Indonesien | Boeing AH-64 Apache
Enhed | Eskadrille | Base | Type | Noter |
---|---|---|---|---|
- | Skadron Udara 11 | Achmad Yani, Java | AH-64E (8) | - |
FG 24/9/2012 : Indonesien forhandler med USA om købet af 8 Boeing AH-64D Apache Longbow Block III kamphelikopere og 120 AGM-114 Hellfire panserværnsmissiler. Typen vil blive brugt til beskyttelse af landets grænser samt bekæmpelse af terrorister og pirater.
AFM 12/12 : Den amerikanske regering har bekræftet planer om at sælge 8 AH-64D Apache kamphelikoptere til Indonesien. Salget har været ventet i et stykke tid, men kræver fortsat godkendelse af den amerikanske kongres. Anskaffelsen er del af den amerikanske regerings indsats for at forstærke sit forsvarspolitiske samarbejde med Indonesien, efterhånden som USA flytter sit fokus til Asien/Stillehavsområdet.
FG 27/8/13 : Indonesien har indgået kontrakt for 8 Boeing AH-64E Apache Longbow Block III kamphelikoptere. Som en del af aftalen vil indonesiske piloter og teknikere modtage træning i USA. Bevæbning omfatter 120 Lockheed Martin AGM-114 Hellfire luft-til-jord missiler.
AFM 10/13 : USA har godkendt salget af 8 nye Boeing AH-64E Guardian (Apache Block III) kamphelikoptere til den indonesiske hær. Det amerikanske militær vil træne indonesiske piloter samt assistere i udviklingen af taktik, teknikker og procedurer.
FG 27/1/15 : Den amerikanske regering har formelt tildelt Boeing en kontrakt på bygning af 8 AH-64E Apache kamphelikoptere til Indonesien. Helikopterne vil blive produceret ved Mesa, Arizona frem til feb. 2018. Aftalen omfatter desuden 4 APG-78 Longbow ildkontrol-radarer og 120 AGM-114 Hellfire panserværnsmissiler. Typen forventes at blive brugt til bekæmpelse af pirateri og maritim overvågning.
AFM 3/15 : US Army Contracting Command tildelte Boeing en udenlandsk militærkontrakt for produktion af 8 AH-64E Apache Guardian kamphelikoptere til Indonesien 26/1/2016. Helikopterne leveres frem til 28/2/2018. Aftalen omfatter desuden 3 T-700-GE-701D reservemotorer, 9 NVG-systemer, 4 AN/APG-78 ildkontrolradarer, 32 M299A1 Hellfire missilstyr og 140 Hellfire AGM-114R3 missiler. Typen vil tilgå den indonesiske hær til beskyttelse af landets territoriale suverænitet samt bekæmpelse af terrorisme og pirateri. Piloter vil modtage træning af det amerikanske militær, som også vil deltage i udviklingen af taktik og procedurer.
AFM 7/17 : Boeing har påbegyndt testflyvninger med den første af i alt 8 AH-64E kamphelikoptere til den indonesiske hær maj 2017. Helikopterne vil tilgå Skadron Udara Angkatan Darat 13 Serbu ved Achmad Yani lufthavnen, Semarang, Java. De første 3 helikoptere vil blive leveret nov. 2017.
AFM 2/18 : De første 3 AH-64E Apache Guardian kamphelikoptere til den indonesiske hær er ankommet ti landet. Helikopterne [inkl. HS-7211 og HS-7212] ankom til Semarang, Java 18/12/2017 ombord på C-17A transportfly fra USAF. Det amerikanske udenrigsministerium havde bekræftet en aftale for levering af 8 AH-64E til Indonesien aug. 2013. Jan. 2015 offentliggjorde det amerikanske forsvarsministerium tildelingen af en FMS-kontrakt (Foreign Military Sales) til Boeing for produktion af de 8 eksemplarer.
AFM 6/18 : Samtlige 8 Boeing AH-64E kamphelikoptere bestilt af den indonesiske hær er nu blevet leveret. De sidste 5 eksemplarer blev afsendt fra USA med skib og ankom til Tanjung 28/3/2018. Efter at være blevet samlet igen, fløj helikopterne til Achmad Yani lufthavnen, ved Semarang på Java, hvor de er tilgået Skadron Udara 11. De første 3 helikoptere var ankommet til Indonesien 18/12/2017, hvor de ankom til Semerang ombord på C-17A transportfly fra US Air Force. DSCA (Defense Security Cooperation Agency) i USA havde underretten Kongressen om det mulige salg af 8 AH-64E helikoptere til Indonesien sept. 2012. Boeing fik tildelt en FMS-kontrakt (Foreign Military Sales) 26/1/2015 for produktion og levering af disse helikoptere.