Tango-klassen SSK:

Rusland/Sovjetunionen: 14+ (18)

B 30		-	-	-
B 97		-	-	-
B 146		-	-	-
B 215		-	-	-
B 225		-	-	-
B 290		-	-	-
B 303		-	-	-
B 307		-	-	-
B 312		-	-	-
B 319		-	-	-
B 380		-	-	-
B 386		-	-	-

Bygget som den sovjetiske flådes midlertidige langtrækkende efterfølger for Foxtrot-klassen i sortehavs- og nordflådens områder, blev den første enhed af Tango-klassen færdigbygget ved Gorky i 1972. Siden da er i alt 18 blevet bygget i to lidt forskellige versioner, hvoraf den sidste er flere meter længere end den første for at huse det ildkontrolsystem som er nødvendig for at affyre den torpedorørsaffyrede SS-N-15, det sovjetiske modstykke til det amerikanske Subroc undervandsaffyrede antiubådsmissil. Den bovmonterede sonar-instllation syntes at være den samme som på senere klasser af samtidige sovjetiske atomdrevne angrebsubåde, mens fremdriftsystemet næsten helt sikkert er det samme som det der blev testet på den sidste undergruppe af Foxtrot-konstruktionen. Batterikapatiteten er efter sigende meget større end i nogen forudgående sovjetisk konventionel ubådsklasse som et resultat af det større trykskrogsvolumen, hvilket tillader en udholdenhed under vand på mere end en uge inden snorkling er påkrævet. Sammen med den nye bevæbning og sensor-udstyr gjorde dette Tango ideel til brug i bagholdsoperationer mod vestlige atomubåde vedi naturlige flaskehalse. Produktionen af Tango-klassen ophørte i begyndelsen af 1980'erne. Seks forblev i tjenste i 1998, mens resten var blevet udfaset.