Da Alfonso VI,
den Tapre, af Castilien og León erobrede Toledo i 1085, bad de
alarmerede muslimer om hjælp fra Yusuf
ibn-Tashfin, høvding for almoraviderne, den berber-sekt som
for nylig havde erobret det nordvestlige Afrika. Ibn-Tashfin gik i land
ved Algeciras, vest for Gibraltar, i 1086 og marcherede nordpå gennem
Sevilla og Badajoz. Ved Zallaka (Zalaca) mødte han hæren
af kristne riddere og infanteri under Alfonso den 23. oktober. De hurtige
berbiske ryttere jog spanierne, som havde en markant overlegenhed i antal
men manglede manøvredygtighed og disciplin, grundigt på flugt.
Kong Alfonso slap med nødt og næppe med livet i behold.
I løbet af de næste 20 år herskede
ibn-Tashfin over hele Spanien syd for Toledo med en fast hånd. Den
midlertidige undtagelse var Valencia, som blev et selvstændigt maurisk
kongedømme i 1094 under den spanske lykkeridder Rodrigo (Ruy) Díaz
de Bivar, el Cid. Byen vendte tilbage til muslimsk kontrol da den store
folkehelt blev dræbt af almoraviderne fem år senere.
[Zalaca]