Tyskland | Sikorsky CH-53

Sikorsky CH-53G transporthelikopter fra den tyske hær

Enhed Eskadrille Base Type Noter
MTHR-15 1 Staffel Rheine-Bentlage CH-53G/GS ex HFR 15; opløst 6/2013
MTHR-25>HSG 64 1 Staffel (1.FlgStff) Laupheim CH-53G/GS ex HFR 25
2 Staffel (2.FlgStff) Laupheim CH-53G  
3 Staffel (3.FlgStff) Holzdorf CH-53G  
HFR 35 1 Staffel (Nieder)Mendig CH-53G/GS -
HFWS Lehrgeruppe A Bückeburg CH-53G/GS træning

HFWS = Heeresfliegerwaffenschule (hærens flyvetjeneste våbenskole)
HSG = Hubschraubergeschwader
MTHR = Mittlerestransporthubschrauberregiment (tungt transporthelikopterregiment)

AFW/84 : Hærens 3 MHFTR-regimenter er udrustet med Sikorsky CH-53G helikoptere, hvoraf 110 blev bygget under licens af VFW-Fokker til afløsning af CH-34. Hvert regiment kan transportere en forstærket bataljon på op til 1.000 mand og 120 tons forsyninger som del af en samlet angrebsbølge. Tolv helikoptere kan transportere næsten 1.000 mand over en afstand på 140 km på 30 minutter, sammenlignet med 6 timer for hærens tuidligere helikoptere. Et fuldt udrustet infanterikompagni kan flyttes 250 km af kun 3 helikoptere. CH-53G modellen har plads til 38 fuldt udrustede tropper eller 66 i en tætpakket konfiguration.

AFM 4/98 : Op til 20 af Heeresfliegers CH-53G tunge transporthelikoptere skal ombygges til CSAR-opgaver under FN. Får bl.a. påmonteret ekstra brændstoftanke på siderne, NVG-cockpit og selvbeskyttelsesudstyr. Hidtil er 4 stk. blevet ombygget af Eurocopter-Deutschland ved Donauworth, inkl. # 84+30, 84+51, 84+91 og 85+00.

EWAF/99 : Hærens flyvetropper råder over 96 Sikorsky CH-53G transporthelikoptere. Forventes at tjene indtil 2030. 20 stk. er blevet ombygget til CH-53GS standard med bl.a. selvbeskyttelsessystem mod missiler og ekstra brændstoftanke.

AFM 4/10 : Den første opgraderede Sikorsky CH-53GA transporthelikopter [84+86] til Heeresflieger foretog sin første flyvning ved Donauwörth 10/2/10. Moderniseringskontrakten blev indgået med Eurocopter for 3 år siden, og serieproduktionen vil foregå i 2011-13. Typens levetid bliver gennem dette program forlænget frem til 2030. De første helikoptere leveres tilbage til hæren ultimo 2011. Opgraderingen omfatter nye instrumenter, navigationssystem, selvforsvarssystem, flyvekontrolsystem, FLIR, ekstra brændstoftanke (giver en rækkevidde på 1.200 km) og integreret kommunikationsudstyr.

AFM 1/12 : Det tyske forsvarsministerium fremlagde omfattende spareplaner 26/10/2011. Hærens CH-53G transporthelikoptere vil blive overført til ny helikopter wing ved Holzdorf under Luftwaffe.

AFM 9/12 : Luftwaffes HSG 64 vil operere 12 CH-53GA transporthelikoptere i en træningseskadrille ved Holzdorf samt 2 operationelle eskadriller med 48 CH-53GA ved Laupheim.

AFM 9/12 : MTrspHubschrRgt 15 ved Rheine-Bentlage skal opløses og basen lukkes i 2014. MTrspHubschrRgt 25 ved Laupheim opløses også og basen overtages af HSG 64. HFWS ved Bückeburg vil overføre sine 12 CH-53 helikoptere til andre enheder.

AFM 11/12 : Eurocopter leverede den første opgraderede Sikorsky CH-53GA transporthelikopter [84+99] til det tyske militær 11/9/2012. Eurocopter Military Support Centre Germany ved Donauwörth vil moderniserede i alt 40 helikoptere over en 3-årig periode. Typen kan herefter fortsætte i tjeneste indtil efter 2030. Får bl.a. installeret nye instrumenter, glascockpit, FLIR og kommunikationsudstyr. Desuden vil ekstra brændstoftanke forlænge rækkevidden til 1.200 km.

AFM 12/12 : Det tyske forsvar, Bundeswehr, er ved at gennemgå sin største reorganisering siden dannelsen i 1956. Sker som del af Neusausrishtung der Bundes-omlægningen, som var blevet annonceret af det tyske forsvarsministerium okt. 2011. Bl.a. vil hele hærens MTH-kapacitet (medium transport helikopter) blive overført til det tyske luftvåben, Luftwaffe. Dermed vil luftvåbnet råde over den fulde kæde af lufttransportkapaciteter fra det strategiske niveau til det operationelle niveau (A400M transportfly) hele vejen ned til det takiske niveau (CH-53). Luftwaffe vil overtage hærens faciliteter ved Laupheim – som nu huser Heeresflieger's 25th Medium Transport Helicopter Regiment 25 (MTHR-25) – med 64 Sikorsky CH-53GS/GE/GA ytransporthelikoptere. Den nuværende styrke på 82 eksemplarer vil blive reduceret med 18 stk. til 64 helikoptere. Hærens andet MTH-regiment ved Rheine-Bentlage vil blive opløst. Eurocopter har ansvaret for opgradering af 40 CH-53G modeller til CH-53GA standard, som omfatter ny flyelektronik, FLIR samt levetidsforlængelse frem til 2030. På det tidspunkt skal typen afløses af Future Transport Helicopter (FTH). Til gengæld har hæren overtaget luftvåbnets NH90 helikoptere fra Hubschraubergeschwader 64 ved Holzdorf, syd for Berlin 31/12/2012. Enheden vil blive gendannet en dag senere ved Laupheim som en CH-53 enhed. Desuden vil luftvåben overtage 8 CH-53 helikoptere fra Heeresfliegerwaffenschule (HFWS), den tysker hærs flyveskole, ved Bückeburg, som vil danne en eskadrille ved Holzdorf.

AFM 2/13 : Den tyske hærs Heavy Transport Helicopter Regiment 15 indstillede sine operationer med CH-53G helikoptere ved Rheine-Bentlage 13/12/2012. Operationerne vil blive genoptaget ved Laupheim 1/1/2013 under Luftwaffe kontrol. Rheine-Bentlage vil fortsætte som en teknisk base, men lukkes fuldstændigt ultimo 2016.

AFM 4/17 : Tyskland vil opgradere 26 CH-53 helikoptere for at sikre, at typen kan forblive i tjeneste frem til mindst 2030. Projektet vil udskifte forældede komponenter med nye dele for at forbedre vedligeholdelsen. Airbus Helicopters har modtaget kontrakt for udførelse af dette arbejde, som vil begynde ved Donauwörth fra senere i år og løber frem til 2022.