Brasilien | Embraer EMB-326 Xavante

Enhed Eskadrille Base Type Noter
Terceira Força Aérea (3. Luftvåben): Brasilia
4° Grupo de Aviação 1° Esq Pacau (1°/4° GAv) Fortaleza (Natal?) EMB-326GB/AT-26 -
10° Grupo de Aviação 1° Esq Poker (1°/10° GAv) Santa Maria EMB-326GB/AT-26 udfaset 7/00
- 3° Esq Centauro (3°/10° GAv) Santa Maria EMB-326GB/AT-26 udfaset 7/00
Comando Aéreo de Treinamento (Træningskommandoen)
5° Grupo de Aviação 2°/5° GAv Joker Natal EMB-326 opløst 12/04>A-29

AFW/84 : Luftvåbnet i Brasilien råder over 167 subsoniske Embraer AT-26 Xavante multirolle kampfly. Typen, som er en licensproduceret version af Aermacchi MB.326, blev bestilt i 1969, mens de første eksemplarer blev leveret fra fabrikken i São Paulo to år senere. Den første ordre omfattede 112 fly, mens yderligere 2 kontraktede omfattede i alt 55 fly mere til levering i 1978-79. Typen opereres af 3 rekognoscerings- og angrebseskadriller (Esquadraões Mistos de Reconhecimento e Ataque (EMRA), inkl. 3° EMRA ved Galeao, 4° EMRA ved Cumbica og 5° EMRA ved Canoas. Bliver suppleret med 1° og 2° Esquadräo under 4 GAvCa ved Fortaleza og 1° Esquadrão under 14 GAvCa ved Canoas. AT-26 træningsfly opereres af Air Force Academy ved Natal.

EWAP/86 : 4 GAvCA (Grupo de Aviação de Caca) ved Fortaleza med 1 og 2 Esquadroes og 10 GAvCA med 1 Esquadrao ved Santa Maria og 2 Esquadrao ved Campo Grande opererer EMBRAER EMB.326GB Xavante angrebsfly. I alt 168 fly leveret inkl. 2 italiensk-byggede mønster-fly, hvoraf mindst 20 er gået tabt.

WAPJ 26/96 : Det brasilianske luftvåben råder over 3 eskadriller med tosædede EMB-326GB (AT-26/Ataque Treinamento) Xavante bevæbnede jettrænere under Terceira Força Aérea (IIIa FAe). Flyene, som er forsynet med Rolls-Royce Viper 20-motorer, bruges til landangreb og rekognoscering. Luftvåbnet modtog i alt 166 fly [4462-4627] bygget under Aermacchi-licens af EMBRAER fra 1971, hvoraf omkring 100 stk. fortsat er i tjeneste. Enhederne omfatter 1°/10° Grupo Aviação (GAv) Poker og 3°/10° GAv Centauro under 10° Grupo ved Santa Maria, Rio Grande do Sul. Førstnævnte enhed råder over omkring et dusin RT-26 Xavante modeller til rekognoscering, forsynet med Vinten kamerapod samt udstyr til optankning i luften. Typen kan medføre en våbenlast på 1.814 kg, inkl. 12,7mm Browning M3 maskinkanoner, 30mm kanonpods foruden bomber, raketter osv. 3°/10° GAv's primære opgave er angreb mod overfladeskibe samt nærluftstøtte. Den tredje Xavante-eskadrille er 1°/4° GAv Pacau ved Fortazela, Ceara, som desuden fungerer som omskolings- og teknisk træningsenhed. Råder desuden over nogle få RT-26 rekognosceringsfly.+++

AFM 10/00 : Den sidste lette angrebs- og taktiske rekognosceringsenhed under Força Aérea Brasileira med EMB-326GB Xavante har ny afløst typen med AMX angrebsfly. Den 6/7/2000 foretog 10° Gruppo de Aviação de Caça ved Santa Maria AFB (Rio Grande do Sul) den sidste operationelle flyvning med typen. Xavante har været i tjeneste i næsten 3 årtier og til fortsat blive brugt til pilottræning. Skal afløses helt fra 2005.

AFM 2/05 : 2°/5° GAv ved Natal blev opløst 1/12/2004. Enheden har opereret AT-26 Xavante kampfly siden 1974.

AFM 1/08 : Et AT-26 Xavante angrebsfly [FAB 4515] fra 1°/4° GAv styrtede ned nær Formosa lufthavnen i staten Goias 1/12/2007. Flyet fik tekniske problemer under en flyvning fra Brasilia til Petrolina. Piloten skød sig ud med katapultsæde.

AFM 2/11 : Det brasilianske luftvåben udfasede sine sidste Embraer AT-26 Xavante kampfly ved Base Aérea Natal 2/12/2010 efter 39 års tjeneste. Typen kom i tjeneste i 1971 og var det første jetfly produceret i Brasilien. Luftvåbnet modtog i alt 166 fly, som er en licensbygget version af Macchi MB-326 og fik den civile betegnelse EMB-326GB. Yderligere 10 fly blev bygget til Paraguay og 6 til Togo. Desuden donerede luftvåbnet 11 fly til den argentinske flåde. Brasilien erhvervede endvidere 22 brugte Atlas Impala Mk I/II fly fra det sydafrikanske luftvåben i 2005-06, som fik betegnelsen AT-26A af luftvåbnet.

AFM 5/13 : Det brasilianske luftvåben har udfaset sine sidste Embraer EMB-326 Xavante fly. Typen har senest været brugt til træning af testpiloter samt som chase planes ved Instituto de Pesquisas e Ensaios em Voo under Departamento de Tecnologia de Aerosepacial, São José dos Campos. De 2 sidste fly fik flyveforbud marts 2013 og vil blive afløst af Northrop F-5FM Tiger II jagerfly.