Forenede Arabiske Emirater | Boeing AH-64 Apache

LUFTVÅBNET

Enhed Eskadrille Base Type Noter
Western Air Command Apache Squadron Al Dhafra AH-64A Apache (30) AT
Joint Aviation Command 10 Group (Attack) Al Dhafra AB AH-64D (28) AT

AFM 12/93 : De første af i alt 20 McDonnell Douglas AH-64A Apache angrebshelikoptere blev leveret til Abu Dhabi 3/10/1993. Resten leveres inden udgangen af 1994.

WAPJ 17/94 Air Force: Seks McDonnell Douglas AH-64A Apache kamphelikoptere blv leveret til luftvåbnet i De Forenede Arabiske Emirater 3/10/1993. Var de første af i alt 20 stk., som blev tilbudt af USA i 1990. Som med tidligere eksportsalg til Israel og Saudi-Arabien blev helikopterne taget fra produktionen af nye modeller til US Army, som vil blive tilbagebetalt senere. Kontrakterne for Apache helikoptere til Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og Grækenland omfatter i alt 56 eksemplarer til tilbagebetaling, selvom disse kunder officielt kun har bestilt i alt hhv. 12, 20 og 12 stk.

WAF/99 : FAE bestilte 20 Apache kamphelikoptere i 1992, hvoraf den første blev leveret okt. 1993.

AFM 1/00 : 30 AH-64A Apache kamphelikoptere [inkl. # 070] i tjeneste ved 69th Air Combat Group, Al Dhafra, Abu Dhabi. Skal muligvis opgraderes med Longbow radar senere.

AFM 4/00 : AH-64A ved Camp Bondsteel, Kosovo, for KFOR fredsbevarende operationer.

AFM 3/07 : De Forenede Arabiske Emirater har indgået kontrakt vedr. ombygning af sine 30 AH-64A Apache angrebshelikoptere til AH-64D Apache Longbow standard jan. 2007. Ny bevæbning forventes at omfatte AGM-114L3/M3 Hellfire II laserstyrede missiler.

AFM 1/11 : De Forenede Arabiske Emirater har planer om at fordoble sin styrke på 30 Apache kamphelikoptere til 60 stk. Alle vil være i AH-64D Block III konfiguration, hvis planer om at opgradere de eksisterende AH-64D Block II Lot 10-helikoptere vedtages. Planerne blev fremlagt for den amerikanske kongres 3/11/2010. Bestilte oprindeligt 20 AH-64A helikoptere i 1990, efterfulgt af 10 mere i 1994 til levering 1993-96. 18/1/2007 blev der indgået kontrakt for opgradering af disse til AH-64D Block II-standard.

AFM 8/16 : En AH-64D Apache kamphelikopter styrtede ned 13/6/2016 under deltagelse i Operation Restoring Hope til støtte for den legitime regering i Yemen. Begge besætningsmedlemmer blev dræbt. Lokaliteten og helikoptertypen er ikke blevet oplyst officielt, men der menes at være tale om en AH-64D Apache helikopter, som er styrtet ned nær Aden. Er den tredje fatale flyulykke for de Forenede Arabiske Emiraters militær, efter tabet af et Air Tractor AT-802U angrebsfly og 2 besætningsmedlemmer 15/5/2016 samt en Bell 407GX helikopter 12/6/2016.

FG 8/12/16 : Det amerikanske udenrigsministerium godkendte et muligt militærsalg på 9 nye AH-47E Apache kamphelikoptere til de Forenede Arabiske Emirater i denne uge. Det mulige militærsalg blev forelagt for Kongressen af Defense Security Cooperation Agency 7/12/2016. Emiraterne havde anmodet om 28 ombyggede AH-64E og 9 nye AH-64E kamphelikoptere samt 76 GE T700-GE-701D motorer (inkl. 18 nye og 56 ombyggede motorer). Boeing havde ellers planlagt at stoppe produktionen af Chinook i 2026.

AFM 2/17 : Det amerikanske udenrigsministerium har godkendt et muligt FMS-salg (Foreign Military Sale) på 37 AH-64E Apache kamphelikoptere til de Forenede Arabiske Emirater. Godkendelsen blev fremlagt af Defence Security Co-operation Agency (DSCA) 8/12/2016. Aftalen ville omfatte ombygning af de eksisterende 28 AH-64D helikoptere ved emiraternes luftvåben til AH-64E standard samt produktion af 9 nye eksemplarer. De Forenede Arabiske Emirater modtog oprindeligt 30 AH-64A helikoptere som senere blev opgraderet til AH-64D Block II standard. Meddelelsen om, at 28 stk. vil blive opgraderet antyder, at 2 helikoptere er gået tabt. Omfatter et eksemplar, som styrtede ned under operationer i Yemen 13/6/2016. DSCA havde 4/11/2010 underrettet Kongressen om hensigten om at opgraderede alle AH-64D helikoptere til den daværende AH-64D Block III standard (nu AH-64E), samt planer om at anskaffe yderligere 30 nybyggede eksemplarer. Den nye meddelelse bekræfter, at opgraderingen skrider fremad, samt at anskaffelsen af de første 9 af de 30 ekstra helikoptere er blevet godkendt.

AFM 11/17 : De Forenede Arabiske Emirater modtog 30 AH-64A Apache kamphelikoptere, som alle blev opgraderet til AH-64D Block II standard mellem 2008 og 2010. Der er desuden planer om at opgradere typen til Block III standard samt at anskaffe yderligere 30 nybyggede AH-64E helikoptere. Defence Security Cooperation Agency (DSCA) i USA oplyste 8/12/2016, at det amerikanske udenrigsministerium havde godkendt en planlagt FMS-kontrakt (Foreign Military Sales) for AH-64E. DSCA noterer, at aftalen ville omfatte ombygning af de 28 eksisterende AH-64D helikoptere til AH-64E standard samt produktion af 9 nye AH-64E. To AH-64D helikoptere er for nylig gået tabt ved ulykker. Typen opereres af 10 Group ved Al Dhafra AB under Joint Aviation Command.

AFM 10/19 : Luftvåbnet i de Forenede Arabiske Emirater vil modtage en ny AH-64E Apache Guardian kamphelikopter til erstatning for tab. Anskaffelsen blev godkendt af US Federal Register 24/7/2019. Den seneste notifikation er et tillæg til en FMS-salgskontrakt (Foreign Military Sales) med Boeing fra okt. 2018 for anskaffelse af 9 fabriksnye AH-64E samt ombygning af 8 tidligere leverede AH-64D Block III modeller til samme standard. Dette arbejde skal efter planen være afsluttet feb. 2023. Emiraterne har mistet 2 AH-64D helikoptere i Yemen hhv. 13/6/2016 og 17/10/2017, hvor samtlige 4 besætningsmedlemmer blev dræbt.

AFM 9/20 : Boeing har fået tildelt en FMS-kontrakt (Foreign Military Sales) fra US Army 31/7/2020 for de Forenede Arabiske Emiraters Boeing AH-64E Apache program. Arbejdet vil efter planen blive gennemført frem til 31/12/2024. Emiraterne vil opgradere sine 28 eksisterende AH-64D Apache Longbow modeller til AH-64E konfiguration, mens yderligere 9 nye AH-64E helikoptere vil blive anskaffet.

AFM 4/23 : En AH-64D Apache kamphelikopter [070] fra det emiratarabiske luftvåbens Joint Air Command [JAC) blev udstillet under International Defence Exhibition (IDEX), som blev afholdt i Abu Dhabi 20-24/2/2023. Boeing fik tildelt en kontrakt okt. 2018 for ombygning af 8 AH-64D modeller til AGH-64E standard samt levering af 9 nye AH-64E helikoptere. Denne aftale skulle efter planen afsluttes 28/2/2023, men dette er ikke blevet bekræftet.

AFM 10/23 : Boeing har for nylig leveret den første AH-64E Apache Guardian angrebshelikopter, sammen med relevante reservedele, vedligeholdelsesstøtte og træningsydelser, til det emiratarabiske luftvåben og luftforsvar (UAEAF&AD). Mindst en AH-64E model [10050] blev overdraget til De Forenede Arabiske Emirater juli 2023. Men det er fortsat usikkert hvor mange kamphelikoptere, der er blevet leveret til UAEAF&AD som del af denne indledende overdragelse, og hvor helikopterne er blevet leveret til. Emiraterne har opereret med Apache helikoptere siden 1993 og opererer p.t. med 27 AH-64D Apache Longbow versioner. Det amerikanske udenrigsministerium godkendte 8/12/2016 en FMS-aftale (Foreign Military Sales) af 37 AH-64E modeller til Emiraterne. Aftalen omfattede ombygning og opgradering af Emiraternes daværende flåde på 28 AH-64D modeller til E-model konfiguration.