Frans Josef I (Franz Joseph)

Østrig, 1830-1916 10.07.17

Maleri fra tiden kort efter regeringsovertagelsen.

Kejser af Østrig 1848-1916 og konge af Ungarn 1867-1916. Efterfulgte onkelen Ferdinand, der abdicerede. Slog frihedsrøret 1848 ned med hård hånd og regerede enevældigt fra 1851; men dårlige finanser og den voksende nationalbevægelse fik ham til at ændre kurs, bl.a. ved indkaldelse af et forstærket rigsråd. Monarkiet deltes 1867 i to halvdele: Østrig, der fik ny forfatning, og Ungarn, der blev kongedømme. Tabte i kamp med Bismarck om magten i Det Tyske Forbund og måtte 1866 efter krig udtræde. Bismarck vandt dog Franz Joseph ved trekejser-forbundet med Østrig og Rusland 1872 og Tripelalliancen med Østrig og Italien 1882 samt ved støtte på Balkan. Efter mordet på kronfølgeren Franz Ferdinand i Sarajevo 28. juni 1914 erklærede Franz Joseph Serbien krig og indledte derved 1. verdenskrig. En stærk personlighed som prægede Europas politiske liv i flere menneskealdre, omend han i tidens operetter efterhånden blev gjort til en godmodig bedstefaderskikkelse.

Frans Josef (1830-1916), østrigsk kejser, besteg tronen ved sin onkel Ferdinand I.s abdikation december 1848. Han overtog et opløst rige, og forsøg på at jævne dets indre modsætninger fyldte siden hans regering. Vejen var forksellige; efter en konstitutionel periode 1849-52 regerede han enevældigt til 1860, men måtte efter den italienske krig give en forfatning og efter Østrigs udtræden af det tyske forbund bøje sig for de ungarske krav, 1867 lade sig krone til konge af Ungarn og gennemføre den fuldkomne tvedeling af staten. Striden med Ungarn og mellem de tyske og slaviske folk blev dog stadig fortsat, og Frans Josef, der af Kossuth 1848 hilstes som huset Habsburgs 2. stifter, havde al sin popularitet behov for at hævde enheden; manglende store evner erstattede han ved en klog vekslen mellem fasthed og eftergivenhed; trods sit dybt konservativ-klerikale livssyn lod han 1870-74 gejstligheden trænge tilbage og tiltrådte 1907 en større udvidelse af valgretten. Udadtil holdt han sig fra 1879 nær til Tyskland og fulgte i sine sidste leveår tilsyneladende villigt i aktivisternes spor, 1908 ved anneksionen a Bosnien og Herzegovina og 1914 ved det ultimatum til Serbien, der fremkaldte verdenskrigen. Om hans familieforhold og huslige sorger, se Maximilian, Elisabeth, Rudolf, Johann Orth, Frans Ferdinand. HK4/1922)