Gennem Nebuchadrezzar II's (Nabuchodonosor) sejr over ægypterne ved Carchemish i 605 f.Kr., kom kongedømmet Judæa under babylonsk styre. Otte år senere blev kong Jeholachin, profeten Ezekiel (Czechiel) og andre judæiske ledere taget til fange og ført til Babylon. Nebuchadrezzar indsatte derefter sin onkel, den 21-årgamle Zedekiah (Sedecias) på Judæas trone i 597 f.Kr. Da Zedekiah anstiftede en opstand mod Babylon, marcherede Nebuchadnezzar en hær ind i Palæstina og belejrede Jerusalem. Efter 16 måneder var byen helt uden mad. De jødiske soldater prøvede at undslippe om natten mod Jeriko, men blev forfulgt og dræbt. Zedekiah blev tvunget til at se sine sønner blive myrdet. Derefter blev hans øjne stukket ud. Byen blev ødelagt og for anden gang blev mange jøder (4.600 i alt) og Zedekiah i lænker, ført til Babylonien i eksil. Dette slag gjorde en ende på kongedømmet Judæa.