Storbritannien | AgustaWestland A109

LUFTVÅBNET

Enhed Eskadrille Base Type Noter
B Flight 32 (The Royal) Squadron RAF Northolt A109E>SP Power (1/1) udfaset 9/2023

AFM 7/05 : AgustaWestland skal operere 3 A109E Power helikoptere (ZR321>ZR323) på vegne af RAF. Vil tilgå 32 (The Royal) Squadron ved RAF Northolt, Middlesex, hvor de afløser 3 Twin Squirrel HCC.1 helikoptere. Opgaver omfatter VIP-transport og forbindelse.

AFM 6/11 : 2 af de 3 AgustaWestland AW109E Power helikoptere opereret af 32 (The Royal) Squadron ved RAF Northolt, Middlesex skal forblive i tjeneste i et år mere. Kontrakt med AgustaWestland skulle være udløbet 31/3/2011, men en ny kontrakt for 12 måneders forlængelse blev indgået samme dag. Typen bruges til VIP-transportopgaver.

AFM 7/11+7/13 : En af de 3 AgustaWestland A109E Power helikopere [ZR321; c/n 11663; ex G-CDVB] er nu blevet udfaset fra 32 (The Royal) Squadron ved RAF Northolt, Middlesex. Er blevet returneret til AgustaWestland som G-CDVB. Herefter er kun ZR322 og ZR323 tilbage i tjeneste under en 12-måneders kontraktforlængelse.

AFM 7/13 : Endnu en [ZR323; c/n 11665; ex G-CDVE] af de 3 AgustaWestland A109E Power VVIP-helikoptere ved 32 (The Royal) Squadron, RAF Northolt er blevet udfaset 26/4/2013. Er blevet returneret til AgustaWestland Ltd ved Yeovil, Somerset. Dermed er kun en [ZR322; c/n 11664; ex G-CDVC] helikopter tilbage i tjeneste.

AFM 12/15 : Royal Air Force's 32 (The Royal) Squadron ved RAF Northolt vil modtage en ny AgustaWestland AW109SP GrandNew helikopter [GZ100] nov. 2015 til afløsning af ældre AW109E Power model (ZR322]. Den nye helikopter [I-PTPF; c/n 22347] gennemgik testflyvninger i Italien okt. 2015 og ankom til Sloane Helicopters [som G-ZIOO] ved Sywell Airport, Northamptonshire 24/10/2015. Kontrakten for denne helikopter blev præsenteret af AgustaWestland 6/10/2015. Vil blive brugt til transport af officerer af høj rang samt regeringsmedlemmer i Storbritannien og Europa. I alt 3 AW109E kom i tjeneste ved 32 Squadron i 2006, men heraf blev en udfaset i 2011 som led i besparelser, efterfulgt af 1 mere i 2013. Sloane vil desuden stille endnu en GrandNew helikopter til rådighed som back-up.

AFM 1/15 : Royal Air Force's seneste AgustaWestland AW109SP GrandNew VIP-helikopter [GZ100; G-ZIOO; c/n 22347; ex I-PTPF] ankom til RAF Northolt, Greater London 27/11/2015, hvor den vil tilgå 32 (The Royal) Squadron. Helikopteren er officielt fortsat ejet af Sloane Helicopters indtil leasingaftalen træder i kraft. Skal levere Command Support Air Transport tjenester for højtrangerende officerer og regeringsministre i Storbritannien og Europa som afløser for den sidste AW109E Power helikopter [ZR322] ved 32 (TR) Squadron.

AFM 6/16 : En ny AgustaWestland AW109SP GrandNew helikopter [GZ100; G-ZIOO; c/n 22347] fra Royal Air Force er blevet frigivet til tjeneste 22/4/2014. Helikopteren var tilgået 32 (The Royal) Squadron ved RAF Northolt nov. 2015.

AFM 4/17 : Royal Air Force modtog en ny Agusta AW109SP GrandNew helikopter [GZ100 (GZ-IOO)] til No 32 (The Royal) Squadron 11/2/2017. Helikopteren skal afløse eskadrillens eksisterende AW109E model. Den nye version har kraftigere motorer, forbedret elektronik og forskellige sikkerhedsforbedringer. Anskaffelsen af helikopteren og teknisk støtte leveres iht. kontrakt med Sloane Helicopters Ltd ved Sywell, Northampton.

SCW 3/11/23 : Som del af Rotary Wing Command Support Air Transport (RWCSAT) har det britiske forsvarsministerium haft en kontrakt med Sloane Helicopters for levering af en enkelt helikopter til VIP-transportopgaver. Siden 27/11/2015 har en AW109SP model [GZ100 (c/n 22347; ex G-ZIOO, ex I-PFTP)] været i brug af 32 (TR) Squadron som del af kontrakten. Kontrakten udløb 1/4/2023, men forsvarsministeriet havde indledt en udbudsrunde dec. 2022 for en forlængelse på yderligere 5 år. Men planerne har tilsyneladende ændret sig, for den nye indgåede kontrakt omfattede en forlængelse for 6 måneder og ikke 5 år. I løbet af sommeren 2023 blev det besluttet ikke at forlænge kontrakten yderligere og den udløb 30/9/2023. I aug. 2023 satte Sloane Helicopters AW109SP modellen til salg.

AFM 12/23 : Royal Air Force's No 32 (The Royal Squadron) ved RAF Northolt i London har for nylig taget afsked med sin leasede AW109SP helikoptere til VIP-transportopgaver, efter udløbet af det britiske forsvarsministeriums Rotary Wing Command Support Air Transport (RWCSAT) servicekontrakt med Sloane Helicopters i Storbritannien. AW109SP modellen [GZ100, tidligere registreret som G-ZIOO] var kommet i operationel tjeneste ved No 32(TR) Squadron 27/11/2015 og blev anvendt til VIP-transport af medlemmer af den kongelige familie, regeringsministre og højtrangerende militærpersonel. Forud for kontraktens udløb 1/4/2023 havde det britiske forsvarsministerium indledt en udbudsrunde for en forlængelse på yderligere 5 år dec. 2022. Men AW109SP helikopteren forblev kun i tjeneste i yderligere 6 måneder. I løbet af de seneste måneder blev det besluttet, at kontrakten skulle have lov til at udløbe 30/9/2023. Ifølge forsvarsministeriet blev denne beslutning truffet for at sikre, at de til rådighed værende midler prioriteres til nøgleområder. Denne kapacitet er derfor blevet fjernet, mens transport af seniorpersonel vil blive løst med andre midler. Sloane Helicopters satte AW109SP modellen til salg aug. 2023, men helikopteren har endnu ikke fået et civilt registreringsnummer.


HÆREN

Enhed Eskadrille Base Type Noter
AAC 8 Flight Hereford A 109A udfaset

EWAF/99 : Army Air Corps' 8 Flight ved Hereford opererer bl.a. 4 Agusta A 109A helikoptere. 2 af disse blev erobret fra Argentina under Falklandskrigen i 1982, mens de 2 andre blev købt som nye fra producenten. 8 Flight skal slås sammen med 657 Squadron.

AFM 4/06 : Forsvarsministeriet ønsker at finde en afløser for 4 Agusta A109A helikoptere i tjeneste ved 8 Flight, Army Air Corps. Typen er stationeret ved Stirling Lines HQ, 22 SAS Regiment ved Credenhill, Hereford. Typen bruges til at transportere SAS-personel på anti-terror missioner i Storbritannien og Europa. 2 af A109 helikopterne blev erobret fra Argentina under Falklandskrigen i 1982 og kom i tjeneste i 1984 efter opgradering. De 2 andre blev købt direkte fra Agusta samme år.


AFM 6/21 : QinetiQ har anskaffet sig yderligere 3 helikoptere som del af den fortsatte modernisering af sin flyflåde. Selskabet annoncerede 19/4/2021, at de nye flyvemaskiner omfatter 2 Agusta A109S Grand helikoptere, som forventes at opnå operationel status i sommeren 2021. Typen vil blive brugt til både test- og evalueringsprojekter for kunder samt træning ved Empire test Pilots School. De brugte eksemplarer [G-ETPN (c/n 22119, ex N519CG) og G-ETPO (c/n 22165, ex XA-UNU)], som leveres af Castle Air Ltd ved Trebrown, Liskeard, Cornwall, blev registreret hhv. 10/3/2021 og 18/3/2021. Som alle andre flytyper i QinetiQ's flåde ved MOD Boscombe Down vil de nye helikoptere blive forsynet med bl.a. omfattende testflyvningsinstrumentering.

AFM 9/21 : Air Service Training (AST) ved Perth, Skotland modtog 2 brugte Agusta A109A helikoptere 21/5/2021, som tidligere havde været i tjeneste ved Guardia di Finanza i Italien [MM81220/GdiF-130 (c/n 7337) og MM81335/GdiF-134 (c/n 7418)]. Begge helikoptere vil blive brugt til træning af pilotelever til afløsning af en brugt Whirlwind HAR9 helikopter [XL875] fra Royal Navy. Sidstnævnte forlod Perth samme dag for at blive bevaret ved Morayvia flymuseet i Kinloss, Moray efter 44 års tjeneste ved AST. En anden A109A helikopter bliver fortsat anvendt af AST til træning. Denne havde tidligere været i tjeneste ved Army Air Corps [ZE413], men blev leveret til Perth 1/11/2016 efter anskaffelse fra Everett Aero i Suffolk.