|
Da
den magtfulde mamluk-sultan
af Egypten og Syrien, Baybars
I (Bibars) døde i 1277, fik de frankiske forposter i Nærøsten
en henstand fra muslimske angreb. Men i marts 1289 bilagde Baybars efterfølgere
deres interne stridigheder længe nok til at sende en stor hær
for at belejre Tripoli. Tripoli, den nordligste af de tilbageværende
kristne fæstninger, kom under bombardement af tunge egyptiske krigsmaskiner.
Da murene begyndte at smuldre, sejelde først venetianeren og derefter
genoeserne bort. Den 26. april indledte mamluk-hæren et altomfattende
angreb mod fæstningen. Lucy,
grevinde af Tripoli, som var byens leder af navn, og mange andre adelsfolk
flygtede til skibe i havnen og nåede Cypern i sikkerhed. Tripoli,
som havde været på frankiske hænder siden 1109, faldt
samme dag. Alle mandlige kristne i byenm døde enten kæmpene
eller blev dræbt senere, kvinder og børn blev solgt til slaveri.
Bosættelsen led næsten total ødelæggelse. For
de andre frankiske forter i Syrien signalerede Tripolis fald en ildevarslende
advarsel.
|
|