I 1290 var det kristne kongedømme Jerusalem blevet reduceret til nogle få
fæstninger på kysten, styret af den fraværende kong Henry II (III af Cypern).
Det år fik gadeopstande mellem kristne og muslimer i Acre, det stærkeste
af de tilbageværende fremskudte forter, den ægyptiske sultan Al-Ashraf til at organisere en offensiv mod Acre. Den 6. april 1291 belejrede muhamedanerne,
med 60.000 ryttere og 100.000 fodfolk, byen. Amalric,
broder til kong Henry, kommanderende den kristne garnison, som bestod
af 1.000 kavalerister og 15.000 infanterister.
Trods kraftigt bombardement fra ægyptiske belejringsmaskiner,
modstod Acre hårdnakket. Den 4. maj ankom kong Henry fra Cypern med forstærkninger
– 1000 riddere og 2.000 infanterister – men de var ikke nok til at modsvarede
fortsatte tab, som de muslimske angreb medførte. Ydermuren faldt den 15.
maj, og i et hovedangreb tre dage senere stormede mamlukkerne inderportene
og strømmede ind i byen. Kongen og hans broder undslap med nogle få adelsmænd
til Cypern, mens andre kristne hjælpeløst kæmpede i gaderne. Ved dagens
slutning var mamlukkernes sejr komplet. De fleste af forsvarerne døde
kæmpende; resten faldt i fangenskab og blev solgt som slaver. Acre blev
grundigt plyndret og dens befæstninger ødelagt.
Den følgende dag, den 19. maj, forlod garnisonen i Tyre byen
da den stod overfor et truende angreb. Sidon og Beirut faldt i juli, Mount
Carmel-klosteret i august. I slutningen af sommeren var de sidste frankiske
krigere blevet slettet fra det asiatiske fastland. Syrien og Palæstina
lå under muslimsk herredømme så fuldstændigt som i 1097, da det første
korstog begyndte.
[Akka/Akko]