Trods modgang i Polen og Rusland sendte den osmannisk tyrkiske sultan Mohammed IV en hær nordpå for at erobre Wien. Under storvesir Kara Mustafa nåede tyrkerne byen den 17. juli 1683. Kejser Leopold I og hans hof flygtede og overlod forsvaret til grev Ernst Rüdiger von Starhemberg. Da angreb mod byens mure slog fejl, påbegyndte tyrkerne mineringsoperationer, som syntes sikre på at lykkes. Men den 12. september ankom Johan III Sobieski af Polen og Charles V, titulær hertug af Lorraine, med en undsætningshær på 20.000 mand. Et angreb mod de tyrkiske belejringslinjer slog muhamedanerne på flugt, hvilket gjorde en ende på truslen mod Wien. Den slagne vesir blev halshugget for sit nederlag. Det andet slag om Wien bekræftede tydeligt det Osmanniske Riges aftagende styrke.