Cuba
Mellemamerika 15.09.14

Historie: Cuba opdagedes 28. oktober 1492 af Columbus. Diego Velasques ledede den første erobrings- og kolonisationsekspedition 1511, og den første by Baracoa anlagdes 1512. Den spanske regering hæmmede øens opkomst: indianerne udryddedes, kvægavlen hindredes ved eksportforbud; tobaks- og sukkerdyrkningen medførte indførsel af negerslaver; 1717 gjordes tobaksdyrkningen til statsmonopol, hvilket fremkaldte flere oprør. England, som ved Utrechtfreden 1713 havde fået del i importprivilegiet, erobrede under Kolonikrigen Havana 176s, men tilbagegav den til Spanien ved freden i Paris 1763 mod at få Florida. 1777 blev Cuba gjort til et særligt »generalkapitanat«, og under dygtige generalkaptajner udviklede øens næringsliv stærkt. Ved de spanske forfatninger af 1812 og 1820 fik Cuba ret til repræsentation i Cortes; men efter 1823 mærkedes også reaktionen på Cubas. Negeroprørene, som var begyndt i 1812, fortsattes, og 1845 udbrød et farligt oprør, hvorved mange henrettedes; dette befordrede kreolernes planer om tilslutning til USA, således at endog senatet samme år foreslog underhandlinger om Cubas afståelse til USA. Uafhængighedsplanerne resulterede ofte i oprør (fx 1849 og 1849-51); som modvægt udstedtes en lov om indskrænkning af slavehandelen 1854. Da revolutionen udbrød 1868 i Spanien, forplantedes den til Cuba, hvor Manuel Céspedes proklameredes som præsident for Cuba; først 1878 undertryktes opstanden. 1881 indførtes den spanske forfatning; slaveriet ophævedes fuldstændig ved love 1880 og 1886. Men en økonomisk krise 1894, forårsaget af de Forenede Staters opsigelse af handelstraktaten med Spanien, hvorved sukkerpriserne dalede, bevirkede oprør (24. februar 1895); provisorisk regering dannedes, sukkerplantagerne opbrændtes, den store spanske okkupationshær havde ringe fremgang, og da de Forenede Stater protesterede mod Spaniens overgreb, indrømmedes der Cuba et udstrakt selvstyre; forfatningen proklameredes 1. januar 1898. Da et amerikansk panserskib »Maine«, som lå i Havanas havn for at beskytte de Forenede Staters interesser, ødelagdes ved eksplosion af ukendte årsager 15. februar 1898, benyttede de Forenede Stater sig heraf til at erklære Spanien krig; den spanske flåde ødelagdes og hæren kapitulerede. Ved freden i Paris 10. december 1898 opgav Spanien suveræniteten over Cuba, som fra 1. januar 1899 temporært styredes af en amerikansk militærguvernør. 21. februar 1901 vedtoges forfatningen, og 20. maj 1902 overdroges regeringsmyndigheden til præsident Tomás Estrada y Palma. Alligevel er afhængigheden af de Forenede Stater iøjnefaldende: amerikanske tropper vedblev en tid at holde Cuba besat, de Forenede Stater fik ret til at have kulstationer på Cuba (1903), en handelstraktat med de Forenede Stater afsluttedes 27. december 1903. August 1906 udbrød oprør, Palma abdicerede, og præsident Taft (s.d.) udnævnte sig selv til militærguvernør. Den provisoriske regering varede til 28. januar 1909, da myndigheden overdroges til præsident José Miguel Gomex (1909-13), som efterfulgtes af Mario G. Menocal (1913-17, genvalgt for perioden 1917-21). 7. april 1917 erklærede Cuba Tyskland krig. (HK2/1920)