Abensberg

Bayern, Tyskland

Napoleonskrigene, 1809

Da Napoleons I’s hære kørte fast i Spanien, erklærede Østrig krig mod Frankrig for fjerde gang siden 1792. Med 200.000 reorganiserede tropper begyndte ærkehertug Karl Ludvig, broder til kejser Frans I, at krydse Inn-floden den 10. april 1809. Idet han marcherede ind i Bayern syd for Donau-floden, håbede Karl at fange det franske III korps under marskal Louis Davout ved Regensberg (Ratisbon). Idet han indså faren, kæmpede Davout sig vej 29 km mod sydvest den 19. april for at slutte sig til marskal Francois Lefebvres VIII korps ved Abensberg. Imens ilede Napoleon frem fra Paris for at tage den direkte kommando. Den 20. april sendte han et provisorisk korps (25.000 mand), kommanderer af marskal Jean Lannes, syd for Abensberg mod den tyndt udstrakte østrigske midte. Et hårdtslående fransk angreb stødte frem mellem fløjene af Karls hær. Ærkehertugens højre flanke trak sig tilbage til Eggmühl (Eckmühl), syd for Regensberg, mens general Baron Johann Hillers venstre flanke trak sig tilbage sydpå mod Landshut, på Isar-floden. De franske tab var få; østrigerne mistede 2.700 dræbte og sårede og 4.000 fanger.