Frankrig/Super Etendard
Enhed | Eskadrille | Base | Type | Noter |
---|---|---|---|---|
- | Flottille 11F | Landivisiau | Super Etendard M | > Rafale ca. 2007 |
- | Flottille 14F | Landivisiau | Super Etendard | opløst 1991 |
- | Flottille 17F | Landivisiau | Super Etendard M | > Rafale ca. 2010 |
- | Escadrille 59S | Hyères | Super Etendard | - |
EWAP/86 : Flottille 11F og 14F ved Landivisiau og 17F ved Hyéres er operationelle enheder med Dassault Super Etendard kampfly. 66 fly er i tjeneste og opererer normalt fra hangarskibe.
WAPJ 22/95 : Flåden havde i starten af 1995 55 Super Etendard kampfly, inkl. 5 af i alt 54 fly som skal opgraderes.
AFM 2/97 : Den franske flådes træningsenhed med Super Etendard kampfly, Escadrille 59S, vil blive overflyttet fra Hyères til Landivisiau marts 1997. Vil trække på fly fra de operationelle enheder Flotille 11F og 17F.
AFM 12/06 : Et Super Etendard kampfly [45] fra 11F styrtede ned i Ajaccio-bugten 7/12/2005.
AFM 5/08 : Et Super Etendard kampfly [66] styrtede ned i Middelhavet 3 km syd for Cavaire 21/3/08. Skete kort efter take-off fra Nimes-Garons sammen med et andet fly. Piloten skød sig ud med katapultsæde og blev bjærget af en Super Frelon helikopter fra Hyères.
AFM 5/16 : Et Super Etendard Modernisé (SEM) kampfly [1] fra den franske flådes Aéronautique Navale gennemførte typens sidste operationelle take-off med katapult fra hangarskibets Charles de Gaulle (R 91) ud for Toulon 16/3/2016. Sker som afslutning på 5 måneder langt togt i den østlige del af Middelhavet samt det Arabiske Hav, som omfattede deltagelse i Operation Chammal mod Daesh i Irak og Syrien. Flåden modtog i alt 71 Super Etendard fly fra 1978, hvoraf de resterende fly var blevet opgraderet til SEM-standard. Typen, som nu kun opereres af Flottille 17F ved Landivisiau, udfases fra aktiv tjeneste senere i år. Flyene forventes ikke at blive indsat i operationel tjeneste igen.
AFM 10/16 : Omkring 42 år efter den første flyvning og 36 efter at typen kom i tjeneste, foretog den franske flådes Super Étendard Modernisé (SEM) kampfly den sidste operationelle flyvning 12/7/2016. I de sidste 4 årtier har flyenes deltaget i alle kampoperationer med deltagelse af Frankrigs hangarskibe. I slutningen af 1960erne fremlagde flådes flyvetjeneste Aéronavale ønske om en afløser for sine Dassault Étendard IVM kampfly, som havde været i tjeneste siden 1962. Var bevæbnet med konventionelle og nukleare våben til luft-til-jord missioner og angreb mod skibe. Den maritime version af SEPECAT Jaguar, jaguar M, var blevet designet som afløser for disse fly, men det britisk-franske fly blev forkastet, da det ikke kunne operere sikkert fra hangarskibe under test. Udenlandske kandidater til behovet omfattede amerikanske Douglas Skyhawk og Vought A-7 Corsair II fly, men med Frankrig nationalistiske tendenser var det ingen overraskelse, at Dassault vandt opgaven med Super Étendard (SuE). Sammenlignet med sin forgænger har Super Étendard en forbedret vinge, en mere effektiv radar samt moderne elektronik (inkl. INS). Prototypen foretog sin første flyvning okt. 1974, men den planlagte produktion af 100 ly blev reduceret til 71 stk. pga. stigende omkostninger. Det første produktionsfly ankom til 11 Flottille (F) dec. 1978. Enheden blev erklæret for operationel som del af Groupe Aérien Embarqué (GAE) året efter. Den anden af i alt 3 operationelle enheder, 14F, fulgte efter i 1979 efter at have overført sine Vought F-8 Crusader jagerfly til 12F. Endeligt udskiftede 17F sine Étendard IVM fly til fordel for SuE i 1980. Super Étendard var også i tjeneste ved Escadrille 5S ved NAS Hyères i den sydlige del af Frankrig, som fungerede som École de Chasse Embarquée med ansvar for træning i landinger på hangarskibe. Efter deaktivering af 14F i 1991, overtog 59S 6 SuE fly til afløsning af sine sidste Étendard IVM fly. Flyene opererede fra Hyères indtil den franske flåde opløste enheden i 1997, hvorefter træningen overgik til USA.
Den første af Super Étendard flyenes mange kampoperationer var over Libanon 1983 som svar på bombningen af den franske ambassade i Beirut samt artilleriangreb på de franske multinationale sikkerhedsstyrkers stillinger. 8 SuE fly fra 14F og 17F angreb syriske artilleristillinger 22/9/1983, efterfulgt af et angreb mere 17/11/1983 efter at et selvmordangreb på US Marine Corps i i Libanon dræbte 243 amerikanere og 58 franskmænd. I løbet af de næste 10 år gennemfører de franske hangarskibe Foch og Clemenceau hyppige togter for bl.a. at overvåge krigen mellem Iran og Irak samt konflikten i Yemen, men skibenes fly deltager ikke i kamphandlinger. Heller ikke under Operation Desert Storm i 1991 kommer bliver flyene indsat i kamp.+++