Ved starten af det 15. århundrede herskede de teutonske riddere i størstedelen af Preussen og de baltiske stater fra deres hovedstad ved Marienburg (Malbork). Men i 1410 organiserede den polske konge Ladislas II (eller V) Jagello en hær for at udfordre deres magt. Polakkerne, hjulpet af böhmiske lejesoldater under Jan Ziska, russere og litauere, mødte riddernes hovedstyrke ved Tannenberg (Stebark) i det nordøstlige Polen den 15. juli. Ladislas' hær vandt en overvældende sejr. Tusinder af riddere blev dræbt og den teutonske orden genvandt aldrig sin tidligere storhed.