Indonesien/CN.235

LUFTVÅBNET

Enhed Eskadrille Base Type Noter
KOOPSAU I Skwadron Udara 2 Jakarta/Lanuma CN.235M TP
- Skadron Udara 5 Hasanuddin CN-235-220MPA MP
KOOPSAU III Skadron Udara 27 Lanud Manuhua, Biak CN235-220MPA/M-110 MP/TP; dannet 6/2019

WAPJ 25/96 : Den indonesiske regering ønskede oprindeligt at anskaffe 100 nye transportfly, men da den endelige hensigtserklæring om anskaffelsen af CN.235 fly blev indgået okt. 1982, blev kun 32 fly bestilt til levering fra 1985/86. I alt 3 versioner blev specificeret: fragttransport, transport af faldskærmssoldater samt maritim overvågning. I 1986 udsendte det indonesiske luftvåben en kravspecifikation for yderligere maritime patruljefly til supplement af de 3 eksisterende Boeing 737 fly udrustet med SLAR. De første 2 eksemplarer fra det indledende parti på 6 CN.235M transportfly blev først leveret ultimo 1991, hvor de tilgik Skwadron Udara 2 (No. 2 Flying Squadron) ved Jakarta/Halim-Perdanakusumah AB. Der var ikke tale om operationelle fly, idet de fortsat deltog i IPTN's testprogram. Flyene bliver leveret med en meget lav rate, men i alt 32 stk. er fortsat på bestilling.

AFM 11/99 : Skadron Udara 2 ved Halim-Perdanakusuma (Jakarta) opererer ca. 6 IPTN-byggede CN 235M-100 lette transportfly. Blev leveret i 1993-94. Bruges til faldskærmskast og sanitetsopgaver.

AFM 1/00 : Indonesiens luftvåben vil modtage 3 IPTN CN.235 maritime patruljefly med Thomson-CSF systemer.

AFM 3/00 : Luftvåbnet vil modtage 3 IPTN CN-235 maritime overvågningsfly.

JDW 4/01 : Et CN-235 transportfly fra luftvåbnet styrede ned 8/1/2001 i Irian Jaya provinsen. Alle 10 ombord dræbt.

AFM 9/01 : 3 IAe CN.235-220 transportfly vil blive bygget til luftvåbnet. Bliver udrustet med Thales AMACOS (Airborne Maritime Situation Control System).

JDW 28/01 : Thales og Indonesian Aerospace (IAe, det tidligere IPTN) har for nylig indgået aftale om 3 CN-235-220 MPA-fly til luftvåbnet. Thales skal levere AMASCOS (Airborne MAriime Siuation COntrol System), mens IAe bygger de 3 fly. Thales har allerede leveret 9 systemer til flåden. Indonesien har i alt 9 CN-235 på bestilling og flåden har et behov for yderligere 6.

JDW 34/01 : Luftvåbnet har over 20 CN-235-110 transportfly og har for nylig bestilt 3 CN-235-220 til maritim patruljering. Flåden har 3 fly til MP-opgaver.

AFM 2/06 : Dirgantara Indonesia leverede et CN-235-220 fly til det indonesiske luftvåben 29/11/2006.

AFM 4/08 : Det første CN-235-220MPA maritime patruljefly [AX-2336 (testnr; AI-2317] til det indonesiske luftvåben blev observeret ved Singapore Air Show 2/08. I alt 3 af disse fly vil tilgå Skadron Udara 5 (SKu 5) ved Hasanuddin. Er forsynet med Airborne Maritime Situation Control System 2000 (AMASCOS) fra Thales Airborne Systems.

AFM 8/08 : PT Dirgantara Indonesia leverede et CN-235-220M maritimt patruljefly [AI-2317; c/n N-19; ex AX-2336, PK-XNU] til luftvåbnet 6/6/2008. Vil tilgå Skadron Udara 5 ved Hasanudin. I alt 3 fly er på bestilling, hvoraf de 2 sidste er AX-2314 [MPA testfly; c/n N-21, ex PK-XNW] og et nyproduceret fly [c/n N-40].

AFM 9/12 : Det indonesiske luftvåben råder over 6 CN235M-100 transportfly og 1 CN235-220MPA maritime patruljefly. Yderligere 2 stk. MPA fly er på bestilling.

AFM 6/13 : Det indonesiske luftvåben har bestilt endnu et Airbus Military CN235MPA maritime patruljefly. Har tidligere modtaget et fly af denne type for 6 år siden til Skadron Udara 5 ved Makassar. Det nye fly leveres i 2015. Oprindeligt blev der indgået en kontrakt med Thales i 1996 for 3 MPA-fly, men pga. økonomisk krise blev kun 1 fly leveret.

AFM 8/15 : Et CN235 maritimt patruljefly fra det indonesiske luftvåben vil blive forsynet med SAGE EW-system fra Selex ES. Aftalen blev fremlagt under Paris Air Show 15/6/2015. Selex ES har indgået en kontrakt med den amerikanske hovedleverandør Integrated Surveillance and Defense Inc (ISD) om levering af et SAGE 600 ESM system sept. 2015. Luftvåbnet har kun 1 CN-235-220 MPA fly i tjeneste ved Skadron Udara 5, Hassanuddin. Flyet fra ISD bliver således det andet fly til luftvåbnet, men kontrakten omfatter også ombygning af 2 fly for den indonesiske flåde.

FG 15/11/16 : Det indonesiske luftvåben har taget sit seneste Airbus Defence & Space CN235 maritime patruljefly (MPA) i tjeneste, forsynet med winglets og ESM-system (electronic support measures). Flyet menes at være del af ordre fra 2001, men først efter at ESM-leverandøren Leonardo har fremlagt billeder af det nybyggede fly, er det fremkommet detaljer om produktionen. Flyet, som er blevet samlet under licens af Indonesian Aerospace (IAe), slutter sig til et andet CN235 MPA fly ved luftvåbnet, som blev leveret i 2008. Desuden råder den indonesiske flåde over 3 CN235 MPA fly, som er mellem 2 og 3 år gamle, mens yderligere 2 stk. er på bestilling. Leonardo modtog kontrakt for levering af Sage ESM-system juni 2015, som er blevet integreret i år. Er det første operationelle Sage-system på et fastvingefly, men systemet er tidligere blevet installeret på et antal helikoptertyper. Integrationen er blevet gennemført lokalt af IAe i samarbejde med Integrated Surveillance and Defense fra USA. Sage-systemet identificerer radiofrekvenser passivt og sammenligner dem med senderbibliotek for at identificere og lokalisere mulige trusler.

AFM 8/19 : Det indonesiske luftvåben har etableret 2 nye operationelle eskadriller. Omfatter Skadron Udara 27, som blev dannet ved Lanud Manuhua, Biak 13/6/2019 med CN235-220MPA maritime patruljefly og CN235M-110 transportfly. Luftvåbnet menes at råde over hhv. 2 og 5 fly af denne type. Den nye enhed er underlagt Komando Operasi Angkatan Udara III (KOOPSAU III), som var blevet dannet maj 2018.

Enhed Eskadrille Base Type Noter
- Skadron Udara 800 Surabaya CN235MPA (5) -

WAPJ 8/92 : Den indonesiske flådes flyvetjeneste har planer om at anskaffe CN.235 maritime patruljefly, som har længere rækkevidde end de nuværende GAF Nomad Searchmaster fly. Typen vil blive forsynet med en større søgeradar.

WAPJ 25/96 : Kort tid efter en ordre fra luftvåbnet, annoncerede den indonesiske flåde et behov for 18 CN.235 fly. Blev efterfulgt af en ordre for 6 maritime patruljefly i 1987. Aftalen omfattede desuden træning af piloter og jordpersonel, vedligeholdelse og logistisk støtte. Flyene skulle efter planen leveres fra 1989 til afløsning af de eksisterende GAF Nomad fly i tjeneste ved No. 800 Squadron, Surabaya. Men foreløbig er ingen MPA-fly blevet leveret til flådens flyvetjeneste.

AFM 2/10 : Den indonesiske flåde bestilte 3 CN-235-220 MPA maritime patruljefly fra Dirgantara Indonesia 11/12/2009. Flyene vil afløse NOMAD flyene og vil få monteret Thales sensorer mv. Typen vil blive leveret om ca. 2 år. Flådens flyvekorps råder allerede over 3 mindre NC-212-200 MPA-fly, men ønsker at erhverve i alt 6 CN-235-20 fly i perioden 2010-14. Dog er der et behov for i alt 16 fly af denne type.

AFM 6/13 : Den indonesiske flåde har bestilt 3 Airbus Military CN235 maritime patruljefly, hvoraf den første leveres medio 2013. De 2 sidste fly følger inden årets udgang. Det indonesiske firma PTDI vil forsyne flyene med Thales AMASCOS 200 maritime systemer, som bl.a. omfatter en Oceanmaster 400 radar.

AFM 1/15 : Det sidste af i alt 3 CN235MPA maritime patruljefly [AX2341] blev leveret til den indonesiske flåde sept. 2014 som del af MARPAT 1 programmet. Typen opereres af Skadron Udara 800 ved Surabaya. Flyene er forsynet med Thales AMASCOS maritime overvågningssystem, inkl. Oceanmaster 100 radar. MARPAT 2 programmet vil omfatte yderligere 2 fly til flåden i 2016 samt 1 fly til luftvåbnet i 2015. Disse fly vil få monteret missionssystemer af Integrated Surveillance and Defense Inc (ISD) i Oregon i samarbejde med PTDI. Omfatter bl.a. ViaSat data link, som kan overføre luftbilleder til station på jorden, APS-143C(V)3 Ocean Eye radar samt FLIR Systems Star Safire 380HD sensor. Flyene vil gå i alt 4 konsolsystemer med automatiske identifikationssystem til sporing og lokalisering af skibe.

AFM 6/17 : Den indonesiske flyproducent PTDO har leveret 2 partier af CN235MPA maritime patruljefly til det indonesiske militær som del af MARPAT-1 og MARPAT-2 kontrakterne. De 3 første eksemplarer til den indonesiske flåde var forsynet med FLIR Systems Star SAFIRE III og Thales AMASCOS systemer, som blev leveret 2013>14. Består af et taktisk kommandosystem integreret med en lang række sensorer og kommunikationsudstyr. Disse fly opereres af Skadron Udara 800 ved Surabaya sammen med adskillige NC212MP fly, som menes at være forsynet med lokale LEN radarsystemer. Arbejdet på det andet parti af 3 CN235 fly (2 stk. til flåden og 1 stk. til luftvåbnet), som blev indledt i 2014, er for nylig blevet afsluttet. Disse fly er blevet forsynet med specialudstyr ved Integrated Suveillance and Defence (ISD) i USA, inkl. Telephonics AN/APS-14C(V)3 Ocean Eye maritim overvågningsradar samt BriteStar 380HD.

AFM 3/19 : Den indonesiske flåden har modtaget et nyt CN235-220 MPA-fly (maritime patrol aircraft). Flyet [P-8305 (c/n N67)] blev overdraget af PT Dingantara Indonesia (PTDI) ved Bandung 24/1/2019. De seneste 2 CN235 fly blev bestilt jan. 2013, som slutter sig til 3 fly fra tidligere ordrer ved Skadron Udara 800 ved Lanudal Juanda. det første eksemplar fra det seneste parti var blevet accepteret jan. 2018, mens det andet fly havde foretaget sin første flyvning 16/4/2018.

SCW 8/9/21 : Et CN235-220MPA maritimt patruljefly [P-8306? (AX-2349)] til den indonesiske flåde blev observeret ved PT Dingantara Indonesia's produktionsanlæg i Bandung april 2021. Flyet foretog sin første flyvning 2/9/2021. Vil sandsynligvis slutte sig til de 5 andre fly af denne type, som blev leveret til Skuadron Udara 800 (SkU800) ved Surabaya mellem okt. 2013 og jan. 2019.

SCW 25/2/24 : Den indonesiske hær (TNI-AD) forventes at modtage 3 CN235-220M fly til troppetransport. Fly af denne type er allerede i tjeneste ved det indonesiske luftvåben (TNI-AU) og den indonesiske flådes flyvetjeneste (TNI-AL), som råder over hhv. 8 og 6 fly i deres aktive inventar. Den indonesiske hær råder allerede over CASA C212 fly bygget under licens i Indonesien. Disse NC212 modeller opereres af Skadron Udara Angkatan Darat 21 (SkUAD21) ved Tangerang/Pondok Cabe. CN235 flyene vil sandsynligvis ligeledes blive opereret af SkUAD21. PT Dingantara Indonesia vil levere det første CN235-220M fly til hæren i 2026.

AFM 4/23 : Den indonesiske hær (TNI-AD) vil modtage 3 CN235-220M taktiske transportfly, som vil blive anvendt til troppetransport. Samtlige 3 eksemplarer skal produceres lokalt af PT Dirgantara Indonesia (PTDI). Det første fly forventes at blive leveret til typens kommende operationelle enhed i 2026. Med denne anskaffelse vil TNI-AD nu blive den tredje militære operatør af CN235 modellen i Indonesien. Det indonesiske luftvåben (TNI-AU) råder pt. over 2 CN235-220MPA fly til maritim patruljering/overvågning samt 5 CN235M-110 varianter i rollen som taktiske transportfly. Den indonesiske flådes flyvetjeneste (TNI-AL) råder over 6 CN235-220MPA fly til maritime operationer. Selvom det endnu ikke er blevet bekræftet, vil de nye CN235 fly sandsynligvis blive opereret af Skadron Udara Angkatan Darat 21 (21st Army Air Squadron) ved Pondok Cabe Airport i Pamulang, som allerede opererer med en flåde af fastvinge transportfly inkl. 6 NC.212M-200 Aviocar fly.