Neiva T-25 Universal Brasilien

Neiva T-25 Universal træningsfly

LANDE
Bolivia
Brasilien
Chile udfaset
Paraguay

EWMA/94: T-25 Universal blev udviklet af selskabet Neiva (overtaget af Embraer i 1980) for at imødekomme det brasilianske luftvåbens behov for et basistræningsfly til afløsning af T-6 Texan og S-11/S-12 Instructor. Specifikationen krævede side-om-side sæder samt plads til en tredje passager bag ved piloterne. Testflyvninger med prototype begyndte 29/4/1966, mens produktionsfly blev leveret fra slutningen af sommeren 1971. Det brasilianske luftvåben havde til sidst et behov for 140 eksemplarer. Omkring 100 er fortsat i tjeneste til elementære og specialiserede træningsopgaver samt støtteflyvninger. Brasilianske pilotelever gennemfører hhv. 25 og 50 flyvetimer på T-25 fly under det andet og tredje år ved luftvåbnets akademi inden de rykker videre til Tucano. Den eneste eksportordre omfattede 10 fly fra den chilenske hær, hvoraf 5 stk. blev overført til luftvåbnet i 1979. Disse blev efterfølgende udfaset fra tjeneste i 1983, hvor 5 stk. blev overført til luftvåbnet i Paraguay, hvor de fortsat er i tjeneste.