En tregrenet invasion af Canada blev de Forenede Staters første mål i krigen. Den første offensiv som startede var i vest, hvor general William Hull skulle invadere Canada fra Detroit. Med 2.200 mand krydsede Hull Detroit River den 12. juli. Han trængte kun frem til Windsor, Ontario og faldt derefter tilbage til Detroit den 8. august. Da en canadisk styrke på 2.000 mand, under general Isaac Brock, dukkede op uden for Detroit, overgav Hull sig uforklarligt den 16. august (den foregående dag var garnisonen ved Fort Dearborn, nu Chicago, blevet udryddet efter at have evakueret posten efter Hulls forkludrede instruktioner). Da briterne nu havde solid kontrol med den vestlige del af Lake Erie og Michigan-området, rykkede Brock frem til den østlige ende af søen. Hull blev senere stillet for en krigsdomstol op dømt til døden for fejhed og tjenesteforsømmelse, men domme blev eftergivet.