Karl II (Charles II)

Engelsk konge 1660-1685. Søn af den henrettede Karl I. Blev kronet til konge af Skotland i 1649, men tilbragte ni år som landflygtig i kølvandet på borgerkrigen. I 1660 vendte han i triumf tilbage til England, hvor monarkiet blev genindført.

• Engelske Borgerkrig, 1642-51
• Carbiesdale, 1650
• Dunbar II, 1650
• Worchester, 1651
• Winnington Bridge, 1659
• Lowestoft, 1665
• North Foreland II, 1666
• Pentland Hills, 1666
• Chatham, 1667
• Southwold Bay, 1672
• Schooneveldt, 1673
• Texel II, 1673
• Drumclog, 1679
• Bothwell Bridge, 1679
• Sedgemoor, 1685

Karl II (Charles) (1630-85), konge af England 1660-85, søn af Karl I; blev udråbt til konge efter faderens henrettelse og støttedes af skotterne, men blev afgørende slået af Cromwell ved Worcester (3. september 1651), og først efter dennes død vendte han tilbage og genvandt sine fædres krone maj 1660. Karl var gift med Katharina af Portugal (s.d.); i modsætning til faderen var han godt begavet, men samvittighedsløs og lavsindet, ødsel og udsvævende, hans elskerinder greb ofte uheldigt ind i politikken. I hjertet katolik søgte Karl ved indulgensakten 1672 at skaffe katolikkerne lettelser, men parlamentet satte sig hårdnakket derimod, og han blev efterhånden fuldstændig afhængig af Ludvig XIV.s subsidier. Karl styrede nu en tid uden parlament og fik støtte hos Torypartiet, der havde dannet sig som modvægt mod de yderliggående Whigger, hvis magt næsten syntes brudt. Da reaktionen og kongens personlige magt var på sit højeste, døde Karl pludselig, men sejren til revolutionen mod stuarterne 1688 var lagt. (HK5/1922)