Chengdu J-10/FC-20 
LANDE | |||
|
WAPJ 35/98 : Det nye kinesiske Chengdu J-10 kampfly, som er forsynet med RD-33 motorer, forventes at starte testflyvninger marts 1998. Flyet er baseret på IAI Lavi og bliver udviklet med assistance fra Israel.
JDW 7/01: Taiwans efterretningsvæsen har afsløret et billede af Chengdu J-10 jagerfly. Prototype #1 og #3 menes at deltage i testprogram. Chengdu vil producere mindst 10 J-10 mere i år.
JDW 12/02: Kina vil måske fremvise sit Chengdu J-10 jagerfly ved Zhuhai flyshowet 11/02. Flyet er ensædet, enmotoret og skal konkurrere mod vestlige fjerde generation multirolle kampfly. Skal i det kinesiske luftvåben operere sammen med russisk- og licensbyggede Su-27K Flanker-B jagerfly. J-10 anslås til at have en maksimal vægt på 18.400 kg og menes at have en Lyulka Saturn AK.31FN turbofanmotor. Kina modtog den første af 54 af disse motorer ultimo 2001. Vil kunne bevæbnes med en lang række våbentyper fra Israel, Rusland og Kina på op til 11 våbenstationer.
JAWA 6/07 : J-10 kampfly testes af 3rd Test Flight Regiment ved Chengdu flyfabrikken. 44th Air Division ved Mengzi, Yunnan, menes at have modtaget 32 J-10 fly i 2005.
AFM 12/07 : Kina benægter at have indgået kontrakt med Iran for levering af 24 Chengdu J-10 multirolle kampfly.
SCW 5/2/21 : Leveringen af enmotorede Chengdu J-10C kampfly til det kinesiske luftvåben menes at være stoppet. Flere rækker af dette multirolle kampfly er oplagret ved Chengdu/Huangtianba, mens J-20 kampfly gøres klar til testflyvninger. De oplagrede fly afventer muligvis en ordre for J-10CE fly fra Pakistan, men årsagen kan også være problemer med den lokalt udviklede Shenyang WA-10B motor, som ikke er blevet godkendt til operationel brug. I nov. 2019 blev det første fly fra produktionsparti 05 observeret med denne motor, men der er endnu ikke blevet observeret operationelle fly med WS-10B. Samtlige operationelle fly er forsynet med den russiske Saturn AL-31FN motor.
AFM 2/25: AVIC/CAC fremviste et J-10CE kampfly bygget specielt for eksport under Zhuhai 2024 flyudstillingen i Kina medio dec. 2024. Typen var bevæbnet med en række nye våbentyper samt mulighed for at medføre to mellemdistance luft-til-luft missiler på kroppen. Dette J-10CE fly er angiveligt den første J-10 model, som ikke er blevet produceret af CAC i Chengdu. Menes i stedet at være blevet samlet af Guizhou Aerospace Industries Corporation, således at CAC kan koncentrere sig om produktionen af J-20 kampfly samt sjette-generation jagerfly. Et af det kinesiske luftvåbens to opvisningshold, "Ba Yi" med Chengdu J-10CY fly, gennemførte opvisninger under flyudstillingen.
AFM 5/25 : Rapporter om, at det egyptiske luftvåben (EAF) havde fået leveret de første Chengdu J-10CE kampfly, er blevet afvist af det kinesiske forsvarsministerium. Under Egypt International Air Show sept. 2024 opstod der et rygte om, at EAF ville anskaffe fjerde-generation multirolle kampfly af denne type. Trods en manglende officiel bekræftelse blev det antydet, at et J-10CE fly i den statiske udstilling ved Zhuhai Airshow i Kina nov. 2024 faktisk var et egyptisk eksemplar. J-10CE modellen kunne tilføre EAF en række nye kapaciteter i kraft af sin KLJ-10 AESA-radar, kinesiske PL-12 luft-til-luft missiler (eksportversionen af SD-10) med en rækkevidde på 55 til 70 km og det potente PL-15 missil med en dual-pulse raketmotor med en påstået rækkevidde på 160+ km.