Argentina | Bell 407
Enhed | Eskadrille | Base | Type | Noter |
---|---|---|---|---|
IV Briaga Aérea | - | Mendoza | Bell 407GXi (1) | - |
DN 22/12/22 : Det argentinske forsvarsministerium annoncerede en ordre for 6 Bell 407 GXi helikoptere fra Bell Textron Canada 21/12/2022. Helikopterne skal afløse en del af Argentina's aldrende flåde af fransk fremstillede SA 315B Lama lette helikoptere, som hæren og luftvåbnet har anvendt i 45 år til rednings- og forbindelsesopgaver i Andesbjergene. I alt 3 af Bell 407 GXI modellerne vil tilgå hæren, mens de 3 andre leveres til luftvåbnet. Det oprindelige krav, som var blevet udsendt for næsten et årti siden, var på 12 helikoptere. Denne seneste kontrakt omfatter ikke optioner for yderligere eksemplarer. Helikopterne vil blive leveret fra 2023.
SCW 26/12/22 : Argentina har indgået en kontrakt til en værdi af 38 mio. USD for 6 Bell 407GXi støttehelikoptere, som skal afløse de aldrende SA315B Lama modeller i tjeneste ved både det argentinske luftvåben og hæren. De nye helikoptere, som forventes leveret fra anden halvdel af 2023, vil blive fordelt ligeligt mellem luftvåbnet og hæren. Antallet af aktive SA315B helikoptere er svundet ind over det sidste årti. Kun 6 stk. menes fortsat at være i aktiv tjeneste, inkl. 4 ved luftvåbnet [H-63, H-64, H-68 og H-69) samt 2 stk. ved hæren [AE-387 og AE-390].
AFM 4/23 : Generalstaben for de væbnede styrker i Argentina (EMCOFFA) har godkendt anskaffelsen af 6 fabriksnye Bell 407 GXi støttehelikoptere til en værdi af US$ 32,4 mio. Mens der blev indgået en anskaffelseskontrakt mellem EMCOFFA og Bell Textron Canada 21/12/2022, faldt den formelle godkendelse først på plads 30/1/2023. Denne anskaffelse har til formål at gøre det argentinske luftvåben (FAA) i stand til at udskifte den aldrende flåde af SA-315B Lama helikoptere til SAR-operationer i stor højde i Argentinas bjergområder. Denne ordre kommer mere end et årti efter, at Argentina tog de første skridt for at anskaffe en efterfølger til sin aldrende flåde af Lama modeller, som var kommet i operationel tjeneste dec. 1972. Processen blev dog forsinket pga. manglende midler. Det argentinske forsvarsministerium har ligeledes evalueret forskellige forslag fra Airbus Helicopters og HAL med hhv. H145 og Light Utility Helicopter Mk I modeller for at finde en afløser, men Argentina valgte i sidste ende Bell 407 GXi modellen. Foruden de 6 nye helikoptere omfatter kontrakten bestemmelser om træning af besætninger og teknikere foruden støtteudstyr på jorden. Helikopterne vil muligvis blive fordelt mellem FAA og den argentinske hær, som hver vil modtage 3 eksemplarer.
SCW 3/10/23 : Det argentinske luftvåben (FAA) vil modtage sin første Bell 407GXi helikopter om kort tid. I alt 3 stk. blev bestilt til FAA dec. 2022 [inkl. H-111 (c/n 56366)]. Den nye helikopter vil tilgå IV Brigada Aérea ved Mendoza til afløsning af de aldrende Lama modeller. De 2 andre Bell 07 modeller forventes i 2024, mens 3 andre eksemplarer vil tilgå den argentinske hær.