Saxa Rubra
Italien
Borgerkrige i Romerriget, 312 19.09.16

I begyndelsen af 312 slog Konstantin I styrkerne under Valerius Maxentius', som var hans medprætendent til Romerrigets trone, på flugt i Po-dalen. Med omkring 50.000 loyale tropper marcherede han derpå mod sin rival i Rom. Maxentius forlod Roms beskyttende mure og rykkede frem for at møde Constantine 14 km nord for hovedstaden ved Saxa Rubra. Inden slaget den 28. oktober skal Constantine efter sigende have set et flammende kors på himlen og ordene »in hoc signo vinces« (»i dette tegn skal du sejre«).
   Da de to stridende hære kolliderede, spredte Constantines kavaleri de fjendtlige ryttere på begge fløje. Hans kombinerede angreb knuste derpå Maxentius' ubeskyttede infanteri. Nogle døde hvor de stod. Mange andre, som forsøgte at undslippe østpå over den milviske bro (Pons Mulvius) over Tiberen, druknede. Blandt de døde i floden var Maxentius.
   Den overnaturlige tilkendegivelse inden slaget førte til, at Constantine som den første romerske kejser accepterede kristendommen. Kun var der kun to mænd tilbage til at udfordre hans overherredømme – Licinianus Licinius, en midlertidig allieret i Illyria, og Valerius Maximinus i Østen.