Johann (John) Hus

Böhmisk reformator, søn af en tjekkisk bonde, kom ca. 1385 til universitetet i Prag, blev 1396 magister, 1401 dekan ved det filosofiske fakultet og 1402-03 universitetets rektor. Hus var stærkt påvirket af Wyclif og begyndte et lignende arbejde med reformer i kirken. I begyndelsen virkede han i god forståelse med sin biskop, men denne blev dog snart betænkelig ved hans angreb på præsternes forargelige liv og forsvar for den wyclifske lære. Hertil kom en national bevægelse. Da kongen begunstigede tjekkerne, forlod studenterne af anden nationalitet 1409 Prag og grundede universitet i Leipzig. Prags universitet valgte derpå på ny Hus, som var en af tjekkernes betydeligste ledere, til rektor; men samme år udstedte paven efter biskoppens tilskyndelse en mod Hus rettet Bulle, som krævede udlevering af alle wyclifske skrifter og forbød al prædiken i kapeller, deriblandt i Bethehemskapellet. Dette vakte imidlertid stor forbitrelse, universitet protesterede, og kongen sørgede for, at Hus' sag blev talt i Rom for den ny pave. Spændingen voksede imidletid stadigt, og da Hus 1412 angreb den afladshandel, som Paven havde udskrevet, skred man ind, og han blev bandlyst; og da Prag blev belagt med interdikt, måtte Hus forlade byen og tage bolig på venligsindede adelsmænds slotte. Her skrev han flere skrifter, bl.a. en bog »Om kirken«, som væsentligt indeholder Wycliffs tanker. Da bevægelsen bestandig voksede, stævnede kejser Sigismund ham for konciliet i Konstanz under løfte om frit lejde. Alligevel blev han fænslet få uger efter sin ankomst, idet prælaterne forsikrede kejseren, at man ikke behøvede at holde et løfte til en kætter. Da han nægtede at tilbagekalde sin lære, dømte kirkemødet ham til døden, og 6. juli 1415 besteg han bålet. Pga. hans kamp for kirkelige reformer og den tjekkiske nationalitets ret æres Hus som en af sit folks bedste sønner (se Husitter). (HK5/1922)

• Hussitterkrigene, 1420-34
• Prag I, 1420