|
I deres forsøg
på at generobre Savannah, Georgia, sikrede amerikanerne sig samarbejde
med den franske flåde under Comte
d'Estaing. Den 12. september 1779 landsatte D'Estaing 3.500 tropper
ved Savannah-floden, 13 km neden for byen, Her fik den franske hær
tilslutning af den specielt rekrutterede legion på 200 mand under
general grev Casimir Pulaski. Fire dage senere ankom den amerikanske kommandør
i syden, general Benjamin
Lincoln, med 600 kontinentale tropper og 750 militsfolk. Derpå
indledte den allerede styrke en belejring mod Savannah, som blev holdt
af 3.200 briter og loyalister under general Augustine
Prevost.
Belejrerne begyndte at arbejde sig vej fremad ved hjælp
af paralleller, men fremskridtene var små mod den stærkt forskansede
garnison. Et fem dage langt bombardement, den 4.-8. oktober, havde kun
lille effekt. Om morgenen den 9. oktober stormede de allierede befæstningsværkerne.
Det var den mest voldsomme kamp siden Bunker Hill, specielt ved Spring
Hill-redouten sydvest for byen. Her erobrede angrebet under oberst
John Laurens fra South Carolina næsten hele jordvolden, men
det blev slået tilbage efter en time med 173 døde. Vest for
Spring Hill faldt Pulaski dødeligt såret. Angrebet slog fejl
på alle punkter. Amerikanske og franske tab var 244 dræbte
og 584 sårede, en femtedel af dem som deltog og næsten halvdelen
af dem i området ved Spring Hill. Britiske tab udgjorde 155 dræbte,
sårede og savnede.
To uger efter slaget indskibede D'Estaing igen sine
tropper og sejlede mod Frankrig. Med tilbagetrækningen af denne
flåde blev belejringen hævet. Lincoln marcherede tilbage til
Charleston, South Carolina.
|
|