Syv år efter kejser Diocletians
abdikation blev Rom splittet af kravene fra fire større prætendenter
til tronen, alle militære kommandører: Konstantin
I i Gallien, Valerius Maxentius i Italien, Licinianus Licinius i Illyrien og Valerius Maximinus i Østen. Den uundgåelige
borgerkrig brød ud i begyndelsen af 312 da Konstantin krydsede
Alperne ind i det nordvestlige Italien med 50.000 tropper. Maxentius sendte
en hær nordpå for at blokere fremrykningen, men Konstantin
trængte forbi modstand ved Torino og marcherede ned gennem Po-dalen.
Han vendte nordpå ved Verona og belejrede denne by, som blev forsvaret
af Pompeianus, en af Maxentius' løjtnanter. Pompeianus undslap
og organiserede en styrke til at hæve belejringen. Men Konstantins
hær gjorde omkring og knuste disse tropper i en voldsom kamp som
resulterede i Pompeianus' død. Verona overgav sig straks.
Konstantin, som nu var herre i Po-dalen, forberedte
at marchere mod Maxentius' hær ved Rom.