Assyrisk konge, som efterfulgte Shalmaneser. Erobrede Samaria i Israel.

• Samaria, 722 f.Kr.

Sargon II (722-205 f.Kr.), en af Assyriens allerbetydeligste konger. Hans politiske mål var genoprettelsen af det assyriske imperium, som var organiseret af Tiglat Pilesar III (d. 728), men smuldret hen under hans søn Salmanassar V.s (s.d.) kortvarige og vistnok mindre energiske regimente. Det var lykkedes Salmanassar V at straffe frafaldet i Syrien og Palæstina (indtagelsen af Samaria 723), men på hans død få måneder efter fulgte nye frafald. Usurpatoren Sargon fandt først 720 lejlighed til at ordne forholdene i Syrien. Han overvandt kongen af Hamath ved Karkar og kongen af Gaza ved Ægyptens grænse. Sikring mod nyt frafald søgte han at opnå - efter datidens undertiden også nutidens sædvane i Orienten - ved deportationer af store befolkningsdele (bl.a. israelitter) og bosættelse af andre, andenstedsfra deporterede. 714 var der - ved ægyptisk intrige - atter revolte, der straffedes ved Sargons feltherres tog til Filistæa (sml. Jesaja 20), som sikrede den assyriske kontrol med forbindelseslinjen Ægypten-Syrien. +++ (HK8/1925)

Mesopotamisk konge 722-705 f.Kr. Oprindelig general, der styrtede Salmanassar 5. ved Samaria 722 f.Kr. Assyriens betydeligste hersker, der bl.a. stormede den israelitiske hovedstad 721 f.Kr. og indlemmede hele landet i sit rige; den jødiske befolkning blev tvangsforflyttet til Medien og Babylon. 720 f.Kr. blev Frygien tvunget til at anerkende Assyriens overhøjhed. Faldt under en straffeekspedition mod oprørske grænsestammer. (LM/25)