Thailand | Beechcraft T-6 Texan II

LUFTVÅBNET

Enhed Eskadrille Base Type Noter
4th Air Division Flying Training School Kamphaeng Saen T-6TH Texan II (12) TR
Wing 41 411 Squadron Chiang Mai AT-6TH (2) AT

Key.Aero 12/10/20 : Textron Aviation Defense annoncerede 28/9/2020, at selskabet vil levere 12 Beechcraft T-6C Texan II træningsfly til det thailandske luftvåben fra ultimo 2022. Typen vil indgå i et integreret træningssystem ved Flying Training School ved Kamphaeng Saen luftbasen i den centrale del af Thailand. Vil omfatte landbaseret træning af piloter og vedligeholdelsespersonel samt støtteudstyr. De sidste fly vil blive leveret primo 2023. De 2 første eksemplarer vil blive fløjet til Thailand fra Textron's faciliteter ved Wichita, Kansas, mens de sidste 10 fly vil blive sendt til Kamphaeng Sen luftbasen i transportkasser. T-6C Texan II flyene vil i thailandsk tjeneste få betegnelsen T-6TH, mens træningen af piloter på typen i første omgang vil finde sted i Wichita fra 2022. Varianter af Beechcraft T-6 Texan II er allerede i tjeneste ved luftvåbnet i Argentina, Canada, Grækenland, Irak, Israel, Marokko, Mexico, New Zealand, Storbritannien og USA. I okt. 2019 godkendte det amerikanske udenrigsministerium et potentielt salg af typen til Tunesien.

AFM 11/20 : Textron Aviation Defense skal forsyne det thailandske luftvåben med 12 Beechcraft T-6C Texan II træningsfly mellem ultimo 2022 og primo 2023. De 2 første eksemplarer af de i alt 12 fly vil blive transporteret til Thailand fra Textron Aviation Defense ved Wichita, Kansas med fly. De resterende 10 fly vil blive demonteret og transporteret i kasser til Kamphaeng Saen Air Base. T-6C Texan II modellen vil få betegnelsen T-6TH i Thailand, mens træningen af thailandske piloter vil begynde i Wichita 2022. Den samlede kontrakt med det thailandske luftvåben omfatter et integreret træningssystem til Royal Thai Air Force Flying Training School ved Kamphaeng Saen luftbasen. Kontrakten, som var blevet annonceret 28/9/2020, omfatter landbaseret træning af piloter og vedligeholdelsespersonel, et missionsplanlægningssystem samt støttemateriel.

SCW 16/11/21 : Det thailandske luftvåben (RTAF) indgik en kontrakt med Textron Aviation Defence LLc for 8 Beechcraft AT-6TH Wolverine lette angrebsfly under Dubai Air Show 2021. Aftalen omfatter desuden støtteudstyr på jorden, reservedele, træning og andet udstyr. Med denne ordre er Thailand den første internationale kunde for dette lette angrebsfly. Thailand har tidligere bestilt 12 Beechcraft T-6C Texan II avancerede militære træningsfly i efteråret 2020, inkl. landbaserede træningssystemer, et missionsplanlægningssystem, reservedele og støtteudstyr på jorden. På det tidspunkt var en ordre for AT-6TH modellen forventet, men RTAF ønskede oprindeligt at bestille 12 Wolverine fly. AT-6TH modellen skal afløse luftvåbnets Aero L-39ZA/ART fly ved 411 Squadron Thunder i Chiang Mai. Ifølge Textron Aviation vil træning af teknikere begynde i Thailand i 2023, mens af træningen af piloter vil begynde ved Wichita, Kansas i 2024. Flyene vil blive leveret i 2024.

AFM 1/22 : Textron Aviation Defense annoncerede en ordre fra det thailandske luftvåben (RTAF) som den første internationale kunde for Beechcraft AT-6 Wolverine fly under Dubai Airshow nov. 2021. Kontrakten vil omfatte et integreret system, inkl. 8 Wolverine fly, støtteudstyr på jorden, reservedele og andet udstyr. Typen skal støtte de lette angrebsoperationer ved RTAF's 41st Wing ved Chiang Mai Air Base, inkl. grænsesikkerhed og bekæmpelse af smugling. AT-6 flyene, som hr fået den lokale betegnelse AT-6TH, vil erstatte luftvåbnets L-39ZA/ART Albatros fly opereret af 41st Wing/411 Squadron. Textron Aviation Defense's træning af vedligeholdelsespersonel fra det thailandske luftvåben forventes at begynde i Thailand i 2023, mens pilottræningen vil starte ved Wichita, Kansas i 2024. AT-6TH flyene vil slutte sig til luftvåbens inventar i 2024. Det thailandske luftvåben har tidligere valgt Beechcraft T-6TH Texan II til tjeneste ved RTAF Flying Training School, Kamphaeng Saen Air Base. Textron Aviation Defense havde annonceret en kontrakt for 12 af disse fly 28/9/2020, som skal erstatte de nuværende Pilatus PC-9 træningsfly. Producenten bekræftede nov. 2021, at produktionen af samtlige 12 fly var ved at være afsluttet og flyene forventes at ankomme til Kamphaeng Saen Air Base mellem ultimo 2022 og primo 2023.

SCW 11/8/22 : Et T-6TH Texan II træningsfly [N2840B; 09] til det thailandske luftvåben blev observeret ved Amarillo IAP, Texas 1/8/2022 under flyvning fra Textron Aviation Defense LLc's flyveplads ved Wichita, Kansas. Det thailandske luftvåben indgik kontrakt med Textron Aviation Defence LLc sept. 2020 for levering af 12 Beechcraft T-6C Texan II avancerede militære træningsfly (med den lokale betegnelse T-6TH), træningssystemer på jorden til piloter og vedligeholdelsespersonel, et system til planlægning og debriefing af missioner, reservedele og støtteudstyr på jorden. Træning af piloter og vedligeholdelsespersonel fra Thailand begyndte i Wichita 2022. Flyene forventes at blive leveret til luftvåbnet mellem ultimo 2022 og primo 2023. Textron Aviation Defense vil efter planen flyve 2 af de 12 fly til Thailand, mens de sidste 10 eksemplarer skal transporteres i kasser til Kamphaeng Saen luftbasen. De nye træningsfly vil blive opereret af 4th Air Division/Flying Training School, Kamphaeng Saen, Nakhon Pathom luftbasen.

SCW 10/11/22 : De 2 første Beechcraft T-6TH Texan II træningsfly [F22-01/65 | 01 (N2773B; c/n PM-147)] og F22-02/65 | 02 (N2792B; c/n PM-148)] til det thailandske luftvåben (RTAF) blev observeret ved Glasgow IAP, Storbritannien 4/11/2022 under leveringsflyvningen. Kontrakten, som blev indgået mellem Textron Aviation Defense LLc og RTAF 28/9/2020, omfatter i alt 12 T-6TH Texan II modeller. Mens de 2 første eksemplarer er blevet fløjet til Thailand, vil de sidste 10 stk. blive leveret i kasser. Typen vil afløse de nuværende Pilatus PC-9 fly ved 4th Air Division/Flying Training School ved Kamphaeng Saen, Nakhon Pathom luftbasen.

JDN 17/7/24 : Det thailandske luftvåben har oplyst, at de to første Textron Aviation (Beechcraft) AT-6TH Wolverine lette angrebsfly blev leveret 16/7/2024. Anskaffelsen er del af en kontrakt til en værdi af USD 143 mio. for otte fly til afløsning af Aero Vodochody L-39ZA/ART Albatros fly, som tidligere var i tjeneste ved luftvåbnets 411 Squadron. L-39ZA/ART flyene blev udfaset marts 2021. De nye fly blev leveret til Wing 41 ved Chiang Mai IAP. AT-6TH flyene vil i samarbejde med sikkerhedsagenturer blive anvendt til grænsesikkerhedsmissioner, inkl. nærluftstøtte for landstyrker samt overvågning af ulovlig indtrængen og transport af narkotika langs med grænsen, katastrofehjælp og bekæmpelse af skovbrande. Wolverine flyene er forsynet med Pratt & Whitney Canada PT6A-68D motor på 1.600 hk, som giver typen en maksimal hastighed på 316 knob. samt en tophøjde på 31.000 fod. Typen, der er forsynet med systemer og elektronik til natoperationer samt taktisk datalink-system, har en rækkevidde ved færgeflyvning på 3.200 km og en nyttelast på 1.864 kg.