning samt træning til Slow Mover Interceptor. Den første HH-139B model var blevet leveret dec. 2020. De 17 modeller slutter sig til den nuværende flåde på 13 multirolle HH-139A og 4 VH-139A helikoptere. HH-139B varianten adskiller sig fra det første parti af HH-139A modeller ved en større række udrustning og tekniske løsninger. Er desuden forsynet med Wescam MX-15i HD multisensor under næsesektionen, en Trakka projektør på den venstre side af skroget samt en dobbelt Goodrich hoist. Besætningen omfatter 2 piloter, en system- og/eller hoist-operatør samt en luftredder. Men yderligere en sanitetshjælper eller en anden luftredder kan medføres om nødvendigt.

AFM 5/23 : Det italienske luftvåbens (AM) første Leonardo HH-139A SAR-helikopter [MM81796/15-40] kom i tjeneste ved 15° Stormo jan. 2012. Den oprindelige flåde, som omfattede 13 helikoptere, kom i operationel tjeneste marts 2013. I 2021 blev flåden forøget med ankomsten af HH-139B modellen, hvormed antallet af helikoptere i tjeneste blev forøget til 30 stk. Sammenlignet med HH-139A er HH-139B varianten forsynet med dobbelt winch samt en missionskonsul, som gør det nemmere at håndtere udrustningen ombord under SAR-missioner. Desuden er HH-139B modellen blevet opgraderet med den seneste generation af flyelektronik og sensorer, inkl. et automatisk identifikationssystem. Alle helikoptere kan hurtigt omstilles fra SAR/MEDEVAC-konfiguration til brandslukningsopgaver. I 2023 forventes AM at ombygge de ældre HH-139A helikoptere med den samme avancerede kapaciteter som den nyere HH-139B variant.

SCW 23/5/24 : Det italienske luftvåben markerede 100 års jubilæum for 84° Centro SAR ved Gioia del Colle, i den sydlige provins Bari, 21/5/2024. Den daværende 84° Gruppo Idrovolanti (84th Seaplane Group) var blevet dannet ved Venedig 5/4/1924 og blev i 1937 til 84° Gruppo Ricognizione Marittima (84th Maritime Reconnaissance Group). Enheden har primært været udrustet med vandflyvere, som er et fastvingefly, der er i stand til at lette og lande på vand. 84th ° Gruppo Vevivoli (84th Aircraft Group) modtog sine sidste vandflyvere okt. 1965 og blev udrustet med Grumman HU-16 Albatross, inden omstilling de første helikoptere, Sikorsky S-61/HH-3F Pelican. Efter at HH-3F Pelican modellen var blevet udfaset sept. 2014, har det nuværende 84° Centro SAR opereret med en blanding af Leonardo HH-139A og HH-139B helikoptere [inkl. MM81990/15-60 (31912)]. HH-139A/B er en dedikeret variant af Leonardo's succesfulde AW139-platform dedikeret til det italienske luftvåben. HH-139B versionen adskiller sig fra det første parti på 13 HH-139A modeller ved at have en bredere række af udstyr samt tekniske løsninger. Er desuden forsynet med Wescam MX-15i HD multi-sensor radar under næsesektionen, Trakka projektør installeret på den venstre side af skroget samt en dobbelt Goodrich hoist, som har erstattet den enkle hoist på HH-139A modellen. Besætningen omfatter to piloter, en system- og/eller hoist-operatør samt en redder. Men en medicinsk assistent eller en anden redder kan medføres om nødvendigt.


AFM 4/08 : Den italienske kystvagt (Guardia Costiera) har bestilt 2 AgustaWestland AW139 helikoptere. Vil blive leveret fra 1. kvartal 2009 til udgangen af samme år. Stationeres ved hhv. Catania-Fontanarossa og Luni-Sarzana.

AFM 4/09 : Den første AgustaWestland AW139 helikopter [MM81714; GF-401] fra Guardia Finanza blev observeret ved Cameri jan. 2009. Det vides ikke, hvor mange af disse helikoptere der er på bestilling.

AFM 8/10 : Den første AgustaWestland AW139 helikopter [CSX 8141; AW139 # 300] til den italienske kystvagt (Guardia Costieria) blev leveret ved Vergiate 25/5/2010. Typen vil blive brugt til maritim patruljering samt SAR- og evakueringsopgaver. Yderligere 3 helikoptere vil blive leveret i løbet af de kommende måneder.

AFM 3/15 : Det italienske statspoliti (Polizia di Stato] har modtaget i alt 8 AW139 helikoptere i løbet af 18 måneder frem til dec. 2014. Den første helikopter er MM81817/PS-110 (c/n 31505). Typen opererer fra 5 forskellige baser i den centrale og sydlige del af landet. Omfatter 3 AW139 ved Pratica di Mare (1° Reparto Volo), 2 ved Reggio VCalabria (5° RV) og 1 hver til Bari/Palese Macchi (9° RV), Palermo/Boccadifalco (4° RV) og Fenosu-Oristano (7° RV). Typen har fået betegnelsen UH-139C og er forsynet med FLIR-udstyr, satellitkommunikationssystem, projektør, rednings-hoist mv. Den italienske regering har bestilt i alt 31 AW139 helikoptere til forskellige operatører, hvor de bruges til lovhåndhævelse, hjemlandssikkerhed, patruljering, specialoperationer, SAR, kommando og kontrol, regering/VVIP-transport, nødhjælpsoperationer og træning. Opereres bl.a. af den italienske kystvagt, Guardia di Finanza (told- og grænsebeskyttelse) og luftvåbnet. Mere end 800 AW139 helikoptere er nu blevet bestilt af mere end 220 kunder fra 60 lande. Heraf er mere end 700 allerede i tjeneste. Et voksnede antal lovhåndhævelses- og grænsessikkerhedstjenester har valgt og opererer nu AW139 helikoptere, inkl. Brasilien, Chile, Forenede Arabiske Emirater, Holland, Japan, Kina, Malaysia, Oman, Sydkorea og USA.

AFM 9/15 : Den italienske kystvagt (Guardia Costiera) indgik kontrakt for yderligere 2 AgustaWestland AW139 helikoptere ultimo 2014, mens 3 AW139 helikoptere er blevet leveret. Aftalen omfatter endvidere option på yderligere 4 stk. samt støtte- og træningspakke. Den seneste kontrakt bringer antallet af helikoptere op på 10 stk., som bruges til maritim patruljering, redningsopgaver samt ambulanceflyvninger. Det første parti blev leveret til kystvagten i 2010. Typen er forsynet med redningshoist, fragtkrog, søge/vejrradar, satellitkommunikationssystemer, HD FLIR/LLTV, NVG-cockpit, redningsflåder mv. AW139 er også i tjeneste ved det italienske statspoliti, told- og grænsebeskyttelsesmyndighederne (Guardia di Finanza) samt luftvåbnet. De italienske myndigheder har bestilt i alt 37 AW139 helikoptere.

FG 4/8/16 : Den italienske kystvagt har bestilt yderligere 2 AgustaWestland AW139 middeltunge, tomotorede helikoptere. Yderligere 2 eksemplarer er på option. Har tidligere bestilt 10 helikoptere af denne type, som bruges til maritim patruljering, SAR og ambulanceflyvninger. Er forsynet med Pratt & Whitney Canada PT6 motorer. Det første parti helikoptere blev leveret fra 2010 efter en kontrakt indgået tidligere samme år. Hidtil er 8 AW139 blevet leveret, hvoraf den seneste ankom dec. 2015. Italienske regeringsagenturer, inkl. politiet, toldvæsen og grænsepatruljering samt luftåbnet, har tilsammen bestilt 41 AW139 helikoptere ifølge producenten Leonardo.

AFM 10/16 : Leonardo-Finmeccanica har modtaget yderligere en ordre fra den italienske kystvagt (Guardia Costiera Italiana) for 2 AW139 helikoptere 4/8/2016. Dermed har kystvagten bestilt i alt 12 helikoptere af denne type, mens yderligere 2 stk. er på option. De nye helikoptere vil blive brugt til en lang række opgaver inkl. maritim patruljering, SAR og ambulanceflyvninger. Hovedkontrakten var blevet indgået i 2010, da AW139 bedst imødekom kystvagtens strenge operationelle krav. Den seneste kontrakt kommer efter udbudsrunde indledt aug. 2014. Leveringen af de første helikoptere fra det første parti blev indledt samme år. Typen er forsynet med udvendig redningshoist, fragtkrop, beskyttelsessystem mod ledninger, søge/vejrradar, udvendige redningsflåder, HD FLIR/LLTV-system (High Definition Forward Looking Infra-Red/Low Light TV), NVG-system samt satellitkommunikationssystem. AW139 er desuden blevet valgt og er i tjeneste ved det italienske statspoliti, Guardia di Finanza (told og grænsebeskyttelse) samt det italienske luftvåben. De forskellige operatører deler trænings- og støttesystemer. Den seneste ordre bringer de samlede italienske anskaffelser op på 41 eksemplarer. Bruges bl.a. til lovhåndhævelse, specialoperationer, SAR, VVIP-transport, humanitære operationer samt træning.

AFM 12/16 : En ny AW139 helikopter (CSX81910] til den italienske kystvagt (Guardia Costiera) blev observeret under testflyvning 20/9/2016. Menes at være det ellevte eksemplar af denne type til kystvagten. Den første helikopter [MM81714/11-01] var blevet leveret ved Vergiate 24/5/2010. Hidtil er 12 stk. blevet bestilt, med option på yderligere 2 stk. Den forrige AW139 helikopter [MM81898/11-10] blev observeret ved 2a Sezione Elicotteri ved Catania Fontanarossa aug. 2016.

AFM 6/19 : En Leonardo AW139 helikopter [VF-139 (c/n 31833; I-EAST)] til det nationale brandkorps i Italien (Vigili del Fuoco/VdF) blev observeret under testflyvninger ved Venegono 13/3/2019. Korpset begyndte at lede efter en afløser for sine AB412 helikoptere i 2017, hvorefter VdF indgik en kontrakt for 3 AW139 modeller 14/12/2018. Aftalen omfatter ligeledes træning af besætninger og teknikere, logistisk støtte samt en option for anskaffelse af yderligere 12 eksemplarer. Typen vil blive brugt til SAR-opgaver til søs og i højtliggende terræn, ambulanceflyvninger, katastrofehjælp og brandslukning. To helikoptere [VF-139 (c/n 31833) samt VF-140 (c/n 31845)] er allerede blevet observeret under testflyvninger. Begge eksemplarer var tilgået Centro Aviazione ved Rom-Ciampino frem til medio april 2019, mens den tredje helikopter vil blive overdraget til Reparto Volo ved Milano-Malpensa IAP i efteråret 2019.

AFM 8/19 : Leonardo har sikret sig en ordre for yderligere 5 AW139 helikoptere til Vigili del Fucco (Italiens Nationale Brandkorps, del af Indenrigsministeriet). Tidligere er 3 helikoptere blevet anskaffet, hvoraf 2 stk. var blevet leveret i 2019.

AFM 8/19 : Den næstsidste AW139 helikopter [GF-413/CSX81961] på bestilling til Guardia di Finanza (GdF/Financial Guard) blev observeret under flyvning fra Leonardo Helicopters' fabrik ved Vergiate til Venegono 13/6/2019. De 2 første eksemplarer [GF-401 og GF-402] var blevet leveret hhv. dec. 2008 og jan. 2011, hvor de tilgik Centro di Aviazione ved Pratica di Mare. En ordre for yderligere 6 eksemplarer blev indgået dec. 2016, hvoraf de 2 første [GF-403 og GF-408] tilgik Sezione Aerea ved Catania primo 2018 til afløsning af AB412 modeller. De sidste 4 eksemplarer tilgik enheder ved hhv. Bari og Cagliari. En efterfølgende ordre for 6 AW139 helikoptere blev annonceret dec. 2017, som efter planen leveres frem til 2020. Leveringen af dette sidste parti [GF-409 til GF-414] er et godt stykke foran tidsplanen, idet 5 stk. allerede er blevet overdraget. Omfatter en helikopter [GF-413] leveret til Pratica di Mare 19/6/2019. De seneste 6 helikoptere vil udruste enhederne ved Taranto, Pescara og Pratica di Mare.

AFM 1/22 : Den tredje UH-139E helikopter (AW139) til det italienske politi [PS-119/CSX82034 (c/n 31956)] blev observeret under testflyvning ved Venegono, Italien 6/10/2021. Vil tilgå 3° Reparto Volo di Bologna, mens de 2 første eksemplarer opereres af hhv. 2° Reparto Volo ved Milano/Malpensa og 10° Reparto Volo i Venedig. Tidligere er 8 UH-139C varianter blevet leveret i 2013 og 2014.