Ungarn | Embraer KC-390 Millennium
LUFTVÅBNET
Ebhed | Eskadrille | Base | Type | Noter |
---|---|---|---|---|
- | Transport Aviation Squadron | Kecskemét AB | KC-390 (1) | dannes |
AFM 1/21 : Den ungarske regering har bestilt 2 Embraer C-390 Millennium transportfly, som efter planen vil blive leveret fra 2023. Flyene vil blive brugt til opgaver som troppetransport og optankning i luften. I rollen som tankfly har typen fået betegnelsen KC-390, som skal bruges til optankning af det ungarske luftvåbens Saab JAS 39 Gripen kampfly. Sekundære opgaver vil omfatte humanitære støtteoperationer, ambulanceflyvninger, SAR, transport af fragt samt faldskærmsoperationer. Kontrakten omfatter desuden træning af piloter og teknikere samt andre ydelser og støttefunktioner. Ungarn er det andet NATO-medlem, som har valgt at anskaffe C-390 Millennium fly. Portugal indgik en kontrakt for 5 C-390 Millennium fly i 2019, som forventes at komme i tjeneste fra 2023.
SCW 15/11/21 : Den ungarske regering indgik en kontrakt for anskaffelsen af 2 Embraer KC-390 Millennium multi-mission transportfly med lufttankningskapacitet nov. 2020. Flyene, som vil tilgå det ungarske luftvåben, vil primært blive brugt til troppetransport, nedkastning af fragt samt faldskærmsoperationer. Vil desuden blive forsynet med et kurvsystem (probe and droque), som vil gøre typen i stand til at optanke kampfly som fx luftvåbnets JAS39C/D Gripen modeller. Andre opgaver vil omfatte ambulanceflyvninger og humanitære hjælpemissioner. Den 11/11/2021, næsten et år senere, annoncerede Embraer, at det strukturelle arbejde på flyene var begyndt ved fabrikken i Brasilien. Det første vil vil efter planen blive leveret i 2024.
SCW 8/10/22 : Det første Embraer KC-390 Millennium transportfly [610] til det ungarske luftvåben blev observeret på produktionslinjen i Brasilien 7/10/2022. Regeringen i Ungarn havde indgået en kontrakt for 2 KC-390 fly med lufttankningskapacitet nov. 2020. Aftalen omfatter desuden træning af piloter og teknikere samt støttefunktioner. Flyet, som forventes at indlede testflyvninger i anden halvdel af 2023, vil blive leveret i andet kvartal af 2024. Det andet KC-390 fly til Ungarn vil efter planen begynde produktionen dec. 2022 og forventes leveret ultimo 2024. KC-390 modellerne bestemt for det ungarske luftvåben bliver de første fly forsynet med Intensive Care Unit til løsning af humanitære opgaver. Embraer og Aeroplex indgik en hensigtserklæring juni 2022 for i fællesskab at arbejde på et projekt for at kvalificere Aeroplex som et EASC-center (Embraer Authorized Service Center) i Ungarn. Målet er at gøre Aeroplex i stand til at yde vedligeholdelse for de ungarske forsvarsstyrkers KC-390 Millennium fly.
AFM 4/24 : Det første KC-390 Millennium tank/transportfly [610] til det ungarske luftvåben gennemførte sin første flyvning fra Embraer's faciliteter ved Gavião Peixoto i Brasilien 8/2/2024, flere måneder senere end oprindeligt planlagt. Embraer har tidligere oplyst, at testflyvninger med den første ungarske KC-390 model skulle begynde i anden halvdel af 2023, med forventet levering i 2. kvartal 2024. Ungarn har bestilt i alt 2 KC-390 fly, som vil blive leveret inden udgangen af 2024 som afløser for luftvåbnets nu udfasede An-26 Curl transportfly fremstillet i Rusland. Desuden skal typen afhjælpe det voksende behov for militær transportkapacitet. I ungarsk tjeneste vil flyene blive anvendt til taktisk transport samt MEDEVAC-operationer foruden en luft-til-luft optankningskapacitet for det ungarske luftvåbens flåde af JAS 39C/D Gripen kampfly. Den ungarske regering havde indgået en kontrakt med Embraer for anskaffelsen af 2 KC-390 fly nov. 2020, hvormed Ungarn blev det tredje land til at vælge denne flytype efter Brasilien og Portugal. De ungarske eksemplarer bliver de første KC-390 fly med en "Intensiv Care Unit" i deres konfigurationsmuligheder under humanitære operationer. Flyene vil blive konfigureret til luft-til-luft optankning både som tankfly og modtager og vil derfor få betegnelsen KC-390 frem for C-390. Træningen af personel fra det ungarske luftvåben er allerede i gang ved Embraer's træningscenter, så flyene hurtigt kan komme i operationel tjeneste efter deres levering til Ungarn senere i 2024.
SCW 12/4/24 : Det første KC-390 Millennium tank/transportfly [PT-ZHP] til det ungarske luftvåben landede ved Kecskemét Air Base 11/4/24. Flyet vil forblive i Ungarn i yderligere 3 uger for flere test på jorden. Desuden skal der installeres kommunikationssystemer til NATO standard. Efter denne periode vil Millennium flyet returnere til Brasilien for det endelige klargøringsarbejde. Den ungarske regering indtil en kontrakt for anskaffelsen af 2 KC390 fly med lufttankningskapacitet (AAR/air-to-air refueling) nov. 2020. Kontrakten omfatter træning af piloter og teknikere foruden andre ydelser og støtte for at forstærke de ungarske forsvarsstyrker. Begge fly forventes leveret i 2024.
AFM 6/24 : Det første af i alt to KC-390 Millennium tank/transportfly til det ungarske luftvåben ankom til Kecskemét Air Base i det centrale Ungarn 12/4/2024. Flyet [PT-ZHP] forventes at forblive i Ungarn i tre uger for at gennemføre en række test på jorden og testflyvninger. Desuden vil besøget af den første KC-390 model give personel fra luftvåbnet mulighed for at stifte bekendtskab med tank/transportflyet forud for platformens formelle levering senere i 2024. Ungarn havde indgået en anskaffelseskontrakt for to Millennium fly med Embraer Defense & Securiy i nov. 2020, hvor landet valgte at bestille KC-390 varianten med lufttankningskapacitet (air-to-air refueling). De ungarske KC-390 fly bliver ligeledes de første eksemplarer af typen, som forsynes med intensiv plejeenhed for MEDEVAC-opgaver (medical evacuation). Det fly, som ankom til Ungarn 12/4/2024, vil snart vende tilbage til Embraer's produktionsfaciliteter i Gavião Peixoto, Brasilien, inden det formelt leveres til det ungarske luftvåben inden udgangen af 2024. Det andet fly forventes at følge efter i 2025.
AFM 11/24 : Det ungarske luftvåben (HuAF) fik leveret det første af i alt to C-390 Millennium multi-mission strategiske transportfly [601 (PT-ZHP)] fra Embraer Defense & Securoty 5/9/2024. Typen vil blive opereret af Transport Aviation Squadron Camel ved Kecskemét. Dette C-390 fly havde besøgt Ungarn for en periode på tre uger i april 2024, hvor det gennemførte testflyvninger og test på jorden ved Kecskemét. Desuden blev flyets NATO-specifikke systemer installeret og verificeret. Den ungarske regering havde indgået en kontrakt for to multi-mission C-390 fly med lufttankningskapacitet 17/11/2020. Aftalen omfattede ligeledes træning af luft-/jordpersonel, relevant udstyr og andre støtteydelser. Med denne levering er Ungarn blevet den anden europæiske operatør af KC-390 efter Portugal, som modtog sit første fly i 2023.