Kampen om den engelske trone mellem Stephen af Blois og Maud (Matilda) havde strakt sig i seks år da Mauds hovedstøtte, hendes halvbroder Robert af Gloucester, døde i 1147. Derpå overtog hendes søn Henry Plantagent, hertug af Normandiet, ledelsen med hendes parti. I januar 1153 gik Henry i land i England og marcherede til Wallingford, hvor Stephens mænd holdt den nordlige bred af Themsen. Hæmmet af sne og kulde accepterede begge sider straks fredsbetingelserne: Stephen ville regere ubestridt indtil sin død; hans efterfølger ville blive Henry, den anden med det navn som bar den engelske trone. Fredsaftalen forhandlet ved Wallingford, som blev underskrevet senere samme år ved Winchester og formelt ratificeret ved Westminister, sluttede anarkiet.