Frankrig/Tucano

Enhed Eskadrille Base Type Noter
GI 00.312>
EPNAA 05.312
2éme EIV Montmirail Salon de Provence EMB-312F TR
3ème EIV Côte Bleue Salon de Provence EMB-312F TR
ECS Verdon Salon de Provence EMB-312F TR

GI = Groupement d'Instruction
EPNAA = École du Personnel Navigant de l'AdlA

AFM 11/91 : Efter 3 års forhandlinger har Frankrig indgået kontrakt om købet af Embraer EMB-312 Tucano træningsfly til afløsning af luftvåbnets Fouga CM-170 Magister jettrænere. Selvom behovet er på 50 fly, vil den første kontrakt kun omfatte de første 2 fly med option på yderligere 25 stk.

WAPJ 10/92 : Det franske luftvåben bestilte 20 EMBRAER EMB-312 Tucano træningsfly som del af forsvarsbudgettet for 1992. Anskaffelsen af de 2 første Tucano modeller var blevet godkendt sept. 1991 som del af et samlet behov for 50 fly til Ecole de l'Air, Salon de Provence. Yderligere 30 Tucano fly til afløsning af Fouga Magister fly i tjeneste ved forskellige base-flights vil sandsynligvis ikke blive finansieret.

WAPJ 15/93 : Embraer forventes at fremvise de 2 første Tucano træningsfly til det franske luftvåben under flyudstillingen i Paris juni 1993. Typen har fået betegnelsen EMB-312F for at afspejle den store andel af fransk flyelektronik. Frankrig ønsker at anskaffe 50 fly til afløsning af Fouga Magister jettrænere ved Ecole de l'Air (GI 312) ved Salon-de-Provence, samt yderligere 30 stk. til forskellige flights på luftbaser også med Magister fly. Det er usandsynligt, at sidstnævnte parti vil blive bestilt. Den brasilianske producent forventer at bygge 14 Tucano fly i 1993, inkl. 2 Super Tucano fly ti US Air Force's JPATS konkurrence.

WAPJ 16/94 : Et år med godkendelsestest med de 2 første Embraer EMB-312F Tucano træningsfly blev indledt juni 1993, efter at flyene var blevet fremvist under Paris flyudstillingen. De 2 fly havde gennemført deres første flyvninger hhv. 7/4/1994 [439] og 8/4/1993 [438], inden de blev overdraget til Escadrille d'Expérimentation et de Transport 6/330 Albret. Er del af testenheden CEAM ved Mont-de-Marsan. De næste 20 Tucano fly vil blive leveret mellem juli 1994 og juli 1995 til Gi 312, Ecole de l'Air ved Salon de Provence, efterfulgt af yderligere 28 eksemplarer over de næste 12 måneder. Selvom de endnu ikke er blevet finansieret, forventes yderligere 30 fly at blive leveret frem til maj 1998, primært til forbindelsesenheder ved de forskellige luftbaser. Flytræning på Tucano fly begynder jan. 1995 med brug af et nyt pensum. Hidtil er pilotofficerer bestemt for kampfly blevet trænet på Epsilon, Magister og Alpha Jet fly, mens potentielle piloter med befalingsmandsgrad gennemførte et længere kursus på Epsilon, inden de fulgte Alpha Jet skolen (GE 314) ved Tours for at opnå deres vinger. I fremtiden vil alle pilotelever modtage 70 timers træning på Epsilon ved GE 315, Cognac, 53 flyvetimer på Tucano ved GI 312 samt 85 flyvetimer på Alpha Jet jettrænere. Dette repræsenterer en lille reduktion i det samlede antal flyvetimer, som i dag udgør 229 timer for officerer og 207 timer for befalingsmænd. Piloter udvalgt til transportflyvning vil rykke direkte fra Epsilon fly til GE 316 ved Avord for 125 timer på Embraer Xingu fly.

WAPJ 17/94 : Det franske forsvarsbudget for 1994 blev forelagt for Nationalforsamlingen okt. 1993. Omfatter anskaffelsen af 28 EMB-312F Tucano træningsfly fra Embraer i Brasilien. Dermed vil i alt 50 fly af denne type blive bestilt inkl. 2 tidligere partier på hhv. 2 stk. (leveret juni 1993) og 20 stk. (leveres juli 1994 til juli 1995). Det seneste parti vil blive leveret mellem juli 1995 og juli 1996, hvor de tilgår Ecole de l'Air ved Salon de Provence til afløsning af Magister jettrænere. Embraer forventer ordrer for yderligere 2 partier à 15 eksemplarer, hvilket vil bringe det samlede antal til 80 stk. Men dette anses ikke for sandsynligt. Skulle have afløst Magister fly anvendt som lette transportfly og vedligeholdelsestræning ved jagerafdelinger, men afløsningen af disse fly blev annulleret som del af besparelser.

AFM 12/94 : Det franske luftvåben vil begynde at modtage Embraer EMB-312F Tucano træningsfly jan. 1995. Vil tilgå Ecole de l'Air ved Salon de Provence, som hører under Commandemant des Ecoles de l'Armée de l'Air. Det første fly [438/330-DJ] er ved at blive testet af CEAM ved Mont de Marsan.

WAPJ 22/95 : Leveringen af 48 EMBRAER Tucano træningsfly startede primo 1995. Modtog desuden 2 testfly i 1993 [438 '330-DJ' og 439 '330-DM] brugt af CEAM ved Mont-de-Marsan. Den første af disse blev overført til Ecole de l'Air 6/7/1994. Hovedgruppen startede med # 456 '312-JA' og 457 '312-JB', som blev leveret 18/1/95. 5 fly vil tilgå instruktørskolen (Escadron de Formation des Moniteurs) under GE315 ved Cognac. Hovedenheden bliver officerstræningsenheden Ecole de l'Air ved Salon-de-Provence, hvor Division des Vols 05/312 har 5 eskadriller under sig. Af disse vil 4 ECS (standard eskadrille) omstille fra Magister fly først, efterfulgt af 1 og 2 EIV (træningseskadrille). Luftvåbnet vil modtage i alt 30 Tucano fly i FY95.

AFM 4/97+6/97 : Et EMB-312 Tucano træningsfly [465/312-JJ] fra GI.00.312 styrtede ned under en træningsflyvning fra Salon de Provence 12/2/1997. Piloten skød sig ud med katapultsæde.

AFM 3/98 : Et EMB-312F træningsfly [482/312-UA] fra GI.00.312 styrtede ned nær Puyloubier, Frankrig 14/11/1997.

AFM 12/03 : Et EMB-312F Tucano træningsfly [502/312-UU] fra GI.312 styrtede ned 19/9/03 nær St. Christol, nær Salon de Provence.

AFM 9/08 : Det franske luftvåben er begyndt at udfase sine EMB-312F Tucano træningsfly. Den 17/7/08 blev 2 fly overført fra Base Aérienne 701 Salon de Provence til BA 721 Rochefort, hvor de vil blive brugt til jordinstruktion af EFSOAA (École de Formation des Sous-Officiers de l'AdlA). De resterende Tucano fly bruges til pilottræning af École du Personnel Navigant de l'AdlA 05.312 (EPNAA 05.312) ved Salon de Provence. I alt 50 fly blev leveret fra 6/93, hvoraf 3 stk. er gået tabt ved ulykker og 1 fly er blevet overført til lager ved BA 729 Châteaudun. Yderligere 6 fly vil blive overført til EFSOAA primo 2009.

AFM 9/09 : Luftvåbnet gennemførte den sidste flyvning med Embraer EMB-312F Tucano træningsfly 22/7/2009. Fandt sted ved Base Aérienne 701 Salon-de-Provence, hvor typen har trænet pilotelever fra École du Personnel Navigant de l'Armée de l'Air 05.312 (EPNAA.05.312). Tilbagetrækningen blev indledt sidste år og typen blev officielt udfaset 10/6/2009. I alt 50 fly blev leveret fra juni 1993 til afløsning af Fouga Magister. Af de 20 resterende fly vil et antal blive overført til École de Formation des Sous-Officiers de l'Armée de l'Air (EFSOAA: Luftvåbnets træningsskole for underofficerer) ved BA721 Rochefort. Resten vil blive overført til forskellige museer.