Rusland | Beriev A-50 Mainstay

LUFTVÅBNET

Enhed Regiment Base Type Noter
12th VTAD 144 AP (OAPDRLO ) Pechora-Kamenka* A-50 >Ivanovo
VGK 2457 AB Ivanovo/Severnyy A-50 610th CBP i PLS
AP = Luftregiment
* Detachementer ved Klin samt base i Fjernøsten.

EWAP/86 : Det sovjetiske luftvåbens luftforsvarsstyrker forventes at ville modtage 30 Ilyushin Il-76 Mainstay AEW-fly frem til slutningen af 1980'erne. Typen afløser de aldrende Tupolev Tu-126 Moss fly.

AFM 6/00 : Ilyushin/Beriev A-50 Mainstay AEW-fly i tjeneste ved det russiske luftvåbens 144. Selvstændige Luftregiment.

AFM 2/04 : Det russiske luftvåben er begyndt at opgradere sine Ilyushin/Beriev A-50 Mainstay varslingsfly, hvoraf 16-19 stk. er i tjeneste.

AFM 1/12 : Beriev leverede det første opgraderede A-50U Mainstay AEW&C-fly [47/RF-92957; c/n 0043453577/40-05] til det russiske luftvåben ved fabrikken i Taganrog 31/10/2011. Flyet tilgår 2457th Aviabaza Boevogo Primeneniya Samolotov Dalnego Radiolokatsionnogo Obnaruzheniya (2457th Aviation Base for Combat Operatio of Airborne Early Warning Aircraft) ved Ivanovo-Severnyi, som er den eneste operationelle luftbase med denne flytype. Et andet fly [33] er også ved at blive opgraderet og leveres i 2012. Men Beriev forventes bestillinger på omkring et fly pr. år indtil typen er blevet afløst. Udviklingsarbejdet startede for nogle år siden med et A-50 fly [37] som prototype. Størstedelen af opgraderingen omfatter udskiftning af analoge systemer med ny digitale komponenter. Da det nye udstyr er meget lettere, får A-50U plads til mere brændstof. Det russiske luftvåben råder over 16 A-50 fly, hvoraf det første kom i tjeneste i 1984. Forventes senere afløst af nyt produktionsparti af A-100 fly, som er baseret på Ilyushin Il-476 (nybyggede Il-76MD fly med PS-90A76 motorer) forsynet med nye Vega Premier radarer. Et A-50 fly er ved at blive ombygget til A-100 prototype.

AFM 5/13 : Det russiske luftvåbens foreløbigt eneste opgraderede Beriev A-50U Mainstay-B AEW&C fly [47] blev observeret ved Ivanovo AB 12/2/2013. Beriev leverede flyet retur til luftvåbnet okt. 2011, hvorefter det kom i tjeneste 16/1/2012. Et ukendt antal eksisterende A-50 fly, sandsynligvis 15 stk., vil blive opgraderet til denne kraftigt forbedrede version.

AFM 10/13 : Ifølge det russiske firma Vega, som producerer radarer til det russiske luftvåbens opgraderede Beriev A-50U Mainstay AEW&C-fly, vil yderligere 3 fly blive leveret senere i år.

AFM 5/17 : Beriev Aircraft Company har leveret det fjerde opgraderede A-50U Mainstay AEW&C-fly [41; Taganrog] til det russiske luftvåben efter testforløb. Opgraderingen gennemføres af Beriev, som er del af United Aircraft Corporation (UAC), i samarbejde med Vega Radio Engineering Corporation. Typen er forsynet med Vega's nye Shmel-M missionssystem og radar, LCD-skærme i stedet for CRT ved operatørstationerne. Desuden har flyet fået højere maksimal startvægt samt længere rækkevidde og flyvetid. A-50U prototypen havde fuldført testforløb nov. 2009, hvorefter det første serie-opgraderede fly [47] vendte tilbage til tjeneste okt. 2011. Blev efterfulgt af det andet eksemplar [33] april 2013, mens prototypeflyet [37] også blev returneret til det russiske luftvåben marts 2014.

SCW 20/11/17 : Beriev, som er del af United Aircraft, gennemførte den første flyvning med sit A-100 AEW&C-fly (airborne early warning and control) 18/11/2017. Den nye version, som er baseret på et Ilyushin Il-76MD-90A fly – den seneste version af det strategiske transportfly – er blevet designet som en afløser for A-50 modellen fra 1980'erne.

AFM 2/19 : Beriev har returneret endnu et opgraderet A-50U AEW&C-fly (airborne early warning and control) til det russiske luftvåben. Flyet [45 (RF-93952, c/n 0093493818)] blev overdraget ved Taganrog 6/12/2018 efter at have gennemført testforløb på jorden og i luften. Blev efterfølgende overført til sin permanente operationelle base ved Ivanovo-Severnyi, hvor flyet er tilgået 144th APSDRLO (Airborne Early Warning Aviation Regiment) under 12th VTAD (Military Transport Aircraft Division). Det seneste A-50U fly havde opholdt sig ved Taganrog siden 2017 og er det femte ombyggede fly. Den omfattende modernisering omfatter forbedret radarteknologi samt brugen af meget lettere radarkomponenter, mens besætningens arbejdsstationer også er blevet betragteligt forbedret. Beriev arbejder på andre A-50U opgraderinger, selvom det er uvist, hvor mange eksemplarer der vil blive anskaffet. Opgraderingen er en midlertidig løsning, frem til at den mere avancerede A-100 model kommer i brug. Denne version er ved at gennemføre testflyvninger.

AFM 3/22 : Yderligere et Beriev A-50U Mainstay-B AWACS-fly (airborne warning and control system) er blevet overdraget til det russiske luftvåben. Leveringen af det nyligt opgraderede fly, som var blevet ombygget fra en eksisterende A-50 Mainstay-A model, blev annonceret af Rostec 29/12/2021. Flyet [43/RF-50608 (c/n 0093479377; l/n 60-05)] er det syvende A-50 fly, som er blevet moderniseret til den kraftigt forbedrede A-50U standard. Den første A-50U model var kommet i tjeneste 16/1/2012, mens det næste fly (den ottende ombygning) [50/RF-50606 (c/n 1003496899; l/n 73-05)] leveres i 2023. Samtlige A-50 og A-50U fly opereres af 610th CBP i PLS (610th Center for Combat Use and Retraining of Military Transport Aviation Flight Personnel) ved Ivanovo-Severny.

AFM 4/23 : Den belarussiske oprørsgruppe Belarus Gayun (BYPOL) hævder, at gruppen har sprunget et A-50U Mainstay AEW&C-fly (airborne early warning and control) tilhørende det russiske luftvåben i luften under et droneangreb på Machulishchy Air Base i den centrale del af Belarus. Flyets radar og sensorpaneler blev ødelagt under angrebet, som blev gennemført 26/272023. Det er blevet oplyst, at flyet ankom til Machulishchy 23/1/2023, hvor det forblev i de næste 54 dage. I denne periode blev der gennemfør 12 missioner, hvoraf den sidste fandt sted 24/2/2023, præcis et år efter starten af Den Ukrainske Krig. Machulishchy er base for det belarussiske luftvåben og luftforsvarsstyrkes 50th Composite Air Base og har desuden huset et antal fly fra det russiske luftvåben siden konflikten begyndte. På det seneste har base, som er lokaliseret nær Minsk, huset MiG-31K Foxhound jagerfly fra det russiske luftvåben, som kan medføre Kinzhal hypersoniske ballistiske missiler. Det antages, at disse missioner med MiG-31K modeller støttes af et A-50U fly. BYPOL er modstandere af den prorussiske regering i Belarus.

AFM 3/24 : Under operationer over Det Azovske Hav om aftenen 14/1/2024 blev et Beriev A-50 Mainstay [RF-50601/50] AEW&C-fly fra det russiske luftvåben ramt af ukrainske luftværnsmissiler og styrtede ned. Hele besætningen menes at være omkommet. Det ukrainske luftvåben råder over langtrækkende jord-til-luft missilsystemer (SAM), hvoraf de amerikansk-byggede Patriot missiler er den mest avancerede type. Det formodes, at Ukraine har indsat Patriot systemer ved meget fremskudte operationsområder ved flere lejligheder i 2023, med lignende spektakulære resultater til følge. Det russiske luftvåben havde ved krigens begyndelse feb. 2022 kun omkring 10 A-50 fly i tjeneste, men typen er afgørende for kontrol og støtte for de igangværende operationer over Ukraine.