Indien | Ilyushin Il-38 May
FLÅDEN
Enhed | Eskadrille | Base | Type | Noter |
---|---|---|---|---|
- | INAS 315 Winged Stallions | Goa/Dabolim (INS Hansa) | Il-38SD (5) | MR; udfaset 10/2023 |
EWAP/86 : Den indiske flådes 315 Squadron ved Goa opererer 5 Ilyushin Il-38 fly til langtrækkende maritim patruljering.
BeT 2/10/02 : 2 Il-38 maritime patruljefly [IN-302 og IN-304] stødte i går sammen i luften over delstaten Goa, i alt 15 blev dræbt. Flyene deltog i en øvelse forud for en opvisning i anledning af 25-årsdagen for oprettelsen af den 315. lufteskadre i den indiske flåde. 12 af de dræbte var om bord på flyene, mens 3 blev dræbt da et af flyene styrtede ned på en byggeplads. Det andet fly styrtede ned i et øde område nær lufthavnen (Reuters).
AFM 9/03 : Den første ombyggede Il-38 til den indiske flåde foretog sin første flyvning 10/7/2003 fra Ilyushins fabrik ved Khordynka i Moskva. I alt 5 fly opgraderes til Il-38SD standard. Rusland har foræret Indien 2 bruge Il-38 fly, efter at 2 fly kolliderede okt. 2002.
AFM 2/06 : Indien har indgået kontrakt med den russiske flåde om levering af 2 Ilyushin Il-38 May maritime patrulje og ASW-fly. Vil blive opgraderet til Il-38SD konfiguration ligesom flådens 3 andre fly af denne type. De 2 nye fly forventes leveret ultimo 2006-2007. Skal erstatte de 2 fly som gik tabt ved kollision i luften 1/10/2002.
FG 4/12/19 : Den indiske flåde råder over opgraderede Il-38SD maritime overvågningsfly, som først kom i tjeneste i 1977. Styrken på 5 eksemplarer forventes at blive udfaset 2025.
SCW 22/1/23 : Den indiske flåde vil efter 46 års tjeneste trække sine sidste Ilyushin Il-38SD Sea Dragon LRMR-fly [Long Range Maritime Reconnaissance) tilbage fra operationel tjeneste. Typen vil for sidste gang deltage i formationsflyvning i forbindelse med Indian Republic Day Parade 26/1/2023. Kort tid efter vil flyene, som er stationeret ved Goa/Dabolim (INS Hansa), blive oplagret. Flyene opereres af INAS (Indian Naval Air Squadron) 315 Winged Stallion. Il-38 modellen kom i tjeneste fra 1977 og i alt 5 eksemplarer blev anskaffet frem til 1983. Den indiske flåde mistede 2 fly ved i kollision i luften over INS Hansa i Goa okt. 2002. Blev erstattet af 2 brugte Il-38 fly fra den russiske flåde, som blev leveret hhv. dec. 2009 og feb. 2010. Sea Dragon flyene ved INS Hansa vil blive afløst af Boeing P-8I Neptune, hvoraf 4 fly er blevet leveret til INAS 316 The Condors siden dec. 2021. Den nye enhed kom officielt i tjeneste 29/3/2022. Et Il-38SD fly [IN305] blev udstillet ved Naval Aviation Museum ved Goa/Dabolim marts 2020. Det vides ikke, hvad der vil ske med de øvrige fly.
AFM 3/23 : Den indiske flådes aldrende Il-38SD Sea Dragon maritime patruljefly (MPA/maritime patrol aircraft) fra sovjettiden gennemførte typens sidste fremvisning for offentligheden i forbindelse med formationsflyvning under Republic Day Parade over New Delhi 26/1/2023. Typen vil blive trukket endeligt tilbage fra tjeneste senere i 2023. Et enkelt Il-38SD fly deltog i forbiflyvningen i formation med 2 An-32 Sutlej taktiske transportfly fra det indiske luftvåben. Mere end 50 fastvingefly og helikoptere fra det indiske luftvåben, hærens luftkorps og flåden deltog i paraden. Samtlige af flådens tilbageværende Sea Dragon fly opereres af INAS (Indian Naval Air Squadron) 315 Winged Stallions ved INS (Indian Naval Station) Hansa, Goa på den indiske vestkyst. INAS 315 råder nu over 4 Il-38SD fly [IN301, IN303, IN306 og IN307], efter at den første Sea Dragon model [IN305] blev trukket tilbage fra tjeneste jan. 2022 efter 44 års operationer. Dette fly var den første model leveret til Indien og er nu udstillet ved Naval Aviation Museum, Goa. De tilbageværende Il-38 modeller er de ældste fly i flådens inventar. De første 3 eksemplarer var blevet anskaffet i 1977, efterfulgt af yderligere 2 fly i 1983. To af disse oprindelige 5 fly [IN302 og IN304] gik tabt ved en kollision i luften over INS Hansa okt. 2002. Disse blev erstattet af 2 brugte Il-38 fly [IN306 og IN307] anskaffet fra den russiske flåde. I 2001 blev der indgået en kontrakt for opgradering af samtlige 5 fly til Il-38SD Sea Dragon standard. Flåden af Sea Dragon fly bliver nu erstattet af P-8I Neptune langtrækkende maritime patrulje- og ASW-fly i operationel tjeneste. Den indiske flåde råder for nuværende over 12 P-8I fly fordelt mellem 2 enheder: INAS 312 Albatross ved INS Rajali i Tamil Nadu, Sydindien og INAS 316 Condors ved INS Hansa. Denne type runder 10 års tjeneste i 2023.
AFM 12/23 : Tilbagetrækningen af den indiske flådes sidste operationelle Ilyushin Il-38SD Sea Dragon langtrækkende maritime rekognoscerings- (LRMR) og antiubådsfly (ASW) markerede afslutningen på værnets brug af maritime patruljefly (MPA) produceret af Rusland. Sammen med den indiske flådes styrke af større Tupolev Tu-142ME Bear-F MPA/ASW-fly, har Il-38SD modellen domineret luftrummet over Det Indiske Ocean og den omkringliggende region i årtier. Den indiske flåde udfasede formelt sine sidste Sea Dragon fly 31/10/2023 efter næsten 50 års ubesunget operationel tjeneste. Typen blev opereret af enheden INAS (Indian Naval Air Squadron) 315 Winged Stallions fra hjembasen INS (Indian Naval Station) Hansa nær Dabolim. Selvom typen blev overskygget af den offentlige opmærksomhed på flåden af Tu-142ME fly, var Il-38SD modellen til større operationel brug og krævede meget mindre intensiv vedligeholdelse. Trods sin fremskredne alder forblev typen i operationel tjeneste frem til den sidste dag i indisk militærtjeneste. I løbet af sin tjenestetid ved den indiske flåde har flåden af Sea Dragon fly gennemført over 90.000 flyvetimer til støtte for overvågningsindsatsen under Western Naval Command. Den indiske flådes Il-38 fly [inkl. IN306 og IN307/DAB] var kommet i tjeneste i 1977 og blev opgraderet til Sea Dragon standard i begyndelsen af 2000'erne. Flytypen blev udviklet i Sovjetunionen i 1960'erne for operationer i det barske russiske vinterklima. En typisk LRMR/ASW-mission med Il-38SD fly krævede en besætning på 8 mand, hvor flyene medførte sonarbøjer, bomber og torpedoer til angreb mod ubåde samt sømålsmissiler under maritime patruljemissioner. Bevæbningen omfattede Kh-35E (AS-20 Kayak) luftbårne sømålsmissiler, AT-1ME luftbårne antiubådstorpedoer med akustisk/passiv målsøgning (som kan ødelægge ubåde, der sejler med en fart på op til 25 knob og ved en dybde på mellem 20 og 200 m) samt PLAB 250-120 højeksplosive dybdebomber, som kan ødelægge ubåde ned til en dybde på 300 m. Desuden kunne flyene medføre den lokalt udviklede Torpedo Advanced Light, som er lettere og mere manøvredygtig end AT-1ME. Il-38SD flyene har 2 interne våbenrum, et foran vingerne med plads til sonarbøjer samt det andet bagved vingerne med plads til flyets andre våben. Flåden af Il-38SD fly er aldrig blevet forsynet med chaff- eller flare-kastere eller selv et RWR-system (Radar Warning Receiver). Betydningsfulde missioner udført af den indiske Sea Dragon flåde omfattede strategisk indhentning af elektroniske efterretninger (ELINT/electronic intelligence), fx kortlægning af landbaserede radarsystemer, samt langtrækkende eftersøgnings- og redningsoperationer (SAR). De indiske Il-38SD fly skulle oprindeligt været udfaset i 1997, men dette blev senere forlænget til 2002. I perioden 1990-2005 modtog den indiske flådes flyvetjeneste kun 9 Kamov Ka-31 Helix-E AEW-helikoptere (Airborne Early Warning) samt 10 Dornier Do-228-201 fly – bygget under licens af Hindustan Aeronautics Ltd (HAL) in Indien. I 2002 havde INAS 315 gennemført 30.000 flyvetimer med Sea Dragon fly uden ulykker, men 2 eksemplarer [IN302 og IN304] kolliderede i luften 1/10/2002 med tabet af 12 besætningsmedlemmer. Flyene blev erstattet med 2 brugte eksemplarer fra den russiske flåde, som senere blev opgraderet til Il-38SD standard. I 2001 valgte den indiske flåde at gennemføre et levetidsforlængelses- og moderniseringsprogram for sin flåde af Il-38 fly til en værdi af $145 mio., hvilket omfattede installation af russiske SDMS-systemer (Sea Dragon Mission Suite). Denne modernisering gjorde det muligt for typen at forblive i operationel tjeneste i yderligere 15 år. Men ikke et eneste Il-38 fly var til rådighed for missioner fra 2003-05 og typens tilgængelighed var kraftigt begrænset fra 2003-08. I alt 5 fly blev opgraderet til SD-standard [IN301, IN303, IN305, IN306 og IN307] til levering hhv. jan. 2006, april 2006, juni 2008, nov. 2009 og feb. 2010.