Verneuil

Frankrig

Hundredårskrigen, 1424

I midten af 1424 havde den engelske hær under hertugen af Bedford, regent for hans unge nevø Henry VI, løbet størstedelen af det nordlige Frankrig over ende. Under denne kampagne modtog englænderne hjælp fra hertugen af Burgundy. De orleanistiske franskmænd, som nominelt blev styret af dauphinen Charles (den fremtidige Charles VII), valgte at gøre endnu et stand nord for Loire-floden. En stor del af den franske beslutsomhed som fra et kontingent på 5.000 skotter anført af Archibald, 4. jarl af Douglas.
   Skotterne og omkring 10.000 orleanister kommanderet af konstablen af Frankrig, jarlen af Buchan (John Stewart, svigersøn til Douglas), angreb englænderne ved Verneuil, 80 km vest for Paris den 17. august. Selvom Bedford kunne indsætte mindre end 9.000 mand, medførte størstedelen af dem den dødbringende langbue. Den lange rækkevidde (250 m) og den høje hastighed af deres pile slog et voldsomt og langvarigt angreb fra de afsiddende skotter og franske riddere. Efter at have mistet mere end 7.000 mand, inkl. langt størstedelen af skotterne, trak de splittede overlevende sig tilbage over Loire. Både Douglas og Buchan lå døde på slagmarken. Jean II, duc d'Alencon, som havde anført et forgæves flankeangreb mod den engelske bagtrop, blev taget til fange.
   Slaget ved Verneuil er kun overgået af Agincourt som den mest afgørende sejr vundet af englænderne i 1500-talsfasen af Hundredårskrigen. Det knuste også det sidste forsøg fra Skotland på at yde større hjælp til sin franske allierede.