Genindsættelsen af Charles II på den engelske trone betød triumfen for episkopalismen og tilsvarende restriktioner for skotske covenantere. Under den anden hollandske krig anførte oberst James Wallace en covenantisk opstand mod styret af hertugen af Lauderdale (John Maitland). Den engelske statssekretær for skotske anliggender, general Thomas Dalyell (eller Dalzell) førte en royalistisk hær ind i Pentland Hills i det sydøstlige Skotland. Den 28. november 1666 kvalte Dalyell opstanden ved at slå den skotske hær på flugt.