Australien/Bell 206

Eskadrille Enhed Base Type Noter
- HC-723 Nowra, NSW Bell 206 -

EWAP/86 : Eskadrille HC-723 ved Nowra har 3 Bell 206B JetRanger helikoptere.

WAPJ 16/94 : Den australske flåde modtog 4 Bell 206B-1 Kiowa helikoptere fra den australske hær 1974. Heraf er 2 stk. fortsat i tjeneste ved eskadrille HC-723, Nowra. Typen opererer bl.a. fra flådens støtteskibe HMAS Stalwart, Tobruk og Success.


HÆREN

Eskadrille Enhed Base Type Noter
1st Aviation Regiment 161 (Recon) Squadron Darwin Bell 206B-1 Kiowa udfaset 10/2009
162 (Recon) Squadron Townsville, QLD Bell 206B-1 Kiowa -
171 (Operational Support) Squadron Oakey, QLD Bell 206B-1 Kiowa -

EWAP/86 : Australian Army Aviation Corps modtog 75 Bell 206B lette helikoptere, som er organiseret i No. 161 Squadron og No. 171 Squadron ved Holsworthy og No. 162 Squadron ved Townsville.

WAPJ 16/94 : Den australske hærs luftkorps modtog de første 12 Bell 206B-1 JetRanger (Kakkadoon) helikoptere fra USA i 1971, mens yderligere 44 eksemplarer blev samlet lokalt af Commonwealth Aircraft Corp., inkl. de udlånte eksemplarer ved den australske flåde. Typen opereres af No. 161 (Reconnaissance) Squadron ved Holsworthy, No. 162 (R) Squadron ved Laverack Barracks samt No. 171 (Operational Support) Squadron ved Oakey under 1 Aviation Regiment (Reconnaissance), hver eskadrille med 9 Bell 206 helikoptere.

AFM 12/09 : Den australske hær udfasede sine sidste CAC CA.32 (Bell 206B-1) Kiowa opklaringshelikoptere 26/10/2009. Blev markeret med en forbiflyvning af 7 helikoptere fra 1st Aviation Regiment ved Robertson Barracks, Darwin. Enheden vil modtage Tiger ARH kamphelikoptere.

AFM 12/18 : Den australske hærs luftkorps afsluttede sine operationer med Bell 206B-1 Kiowa helikoptere efter næsten 47 års tjeneste efter en sidste flyvning 18/10/2018. Kiowa har været hærens primære træningshelikopter siden 1990. Blev opereret af Army Aviation Training Centre ved Oakey, Queensland. De første eksemplarer var blevet leveret til hæren i 1971.

AFM 3/19 : Australien har sat 22 udfasede Bell 206B-1 Kiowa helikoptere fra hæren til salg gennem GraysOnline, som er et privat selskab fra Sydney med speciale i online auktioner. Sker som del af en Australian Department of Defence Equipment Remarketing Contract med frist for tilbud 4/3/2019. Helikopterne er oplagret ved Avalon Airport, Victoria. Selvom typen blev udfaset fra frontlinjetjeneste 26/10/2009, blev helikopterne fortsat i træningsrollen frem til 18/10/2018. Den sidste officielle flyvning blev gennemført ved Oakey, Queensland som del af Australian Army Aviation Corps' 50 års jubilæum. De 22 eksemplarer menes at være de eneste tilbageværende helikoptere.