Liaoyang
Kina

Russisk-japanske Krig, 1904 15.10.16

Efter at have krydset Yalu-floden den 1. maj, trængte den japanske hær i det sydlige Manchuriet stødt frem mod nordvest til jernbanen, som løb nordpå fra Port Arthur. Under denne march opbyggede feltmarskal Markis Iwao Oyama sin invaderende styrke til syv velbevæbnede divisioner. Da Oyama vendte nordpå langs med jernbanen, begyndte han at møde stiv russisk modstand, anført af general Aleksei Kuropatkin. Ved Liaoyang, 55 km syd for Mukden, havde russerne samlet omkring 100.000 mand, en hær sammenlignelig i størrelse med Oyamas. Fra den 25. august stødte de to fjendtligtsindede hære sammen på en bred front. Slaget forværredes hurtigt til en række lokale sammenstød. I seks dage opnåede japanerne kun små vindinger i en voldsom træg match. Derpå den 1. september gik russerne til modangreb i to dage. Oyama stoppede den fjendtlige offensiv kun ved at indsætte alle sine reserver. På dette tidspunkt opgav Kuropatkin slaget og trak sig tilbage nordpå. I krigens første store slag til lands led japanerne 23.500 tab, de tilbagetrækkende russere 16.500.