Aleksandr Vassiljevitsj Samsonov

Rusland, 1859-1914 27.05.12

Samsonof, Alexander Vassiljevitsj (1858-1914), russisk general. Trådte som ung ind i hæren, gennemgk krigsskoilen, udnævntes 1877 til løjtnant i rytteriet og kæmpede som sådan i den russisk-tyrkiske krig 1877-78. De påfølgende år forrettede han garnisonstjeneste i Rusland og udævntes 1896 til oberst og chef for rideskolen i Elisabethgrad. 1902 forfremmedes han til generalmajor. I den for Rusland så ulykkelige krig med Japan (1904-05) deltog han først som chef for en rytterbigade, senere som chef for en sibirisk kosakdivision og kæmpede bl.a. i slagene ved Vafangu og Liaojang, i hvilket sidste han i særdeleshed gjorde sig bemærket ved tapperhed og peronligt mod. Efter krigen avancerede han fra den ene betroede stilling til den anden; således var han en tid stabschef ved militærdistriktet Warszawa, beklædte i to år posten for chef for de donske kosakker og udnævntes umiddelbart derefter (1909) til generalguvernør i Turkestan og chef for 1. og 2. turkestanske armékorps. Fra denne post vendte han 1910 tilbage til Rusland som general af rytteriet. Da verdenskrigen udbrød var han, den tidligere stabschef ved militærdistriktet warszawa, selvskrevet til at overtage kommandoen over den såkaldte Narefarmé, der formeredes om Warszawa, og hvis hverv det blev at falde ind i Østpreussen. Samsonov skulle fra Warszawa over Naref, syd om de masuriske søer rykke frem til floden Alle og her søge forbindelse med Rennenkampfs »Njemenarmé«, der fra Vilna gik frem i retning af Königsberg. Planen mislykkedes imidlertid ganske, idet Samsonov ved Tannenberg led et så tilintet-gørende nederlag, at han under indtrykket af begivenhederne 30. august 1914 søgte døden for egen hånd; ukendt blev han jordet nær Willenberg, hvor det dog senere er lykkede at påvise hans grav. (HK8/1925) Chef for 2. armé 1914.