Mangeårige klagepunkter mellem de britisk udnævnte guvernører og de folkevalgte forsamlinger brød til sidst ud i oprør i 1837. I Lower Canada, hvor opstanden var begrænset til området omkring Montreal, blev rebellerne hurtigt jaget på flugt og deres ledere flygtede til USA. I Upper Canada samlede William Mackenzie en hær på 800 rebeller. Den 5. december angreb han Toronto, idet han ønskede at danne en provisorisk regering. Men rebellerne blev fordrevet af en styrke under guvernørløjtnant Sir John Colborne. Mackenzie flygtede til Buffalo, New York, hvor hans rebelaktiviteter i en periode fremprovokerede anstrengte relationer mellem Canada og USA. Selvom Mackenzies mission slog fejl, dramatiserede den misbruget af den britiske regering i Canada, og banede vejen for opnåelsen af dominion-status for Canada 30 år senere.