Bovianum

Italien

Anden Samnitterkrig, 305 f.Kr.

Med undtagelse af Apulia og Lucania tog de fleste af de centralitalienske stater Samniums side mod Rom i den Anden Samnitterkrig. Men legionsformationens voksende magt gjorde romerne i stand til at undertrykke deres fjender en for en. To andre faktorer bidrog til Roms voksende militære magt. En krigsflåde blev udviklet, og i 312 begyndte Appius Claudius bygningen af den store Via Appia, som forbandt byen med dets erobringer mod syd.
   I 308 begyndte den romerske hær metodisk at ødelægge saminitterbyerne og lagde snart hovedstaden Bovianum under belejring. Da Statius Gellius førte en styrke af samnitter op for at undsætte byen i 305, led han et knusende nederlag til Titus Minucius, selvom den romerske general blev dræbt under kampen. Dette slag ødelagde Samniums magt, som søgte om fred året efter. Rom holdt nu det ubestridte overherredømme over Campanien.