Ruhr-lommen
Tyskland

 
Anden Verdenskrig, 1945 12.07.16

Et af de allieredes vigtigste mål under deres frem-stød over det vestlige Tyskland var det industrielle centrum i Ruhr, langs med den midterste del af Rhinen. General Dwight Eisenhowers styrker nærmede sig Rhinen i marts 1945. Opgaven med at holde den vestlige bred overfor Ruhr, fra Bonn nordpå til Duizburg, blev overdraget den amerikanske 15. armé (Leonard Gerow). 25 km syd for Bonn trængte general Courtney Hodges' amerikanske 1. armé østpå fra sit brohoved ved Remagen den 25. marts. Det VII korps, som nåede Marburg tre dage senere, svingede pludseligt nordpå mod Lippstadt. Imens langs med den nordlige side af Ruhr kørte det XIX korps fra general William Simpsons 9. armé op langs med Lippe-floden, også med retning mod Lippstadt. Den 1. april fik de to amerikanske kolonner, den 9.s 2. panserdivision og den 1.s 3. panserdivision, forbindelse med hinanden og omringede Ruhr.
   Fanget inde i lommen på omkring 10.000 kvadratkilometer var feltmarskal Walther Model med størstedelen af hans 5. Panzer og 15. armé, samt yderligere 100.000 blandede tropper. Nazisterne var ude at stand til at bryde ud, men gjorde ikke desto mindre voldsom modstand, idet de håbede at kunne sænke de allieredes hovedoffensiv. Men den amerikanske general Omar Bradley, som nu anførte både den 9. og 1. armé, beordrede det østgående fremstød fortsat og efterlod kun to korps fra hver armé til at nedkæmpe lommen. Mod nord trængte Simpsons XVI og XIX (delvise) korps indad mod Ruhr-floden. Hodges' III og XVIII korps hamrede løs på den østlige og sydlige side. Den 14. april var den skrumpende lommen blevet delt i to af et nord-sydgående angreb. I løbet af de næste fire dage begyndte de tyske tropper at opgive sig i stor stil, mens Model efter sigende begik selvmord. Mod-standen sluttede den 18. april med den endelige kapitulation af 317.000 fanger, inkl. 30 generaler – den største nazistiske masseovergivelse i Anden Verdenskrig.