Ungarn | Airbus Helicopters H225M Caracal
LUFTVÅBNET
Enhed | Eskadrille | Base | Type | Noter |
---|---|---|---|---|
MH 86.HE | Szállitó Helikopter Zászlóalj Rubik | Szolnok | H225M (12) | - |
FG 14/12/18 : Ungarn har bestilt 16 Airbus Helicopters H225M tunge tomotorede helikoptere forsynet med producentens HForce våbensystem. Er den første kontrakt for denne kombination, men landet har tidligere i år indgået kontrakt for 20 H145M helikoptere udstyret med samme våbensystem. H225M helikopterne, som vejer 11 tons, skal bruges til troppetransport, CSAR samt specialoperationer. Der foreligger endnu ingen leveringsplan.
SCW 19/11/22 : Den første Airbus Helicopters H225M helikopter [3117 (F-ZWDZ)] til det ungarske luftvåben foretog en af sine første flyvninger ved Marseille/Marignane 17/11/2022. Airbus annoncerede 14/12/2018, at det ungarske forsvarsministerium havde bestilt 16 H225M multirolle helikoptere samt trænings- og støtteydelser. Kontrakten er del af den ungarske regerings Zrinyi 2026 moderniseringsprogram for de væbnede styrker. De første 6 eksemplarer af SOF-varianten (Special Operations Force) blev observeret under produktion i sommeren 2021. H225M modellen vil afløse de aldrende Mi-17 helikoptere i tjeneste ved MH 86. Szolnok Helicopter Ezred (MH 86.HE) ved Szolnok. De nye helikoptere vil blive forsynet med HForce våbenhåndteringssystem foruden moderne og avanceret flyelektronik, avanceret kommunikationsudstyr mv. H225M modellen vil blive brugt til transport, CSAR-opgaver (Combat Search and Rescue) samt specialoperationsmissioner.
SCW 24/3/23 : Det ungarske forsvarsministerium bestilte 16 Airbus H225M multirolle helikoptere i 2018, inkl. trænings- og støttefunktioner, som del af de væbnede styrkers Zrinyi 2026 moderniseringsprogram. Den første H225M model [80 (F-ZWDZ; c/n 3117)] bestemt for det ungarske luftvåben blev observeret ved Airbus Helicopters' produktionsfaciliteter ved Marseille/Marignane juli 2021, mens den første flyvning blev gennemført 17/11/2022. Helikopteren befinder sig nu i Ungarn for at gennemgå skydeøvelser ved MH 47 Pápa (Jungary), som forventes at vare omkring 3-4 uger.
AFM 9/23 : Det ungarske luftvåben (HuAF) modtog formelt de 2 første af i alt 16 Airbus Helicopters H225M Caracal middeltunge transporthelikoptere [70 (F-ZWCV) og 71 (F-ZWBH)] ved Szolnok Air Base – som huser MH 86 Helicopter Ezred (HE/Helicopter Regiment) – 17/7/2023. Helikopterne var formelt blevet godkendt af luftvåbnet ved Airbus Helicopters' Marignane Development Centre i Frankrig juni 2023. Testfasen for typegodkendelse af H22M modellen var blevet udført af det ungarske luftvåben og Airbus fra 2021 til primo 2023. Under denne fase med testflyvninger blev der især lagt vægt på konfigurationen, idet disse middeltunge helikoptere er blevet skræddersyet for at imødekomme de ungarske forsvarsstyrkers behov. HuAF's flåde på 16 H225M Caracal helikoptere, som bliver forsynet med Airbus' HForce våbenstyringssystem, vil blive anvendt til CSAR-opgaver (combat search-and-rescue), transport af tropper og udrustning samt missioner med specialstyrker. Typen er levet anskaffet for at afløse luftvåbnets sidste 5 Mil Mi-17 Hip-H helikoptere. Mellem 2014 og 2021 blev HuAF's sidste 4 Mi-8T transporthelikoptere gradvist trukket tilbage fra tjeneste, hvorefter kun 3 Mi-17 of 2 Mi-17N modeller var tilbage i operationel tjeneste. Disse 5 Hip modeller vil forblive i brug frem til 2024/25, hvor samtlige H225M helikoptere er blevet leveret.
4AvN : Ungarn har modtaget den ellevte [78] og tolvte [79] H225 helikopter ud af i alt 16 stk. det ungarske forsvarsministeriet havde indgået en kontrakt med Airbus Helicopters dec. 2018 for anskaffelsen af 16 H225M Caracal transporthelikoptere. Det første eksemplar blev leveret juli 2023 til MH Kiss József 86. Helikopterdandár (86th Helicopter Base) Szolknok luftbasen juli 2023. Typen opereres af Szállitó Helikopter Zászlóalj (Transport Helicopter Battalion) Rubik. Denne bataljon råder ligeledes over H145M og Mi-17/-17N helikoptere, hvoraf sidstnævnte type bliver afløst af Caracal modellen pga. alder og mangel på støtte. H225M modellen anvendes til transport, evakuering af sårede, eftersøgning og redning samt specialoperationer. Ifølge den oprindelige kontrakt skulle de sidste fire helikoptere leveres til MH 86.HE ultimo 2024, men dette er blevet forsinket til medio 2025.