Prag IV
Tjekkiet

  
Preussiske Arvefølgekrig, 1757 26.08.16
I krigens andet år koncentrerede Frederick II, den Store, sine preussiske hære for et angreb på Prag. Her havde prins Charles af Lorraine, svoger til den tysk-romerske kejserinde Maria Theresia, opstillet 66.000 kejserlige tropper. Da Frederick ankom til den böhmiske by den 5. maj 1757 med 64.000 mand, fandt han forsvarsværkerne for stærke til et angreb. Preusserne rykkede op langs Moldau-floden samme nat og krydsede over for at angribe den østrigske højre flanke den følgende morgen. En mangelfuld rekognoscering sendte angriberne tumlende gennem mosbevoksede moser hvor de blev tilintetgjort at østrigske kanoner. Blandt de tusinder som faldt var feltmarskal grev Kurt von Schwerin, en dygtig veteran fra den Østrigske Arvefølgekrig.
   Trods det blodige tilbageslag, gendannede Frederick sine linjer og angreb for anden gang, med hans venstre flanke beskyttet af general Hans von Zietens brede kavaleribevægelse. Som det preussiske infanteri rykkede rykkede frem, drev Zieten de østrigske ryttere tilbage, for at falde over de fjendtlige fodsoldaters flanke og bagside. Dette koordinerede angreb fik de kejserlige linjer til at bryde sammen. Prins Charles faldt tilbage bag Prags forsvarsværker, efterladende 10.000 døde og sårede på slagmarken (inkl. feltmarskal grev Maximilian von Browne), foruden mere end 4.000 fanger. Omkring 16.000 østrigere trak sig 30 km tilbagemod sydøst for at slutte sig til en anden kejserlig hær under feltmarskal grev Leopold von Daun. Preusserne, som havde mistet 14.000 i dræbte, sårede og savnede, påbegyndte en belejring af Prag.