Den franske sejr ved Abensberg den 20. april 1809 splittede de to fløje af den østrigske hær under ærkehertug Karl Ludvig (broder til kejser Frans I). Karl trak sin hovedstyrke østpå til Eggmühl (Eckmühl), mellem Donau- og Isar-floderne. Hans venstre fløj, kommanderet af general baron Johann Hiller, faldt tilbage sydpå over Isar-floden til Landshut. Napoleon I indså ikke, at Hillers kommando kun repræsenterede 35.000 mand og sendte størstedelen af sin styrke sydpå i forfølgelse. Anført af marskal Jean Lannes overmandede og smadrede franskmændene Hillers bagtrop i forstæderne til Landshut, nord for floden, om aftenen den 21. april. Derpå gik de til angreb over en brændende bro over Isar og stormede ind i byen. Østrigerne gjorde desperat modstand, men blev tunget til skyndsomt at trække sig yderligere tilbage sydpå, da det franske IV korps under marskal André Masséna nærmede sig Landshut nede langs den højre bred af Isar. I alt mistede Hiller 9.000 mand, samt størstedelen af sit bagage og artilleri. Imens stod marskal Louis Davouts III korps, 37 km mod nord, overfor hovedstyrken af den østrigske hær.