Thorn
Polen

Store Nordiske Krig, 1703 20.03.16

Den sidste større forhindring for Karl XII af Sveriges erobring af Polen var den stærke fæstning ved Thorn (Torun), på Vistula-floden 180 km nordvest for Warszawa. Efter hans sejr over den sachsiske hær ved Pultusk i april 1703, marcherede den svenske konge mod Thorn med 10.000 tropper. Den forsvarende garnison talte omkring 5.000 mand (Den – af Karl – afsatte konge af Polen og kurfyrste af Sachsen, August II, havde skjult sig). Trods et kortvarigt tappert forsvar, faldt Thorn til de svenske belejrere den 22. september.
   Året efter, da hele Polen lå for hans fødder, fremtvang Karl valget af Stanislas Leszcynski til tronen. Derpå forsatte han med en metodisk erobring af al modstand i både Polen og Sachsen, inklusiv fordrivelsen af en russisk hær (1705-06) afsendt af Peter I, den Store, for at genere Karl. Den 24. september 1707 ved Altranstädt, i Sachsen, frasagde den ulykkelige August II officielt sit krav på Polen krone og hans anti-svenske alliance. Karl var nu klar til at vende sig mod sin sidste tilbageværende fjende, Rusland.